Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2981 - 2990 af 4002

      Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

      Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

      Bag tallene

      Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

      Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

      Bag tallene

      Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

      Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .”   , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og  hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

      Bag tallene

      Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

      Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

      Bag tallene

      De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

      Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint.  I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

      Bag tallene

      Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

      Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-03-26-Danmark-i-tal

      Bag tallene

      Da Jesus blev en del af statistikken

      Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

      Bag tallene

      Hvis der var 1.000 kr. i skattekisten, hvor kom de så fra?

      Hvor kommer skattekronerne i Danmark egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2017. , 29. august 2017 kl. 12:39 - Opdateret 18. december 2018 kl. 12:52 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT,   , Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 215 kr. og 61 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 50 øre relativt beskeden sammenlignet med de 207 kr. og 10 øre, staten får ind i momsafgift., Registreringsafgift for knap en 20'er, Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 90 kr. og 73 øre således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 19,91 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11,93 kr., Medielicens på størrelse med arveafgiften, For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 65 kr. og 74 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 32 kr. og 18 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 28 kr. og 37 øre., Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 42 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 35 kr., Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?, Skatter og afgifter, Kroner, Personlige indkomstskatter, 534,02, Moms og lønsumsafgift, 215,61, Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester, 90,73,  Selskabsskat mv.,  65,74,  Pensionsafkastskat,  32,18,  Ejendomsskatter,  28,37,  Afgift på motorkøretøjer,  11,93,  Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere,  5,48,  Medielicens,  4,43,  Arveafgift,  4,35,  Told og importafgifter,  3,13,  Andet,  4,04,  I alt,  1.000

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-29-hvis-der-var-1000-i-skattekisten-hvor-kom-de-saa-fra

      Bag tallene

      Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

      Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-25-julehandel

      Bag tallene

      Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

      Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig.,  , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation