Søgeresultat

Statistikdokumentation: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , ayb@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023 , Tidligere versioner, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om etablering af statistikken (pdf), Brancheafgrænsning (pdf), Formålet med statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle både den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, og den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv., Indhold, Statistikken omregner aktiviteten i de kulturelle og kreative brancher på det mest detaljerede niveau af Dansk Branchekode 2007 til nationalregnskabets brancheklassifikation og nationalregnskabsmæssige begreber som fx produktion og bruttoværditilvækst. Sammenkædningen med nationalregnskabets branchegruppering muliggør dels en beregning med en input-output-model af indirekte effekter i andre erhverv, som understøtter den kulturelle og kreative produktion, og dels en sammenligning af nøgletallene med tilsvarende nøgletal for andre dele af økonomien. Resultaterne klassificeres efter kulturemner og kreative erhverv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007, der dækker kulturelle og kreative erhverv, til produktionen i nationalregnskabets 117-branchegruppering. Dette gør det muligt at anvende en input-output-model til at beregne de indirekte effekter i andre brancher. De indirekte effekter i andre erhverv end de kulturelle og kreative, beregnes ved at støde til en input-output-model med den kulturelle og kreative produktion. Beregningerne baseres på ENS2010 og nationalregnskabets tilgangs- og anvendelsesmatricer, der ligger til grund for officielle nationalregnskabstal. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturområdet har væsentlig ikke-markedsmæssig aktivitet, samt betydelig direkte og indirekte statsstøtte og bidrag fra private fonde. Denne statistik kan indkapsle disse dele og skabe mere præcise tal for sektorens økonomiske indvirkning under hensyntagen til disse forhold. Statistikken tager udgangspunkt i en værdikædetilgang, hvor der skelnes mellem hvor kunsten, kulturen mv. produceres og udøves, samt aktiviteter rundt om den kreative og udøvede aktivitet, som fx engroshandel, detailhandel, distribution mv. Statistikken giver viden om de forskellige leds betydning., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på kilder med usikkerheder, fx vægte fra Den Generelle Firmastatistik og vare- og tjenestehandel, samt antagelser ved opstilling af nationalregnskabet og input-output-tabeller. Foreløbige versioner af det seneste referenceår bidrager til yderligere usikkerhed. Input-output-tabellen og modelantagelser medfører, at præcisionen er lavere sammenlignet med direkte observerede data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter udgivelsen af et nyt referenceår for input-output-tabellerne og det endelige nationalregnskab, som normalt sker ved udgangen af juni måned dvs. ca. 20 måneder efter referenceårets udgang. Dette omfatter både udgivelsen af foreløbige og endelige tal., Input-output-tabellerne udkommer én gang om året samtidig med udgivelsen af det endelige nationalregnskab. Offentliggørelsestidspunktet for det endelige referenceår ligger 2,5 år efter dets udløb. De to foreløbige år offentliggøres samtidig med det endelige år 2,5 år efter udløbet af referenceåret. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden 2014 til 2022 med endelige tal, samt 2023 med foreløbige tal. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Det er muligt at finde statistik om kulturens økonomi og beskæftigelse i andre lande, selv om der ikke findes internationale retningslinjer for udarbejdelse af denne type statistik. EU, Eurostat og UNESCO udgiver også løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik og generelt kulturområdet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., I Statistikbanken offentliggøres tal for kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning under emnet , Kulturområdets økonomi, ., Se mere på emnesiden , Kulturområdets økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturelle-og-kreative-erhvervs-nationaloekonomiske-betydning

Statistikdokumentation

Husstande og familieforhold

Hvor mange danskere bor alene? Hvor mange børn bor sammen med halvsøskende? Her finder du statistik om husstande, familier og børn i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold

Emneside

Møde i Partnerskab for Verdensmålsdata

Om partnerskabet, Formålet med Partnerskab for SDG-data er at sikre bedst mulig statistisk belysning af den danske implementering af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling. Derudover er formålet at danne en platform for meningsudveksling af bedste praksis mellem brugere og producenter af statistik om vejen frem til at sikre pålidelig og relevant statistisk opfølgning., Nedenfor kan du hente en liste over organisationer, der er medlemmer af Danmarks Statistiks Partnerskab for Verdensmålsdata. Da Partnerskabet er åbent for nye tilmeldinger, er listen ikke nødvendigvis udtømmende, da der kan komme flere organisationer til., Medlemmer af Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab,   , Næste møde , Tilmeld din organisation og få info om næste møde ved at sende en mail til Agnes Tassy på , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/partnerskab-for-verdensmaalsdata

Biblioteker

Folkebiblioteker, Viser aktiviteten på folkebibliotekerne i Danmark, herunder besøgstal og antal udlån., Forskningsbiblioteker, Viser aktiviteten på forskningsbibliotekerne i Danmark, herunder besøgstal, antal udlån og materialebestand., Analyse, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, 23. marts 2023, Publikation, Kultur 2022/2023, 14. juni 2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker

Emneside

Om Verdensmålene

Find indformation om FN's Verdensmål, og læs mere om Danmarks Statistiks arbejde med Verdensmålene. Find også information om Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab., De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande 17 ’Verdensmål’ også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Verdensmålene er mål for alle verdens lande og for befolkningen på hele kloden. De har til mål at udvikle verden i en bæredygtig retning med mindre sult og ulighed, mere uddannelse og udvikling og en bæredygtig udvikling af brugen af klodens ressourcer. Verdensmålene har et særligt fokus på, at udvikling og forbedring særligt skal komme de dårligst stillede til gode formuleret under målsætningen ’leave no-one behind’., Læs mere om opfyldelsen af Verdensmålene: , Find oplysninger om arbejdet med opfyldelsen af Verdensmålene på , FN’s hjemmeside om bæredygtig udvikling., Find , statistiske oplysninger om opfyldelsen af Verdensmålene , på FN’s statistikkontors hjemmeside om Verdensmålsindikatorerne., Find den danske regerings nationale handlingsplan for opfyldelsen af Verdensmålene, ., Find en , oversigt over nationale og internationale sider om Verdensmålene,  på det europæiske statistikkontor Eurostats hjemmeside.,  , International monitorering af verdensmål, Verdensmålene er nu halvvejs inde i den periode, hvor det er målet, at de skal opfyldes (2015-2030)., Danmarks Statistik oplever en efterspørgsel efter information om internationale opgørelser over verdensmålene, herunder fx spørgsmål om hvem der udarbejder opgørelserne, hvad der karakteriserer de forskellige opgørelser, og hvad opgørelserne siger om Danmark.  , Danmarks Statistik har derfor samlet information om nogle af de centrale organisationer / institutioner, der løbende offentliggør materiale om status på verdensmålene. Det drejer sig om: , FN’s indikatordatabase, OECD, – Measuring distance to the SDG targets, EUROSTAT, – Sustainable development goals , Bertelmanns Stiftung,   - Sustainable development report, UNSDSN, – Sustainable development solutions network, Læs notatet om international monitorering af verdensmålene (pdf),  ,  , Verdensmålene - en opskrift på bæredygtig udvikling, De 17 Verdensmål er en særlig udfordring for statistikinstitutioner som Danmarks Statistik. Læs i denne artikel hvordan vi arbejder med de globale Verdensmåls indikatorer og se udviklingen siden 2015 på udvalgte områder., Læs artiklen om Verdensmålene her (pdf),  , Verdensmål og Grønland, På linket nedenfor findes den officielle grønlandske platform for orientering om Verdensmålene. Her findes nyheder om grønlandske initiativer med relevans for SDG 2030 dagsordenen fra både myndigheder, virksomheder og frivillige organisationer. Endvidere findes beskrivelser af de enkelte Verdensmål med tilgængelig SDG 2030 statistik på fremdrift., Gå til den grønlandske Verdensmålsplatform, Grønlands Statistik har udarbejdet en bruttoliste med indikatorer, der kan måle fremskridt mod Verdensmålene. Der tilføjes løbende flere forslag til indikatorer. Listen inkluderer FN-indikatorer, proxy-indikatorer og lokale indikatorer., Læs mere om Grønlands fremskridt mod Verdensmålene,  , Podcast om hvordan det går i Danmark med at indfri verdensmålene, I anledningen af udgivelsen af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden’ er der blevet afholdt en debat om, hvordan det egentlig går i Danmark med at få indfriet verdensmålene. I rapporten opstilles en række målepunkter og indsamlet data, der kaster lys over, hvordan netop Danmark klarer sig i forhold til verdensmålene. Så hvad afslører rapporten - og kan data være med til at styre verden i mål?, Lyt til podcasten her, Medvirkende:, Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, Debatten blev modereret af journalist, Mikkel Frey Damgaard. ,  , Kontakt, For spørgsmål og øvrige henvendelser til verdensmålsplatformen, skriv til: , Verdensmaal@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/laes-mere

Statistikdokumentation: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024 , Tidligere versioner, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2021, Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salg af økologiske varer til foodservice 2019, Salg af økologiske varer til foodservice 2018, Salg af økologiske varer til foodservice 2017, Salg af økologiske varer til foodservice 2016, Salg af økologiske varer til foodservice 2015, Salg af økologiske varer til foodservice 2014, Salg af økologiske varer til foodservice 2013, Formålet med statistikken Salg af føde- og drikkevarer til foodservice er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Statistikken er udarbejdet årligt siden 2013 med tilskudsfinansiering fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig web-baseret spørgeskemaundersøgelse om grossisters salg af føde- og drikkevarer til foodservice-området - dvs. storkøkkener, restauranter, institutioner mv. – dvs. virksomheder og institutioner, hvor mad serveres. Spørgsmålene vedrører dels samlet omsætning til foodservice, dels omsætning til økologisk foodservice, fordelt på et afgrænset antal varegrupper og aftagergrupper. Omsætningen opgøres i værdi (mio. kr.) og mængde (tons)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indhentes via en spørgeskemabaseret totaltælling af fødevaregrossister med over 40 mio. kr. i omsætning. Data valideres i forbindelse med indsamlingen i en onlineblanket. Efterfølgende kontrolleres data og rettes efter genkontakt til fødevaregrossisterne. Herefter summeres data til statistik og nøgletal udregnes. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Foodservice har fået større betydning i de senere år og en kreds af brancheorganisationer og firmaer, har ønsket en samlet statistik om området. Statistikken indgår desuden i formulering og opfølgning af målsætninger for økologisk foodservice. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er en totaltælling blandt virksomheder med over 40 mio. i omsætning, er der ingen stikprøveusikkerhed. Salget til de mindre virksomheder kendes ikke, men ud fra den samlede omsætning vurderes det, at under 5 pct. af det samlede salg til foodservice ligger hos disse virksomheder. Mere end 95 pct. af virksomhederne har besvaret skemaet. For nogle virksomheder er det svært at fremskaffe tallene til undersøgelsen. Disse har afgivet bedste skøn i stedet. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på vare- eller kundegrupper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ni måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke fælles retningslinjer for international statistik om foodservice., Statistikken kan i begrænset omfang sammenlignes med Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Denne undersøgelse måler dog detailomsætning inklusive moms i modsætning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, som måler engrosomsætning eksklusive moms. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, under emnet Miljø og Energi, Økologi. I Statistikbanken offentliggøres tal for Salg af økologiske varer til foodservice under emnet , Miljø og Energi, Økologi, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-foede--og-drikkevarer-til-foodservice

Statistikdokumentation

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene