Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2801 - 2810 af 3987

    Statistikdokumentation: Højskolekursister

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekursister 2025 , Tidligere versioner, Højskolekursister 2024, Højskolekursister 2023, Højskolekursister 2022, Højskolekursister 2021, Højskolekursister 2020, Højskolekursister 2019, Statistikken Højskolekursister belyser højskolekursisters baggrund med hensyn til alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst, bopæl fordelt efter kursuslængder og højskoletype. Statistikken belyser kursisterne, som kan findes i statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskolekurser, som giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af højskolekursisternes baggrund. I tillæg til at belyse kursisternes alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst og bopæl opgøres kursisterne både i antal og omregnet til årselever. Kursisterne fordeles efter længden af kurserne, hvor der skelnes mellem korte-, mellemlange og lange kurser. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår og for forskellige typer af højskoler. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på samkøring af flere af Danmarks Statistiks statistikregistre. Kursisterne identificeres fra kursistregisteret, som årligt indsamler data fra højskolernes administrative systemer og manuel indberetning. Herfra hentes oplysninger om højskoleopholdets længde og højskolens type. Fra befolkningsstatistikregisteret hentes kursisternes alder, køn, bopæl, herkomst og familieforhold. Fra registeret over højest fuldførte uddannelse fås oplysninger om uddannelse, og fra Indkomststatistikregisteret trækkes indkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Højskolerne debatteres ofte i medierne, men der er begrænset viden om kursisternes baggrund. Statistikken belyser højskoleområdet med fokus på kursisternes baggrund som supplement til den eksisterende højskolestatistik, der fokuserer på højskolernes kursusaktivitet. Statistikken er relevant for underbyggelsen af uddannelses- og kulturpolitiske debatter og kan anvendes af enkeltpersoner, journalister, myndigheder og interesseorganisationer samt leverandørerne af de statistiske grunddata. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antallet af kursister opgøres ved en totaltælling baseret på højskolernes indberetning. De primære usikkerhedskilder er fejl i højskolernes indberetninger samt eksistensen af eventuelle højskoler, som Danmarks Statistik ikke er bekendt med. Ved samkøring af kursistregisteret med de øvrige baggrundsregistre, er der for nogle kursister ufuldstændige registeroplysninger. Disse er i tabellerne kategoriseret som uoplyste. Især for udenlandske kursister mangler oplysninger, og for disse vil andelen uoplyst være højere, især for de mellemlange og lange kurser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens offentliggørelse sker omkring 10 måneder efter afslutning af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over højskolekursister bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over aktiviteten på højskoler. Der er også statistik over aktiviteten på højskoler i Sverige og Norge. Der er statistik over aktiviteter på højskoler tilbage til 1901, men denne statistik over højskolekursisternes baggrund er sammenlignelig fra 2016 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Højskoler, . Se mere på statistikkens , emneside, . Der er ikke knyttet en fast Nyt fra Danmarks Statistik til statistikken. Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik. Statistikkens anonymiserede grunddata stilles til rådighed for serviceopgaver mod betaling. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekursister

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2026 , Tidligere versioner, Boligopgørelsen 2025, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR identificeres og korrigeres som led i databehandlingen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen udgør et centralt datagrundlag for analyser af boligforhold og beboelsesmønstre i Danmark. Statistikken benyttes i serviceopgaver for kommuner og ministerier samt af virksomheder, organisationer og borgere via Statistikbanken til fx analyser, planlægning og dokumentation., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i statistikken knytter sig primært til oplysningerne i BBR, som i høj grad bygger på boligejernes egne indberetninger. Det kan medføre manglende eller forsinkede opdateringer, fx om boligens indretning og tekniske forhold. Der kan også opstå mindre usikkerhed ved koblingen mellem adresser i CPR og BBR. Samtidig er andelen af manglende oplysninger for de fleste variable begrænset, og der er generelt god overensstemmelse mellem registrene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, fordelt på , Boligbestanden, og , Personer i boliger, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

    Statistikdokumentation

    Elevtype

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , Elevtype , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 1. december 2023 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Asger Bromose Langgaard, , alg@dst.dk, , tlf. 21 59 96 46 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, EUV1: Voksenelever uden grundforløb og praktik, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV2: Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV3: Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EU9: EUD lige efter 9. (10) klasse, EU9+: EUD ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P+X: EU9+ og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9P+X: EU9 og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, RKV: Realkompetencevurdering, 20/20: 10.klasse kombineret med 1. del af grundforløb, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Optagelses_kriterie, 30. november 2023, Fagpakketype, 30. november 2023, Skala, 30. november 2023, Elev_aarsag, 1. december 2023, Elevtype, 1. december 2023, Afgangsaarsag, 1. december 2023, Fortsat gyldig, Kompetenceniveau, 1. december 2023, Fritagelse, Forløb

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ler?id=89ee82de-6a58-4874-b77c-49b5b6094dee

    Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Detailomsætningsindeks

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nina Thøgersen , 21 20 32 67 , NIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningsindeks 2026 , Tidligere versioner, Detailomsætningsindeks 2025, Detailomsætningsindeks 2024, Detailomsætningsindeks 2021, Detailomsætningsindeks 2020, Detailomsætningsindeks 2019, Detailomsætningsindeks 2018, Detailomsætningsindeks 2017, Detailomsætningsindeks 2016, Detailomsætningsindeks 2015, Detailomsætningsindeks 2014, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som en indikator for det private forbrug. Statistikken er udarbejdet siden 1940, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Detailomsætningsindekset måler udviklingen i den danske detailhandels salg af varer til private forbrugere. Statistikken offentliggøres månedligt som værdi- og mængdeindeks fordelt på brancher og branchegrupper. Værdiindekset viser udviklingen i omsætningen i løbende priser, mens mængdeindekset viser udviklingen i den solgte varemængde, korrigeret for prisudviklingen. Statistikken anvendes bl.a. som indikator for udviklingen i det private forbrug., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt detailhandelsvirksomheder. Stikprøven er på ca. 2.200 virksomheder, og der er indberetninger fra cirka 1.800 virksomheder ved første offentliggørelse. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres årlige omsætning, baseret på momsindberetninger til SKAT. , De indberettede data kvalitetssikres og stikprøven opregnes via vægtning til den fulde population. I opregningen korrigeres for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret., Der offentliggøres ikke absolutte omsætningstal for detailomsætningen, kun indeks. Indeks beregnes ved at forholde den enkelte måneds omsætning til den gennemsnitlige månedsomsætning i basisåret (p.t. 2021)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede detailomsætningstal blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes til udarbejdelse af de kvartalsvise nationalregnskabstal og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Brugerne anser detailomsætningsindekset som en vigtig konjunkturindikator. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Detailomsætningsindekset er baseret på en stikprøve blandt ca. 2.200 virksomheder. Usikkerheden på det samlede detailomsætningsindeks vurderes til under 1 pct., og usikkerheden på de månedlige ændringer er generelt meget lille (omkring 0,2 procentpoint). Usikkerheden er større på mere detaljerede brancheopdelinger. De største virksomheder indgår altid i stikprøven, hvilket bidrager til en høj præcision i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Der offentliggøres tal på overordnede branchegrupper allerede 22-28 dage efter månedens afslutning, hvilket er ganske hurtigt for en spørgeskemabaseret undersøgelse. En måned senere kommer tal på det mest detaljerede brancheniveau. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indeks for detailomsætningen kan føres helt tilbage til 1940, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. Tidsserien blev i februar 2026 genberegnet tilbage til januar 2015 på grund af overgang til den nye branchenomenklatur DB25. Detailomsætningsindekset er omfattet af EU-forordninger og er således internationalt sammenlignelig, idet statistikken produceres efter fælles europæiske retningslinjer og principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Detailomsætningsindeks, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningsindeks

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for skov

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Zörner , 24 41 73 66 , MIZ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for skov 2024 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for skov 2023, Ressourceregnskab for skov 2022, Ressourceregnskab for skov 2021, Ressourceregnskab for skov 2020, Ressourceregnskab for skov 2018, Ressourceregnskab for skov 2016, Ressourceregnskabet for skov opgør den danske skovressource i form af vedmasse og skovarealer. Regnskabet blev udgivet første gang i 2017 som en del af det grønne nationalregnskab. I forbindelse med offentliggørelsen i 2021 er regnskabet forlænget bagud i tid, så alle tidsserierne starter i 1990., Indhold, Ressourceregnskabet for skov er en årlig opgørelse af skovareal og vedmasse i skovene. Regnskabet indeholder beholdningen opgjort primo og ultimo året samt balanceposter, fordelt på regioner. Vedmassen opgøres i fysiske enheder (m3) og monetære enheder (kr.) og offentliggøres med opdeling på løv- og nåletræ, mens skovarealet kun opgøres i fysiske enheder (km2). Regnskabet formidles i Statistikbanken og i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ressourceregnskabet for skov opstilles særskilt for areal og for vedmasse. Regnskabet for skovarealet hentes næsten direkte fra indrapporteringen om arealdække under Kyoto-protokollen og fra opgørelsen af arealet af urørt skov, som bliver leveret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Til det fysiske vedmasseregnskab afstemmes flere kilder på tværs for at nå frem til et komplet og konsistent regnskab. Ud fra det fysiske regnskab for vedmassen beregnes det økonomiske regnskab (i kr.) gennem en model for værdisætning af vedmassen baseret på estimerede priser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskabet for skov er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for skov, naturressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, naturkapital og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for skov giver et pålideligt billede af ressourcens fysiske størrelse og af ændringer over en årrække. Mindre variationer fra et år til det næste kan dække over usikkerheder snarere end reelle tendenser. Særligt for værdisætningen af vedmassen (opgørelsen i kroner) er der en ganske væsentlig usikkerhed, både ift. de estimerede priser og den anvendte metode, som beror på en række antagelser. Estimatet for værdien af vedmassen må derfor regnes som et foreløbigt bud på størrelsesordenen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet for skov udkommer normalt 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Bortset fra mindre justeringer af udgivelsesdatoen er regnskabet altid udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ressourceregnskabet for skov er udarbejdet efter principperne for regnskaber for naturressourcer, som er fastlagt i FN's statistiske standard 'System of Environmental-Economic Accounting'. Dette sikrer en høj grad af sammenlignelighed med tilsvarende regnskaber fra andre lande som arbejder efter denne standard. Ressourceregnskabet for skov er sammenligneligt over hele den offentliggjorte tidsperiode inden for de enkelte tabeller., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ressourceregnskabet for skov er tilgængeligt i sin mest detaljerede form i Statistikbanken under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Overordnede resultater formidles som led i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab. Se også emnesiden , Regnskaber for naturressourcer, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-skov

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Overgangsregistret

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner, Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation