Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 71 - 80 af 1463

    NYT: BNP-vækst på 2,9 pct. i 2025

    Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 31. marts 2026, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten i fjerde kvartal og for hele 2025 er dermed uændret i forhold til første opgørelse og steg således med 2,9 pct. for hele året. Fordelingen af væksten på brancher og især efterspørgselskomponenter er dog ændret, som følge af indarbejdelsen af ny information herunder opdaterede kilder Den økonomiske udvikling i 2025 er fortsat i høj grad præget af vækst i medicinalindustrien. I fjerde kvartal trak medicinalindustrien ned i væksten, mens den øvrige økonomi, målt ved bruttoværditilvæksten ekskl. medicinalindustrien, havde en fremgang på 1,2 pct. Opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 er fortsat behæftet med øget usikkerhed. Denne usikkerhed vedrører primært fordelingen af væksten på efterspørgselskomponenter og ikke den samlede BNP-vækst og fordelingen på brancher. Læs mere om usikkerhed og revisioner under , Særlige forhold, ., Kilde: Danmarks Statistik , (Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fald i investeringer, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er revideret op med 0,2 procentpoint for hele 2025 i forhold til seneste opgørelse. Revisionen skyldes især opdaterede oplysninger om investeringer i intellektuelle rettigheder. For hele året faldt investeringerne således med 3,5 pct., hvilket skal ses i lyset af et højt niveau i 2024 med betydelige køb af patenter og fly. I fjerde kvartal faldt investeringerne med 1,9 pct., hvilket især hænger sammen med et fald i investeringer i intellektuelle rettigheder. Udviklingen skal dog fortolkes med forsigtighed, da sæsonkorrektion i høj grad påvirkes af tidligere importerede og kapitaliserede patenter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i det offentlige forbrug, I fjerde kvartal steg det offentlige forbrug med 5,0 pct., hvor udviklingen fortsat er præget af en markant stigning i køb af varer og tjenesteydelser, særligt inden for forsvarsudgifter. For hele 2025 steg det offentlige forbrug med 1,5 pct., hvor væksten således er blevet opjusteret med 0,8 procentpoint., Husholdningernes forbrug voksede i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal og er dermed revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Revisionen afspejler indarbejdelsen af et mere dækkende datagrundlag, herunder opdaterede oplysninger fra Firmaernes køb og salg. Forbrug inden for energi, fritid, finans og boligudstyr bidrager positivt til væksten i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal. For året 2025 er væksten i husholdningernes forbrug på 2,3 pct. Det var især køb af køretøjer samt forbrug af information og kommunikation, der trak væksten i en positiv retning med vækst på hhv. 18,6 og 7,8 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 811,9, 3,1 , 2,9 , 1,2 , 2,3 , 0,2, Import af varer og tjenester, 463,7, -3,8, -0,4, 2,7 , 0,0 , -0,6, Import af varer, 248,7, 2,4 , 3,7 , 2,8 , -0,7, 0,5, Import af tjenester, 215,0, -10,6, -4,8, 2,6 , 0,8 , -1,9, Forsyning i alt, 1275,6, 0,4 , 1,7 , 1,7 , 1,4 , -0,1, Eksport af varer og tjenester, 555,3, 3,2 , 3,0 , 4,3 , 3,7 , -0,7, Eksport af varer, 327,4, 3,3 , 6,4 , 5,7 , 4,0 , -1,7, Eksport af tjenester, 227,9, 3,4 , -1,5, 2,3 , 3,1 , 0,8, Privatforbrug, 355,9, 2,6 , 2,3 , 0,1 , 0,9 , 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 344,6, 2,7 , 2,3 , 0,1 , 1,0 , 0,5, Køb af køretøjer, 17,5, 10,5, 18,6, 10,3, 2,0 , -4,3, Andre varer, 136,7, 2,6 , 0,4 , -0,9, 0,8 , 1,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 190,4, 2,1 , 2,3 , -0,2, 1,0 , 0,2, Tjenester i alt, 194,9, 2,5 , 2,5 , 0,6 , 1,0 , 0,4, Turistindtægter (-), -16,9, 3,1 , 3,6 , 9,4 , 2,4 , -2,1, Turistudgifter (+), 12,3, -1,5, 1,9 , 2,9 , 2,8 , -5,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,2, 0,9 , 1,6 , 0,4 , 0,3 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 195,4, 6,0 , 1,5 , 0,5 , 1,4 , 5,0, Faste bruttoinvesteringer, 183,6, -10,1, -3,5, 0,1 , 1,6 , -1,9, Boliger, 36,4, 2,7 , 1,0 , -1,4, 2,3 , -2,7, Andet byggeri og anlæg, 50,8, 3,9 , -0,9, 3,0 , 2,9 , 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,3, -5,0, -3,4, 2,0 , -2,9, 6,6, Intellektuelle rettigheder , 53,1, -30,4, -8,9, -2,8, 3,8 , -10,8, Lagerforøgelser mv., 3, -14,5, -2,9, 0,0 , -0,7, -0,7, -2,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 720,3, -1,4, 0,6 , -0,5, 0,5 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1275,6, 0,7 , 1,7 , 1,6 , 1,9 , -1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1139,0, 1,0 , 1,0 , 0,2 , 0,3 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3277,7, 1,2 , 1,2 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser. , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,7, 0,7 og 2,4 procentpoint i hhv. anden, tredje og fjerde kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, så påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2025, , er væksten uændret i fjerde kvartal, . De nye kilder tæller især, nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Firmaernes køb og salg, samt tal for finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2025. De nye tal for 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som aktuelt revideres tilbage til 2023. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2025, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2025. Den endelige opgørelse af 2025 vil foreligge i juni 2028, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Usikkerhed for fjerde kvartal 2025, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 indgår et usædvanligt stort offentligt køb af varer og tjenester, og det har været vanskeligt at identificere tilstrækkelig forsyning til den markant højere efterspørgsel i samme kvartal. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på regnskabsoplysninger. Derudover er der uoverensstemmelser mellem nettoeksporten og kilderne til opgørelsen af industriproduktionen, hvilket i høj grad er relateret til periodisering af færdigvarelagre i udlandet. Det har derfor været nødvendigt at foretage større balancering end normalt mellem tilgang og anvendelse i økonomien. For at undgå uhensigtsmæssige effekter på væksten i BNP, forbrug og investeringer, er der afstemt ekstraordinært meget på lager. , Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 20. marts bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for fjerde kvartal 2025. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret, 31. marts 2026 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Emma Gabriel, , , tlf. 21 19 39 76, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52202

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23335

    Nyt

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018

    28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28978

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation