Ønsker I som offentlig myndighed eller organisation at formidle statistik via jeres egen hjemmeside, kan I 'leje' jeres personlige version af Statistikbanken.
Statistikbanken, der er Danmarks Statistiks officielle platform til formidling af statistik, har mere end to mio. udtræk årligt. Med en StatHost løsning får I mulighed for at præsentere jeres egne data i en velkendt opsætning samt tilbyde jeres brugere Statistikbankens unikke funktioner som fx:
Med en StatHost-løsning placeres jeres data på servere i Danmarks Statistik og vises med vores teknologi. Løsningen tilpasses layoutmæssigt, så den fremstår som en integreret del af jeres hjemmeside.
Prisen afhænger af hvor mange tabeller vi skal oprette, antallet af sprog, hjælpefunktion mv
”I Finans Danmark er vi meget glade for StatHost-løsningen. Den blender godt ind i vores hjemmesides set-up med grafer, kort etc. Det er en brugervenlig løsning, som vi nemt kan opdatere, og som giver vores brugere let og hurtig adgang til data. At Danmarks Statistik er en velkendt og velanset statistik institution er desuden med til at understøtte vores ønske om at være en seriøs og pålidelig aktør på de markeder, vi agerer på.”
Kaare Christensen,
Finans Danmark
"Det giver god mening at samle den finansielle og økonomiske statistik, der bliver produceret i Danmark, ét sted, så vores tal ligger side om side med nationaløkonomiske og erhvervsøkonomiske tal. Det gør det væsentligt lettere for brugerne."
Tue Mollerup Mathiasen
Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik, Danmarks Nationalbank
"Med vores stathost-løsning har vi mulighed for at samle relevante regionale data ét sted og formidle dem på en let og overskuelig måde. Det er samme design som www.statistikbanken.dk, som vores brugere allerede er vant til at arbejde med. Det gør det let for brugerne og samtidig giver stathost-løsningen mulighed for at brugerne kan trække data ud i lige præcis det format de ønsker."
Kirstine Halken,
Erhvervsstyrelsen Silkeborg
Hvis du hellere vil have data liggende på jeres egne servere, hedder alternativet PX-Web. Med PX-Web kan du selv modificere den tekniske løsning. Løsningen har en enklere IT-arkitektur end StatHost, men tilbyder brugerne de samme muligheder for udtræk, figurer osv. PX-Web er udviklet af det svenske statistikkontor SCB og videreformidles af Danmarks Statistik.