Når data bliver til en ekstra lærer i klasselokalet

Ved hjælp af adgang til detaljerede data om folkeskoleelever har Københavns Kommune udgivet en analyse, der har ført til politiske tiltag for at højne kvaliteten af undervisningen i udskolingen. Adgangen til analysedata kommer fra Danmarks Statistiks myndighedsordning.

26. januar 2026 kl. 8:00

Af Sigrid Friis Neergaard

Det er faktisk på en måde Københavns Kommunes fortjeneste, at Danmarks Statistiks myndighedsordning er blevet til. Det hævder Morten Eske Plesner, chefkonsulent i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, i hvert fald – med et glimt i øjet – når man spørger, hvordan kommunen blev en del af ordningen.

Da kommunen for fem års tid siden ansøgte om at benytte ordningen, var det nemlig kun ministerier, der kunne godkendes. Derfor fik kommunen afslag, men det accepterede Morten Eske Plesner og hans team ikke. På daværende tidspunkt var kommunen en del af Danmarks Statistiks Forskerordning, men med udsigt til endnu lettere adgang til mikrodata gennem Myndighedsordningen, var teamet i den grad motiveret til at blive ved med at prøve.

”Vi pressede på for, at det blev en ordning for alle myndigheder. Vores arbejde spænder bredt over alle forvaltningsområder, så derfor giver det lige så meget mening, at vi har adgang på lige fod med ministerierne,” siger Morten Eske Plesner.

Efter, og måske på grund af, at kommunen ikke gav op, ændrede ordningen navn og målgruppe fra at være udelukkende for ministerier til at være for alle myndigheder med behov for at udarbejde analyser.

Og det giver god mening, hvis man spørger Mikael Skovbo, kontorchef for DST Consulting, der står bag ordningen.

”Formålet med ordningen er at understøtte beslutninger i samfundet med datadrevne analyser. Det er en analyseplatform for myndigheder, hvor man får adgang til relevante data inden for myndighedsområdet. Det er en strategisk satsning fra Danmarks Statistik, hvor man modsat vores forskerordning betaler til en fast track ordning. Her får man bred og hurtig adgang til data uden at skulle søge fra gang til gang, så snart man er godkendt som myndighed,” forklarer Mikael Skovbo.

Når man hjemtager data fra ordningen, sker dette dog ikke på individniveau, men derimod som statistik til analysebrug. Det er altså ikke en ordning, der kan bruges til administrative formål om landets indbyggere, men til analyser som tjener myndighedsformålet. Fuldstændig ligesom Danmarks Statistiks egne statistikker, hvor der ikke fremgår informationer om den enkelte borger. Der bliver også ført stikprøvekontrol på myndighedsordningen af de hjemtagne resultater, for at sikre at den datafortrolighedspolitik, som Danmarks Statistik har fastsat, bliver overholdt.

Fra skrivebordet til virkeligheden

Lige over for Morten Eske Plesner, sidder Malte Bolding Evereth, der startede i Københavns Kommune som fuldmægtig for et år siden. Han sidder i analysekontoret i Økonomiforvaltningen, som består af ca. ti personer, og han beskæftiger sig næsten udelukkende med data i myndighedsordningen.

Malte Bolding Evereth, som også arbejdede med ordningen i sit tidligere arbejde, havde kun lige lært, hvor kaffemaskinen stod, da han kastede sig over det første projekt via myndighedsordningen.

”Siden COVID er andelen af elever, der ikke består enten dansk eller matematik ved folkeskolens afgangseksamen steget. Vi ville gerne kortlægge skolernes udfordringer, så vi konkret kunne sige noget om, hvilke knapper kommunen kan skrue på,” forklarer Malte Bolding Evereth.

Ved hjælp af myndighedsordningen og det nye lærer-elevregister fik Malte Bolding Evereth adgang til data om blandt andet elevers herkomst, køn, forældre og lærere på de danske folkeskoler. Der er ikke adgang til CPR-numre, men hver elev får et tilfældigt løbenummer, og det samme gør alle klasser, så man kan skelne mellem dem i anonymiseret form. Faktisk fik han, via lærer-elevregistret, fingre i så detaljeret et datagrundlag om den planlagte undervisning, at han i princippet kunne genskabe ”det skoleskema, der hænger hjemme på køleskabet” i anonymiseret form.

Det foregår nogenlunde således, at man starter med et blankt regneark, og så kan man føre den ønskede data ind. Det brugte Malte Bolding Evereth den første måned af sit nye job på. Og med adgang til så meget data om eleverne, var det om at holde tungen lige i munden.

”Jeg endte med ca. 600 kolonner pr. elev for 35-40.000 elever i hele landet. Det brugte meget kapacitet, og nogle gange måtte jeg sætte trækkene i gang natten over, fordi de kunne tage flere timer at køre,” siger Malte Bolding Evereth, som dog havde to kollegaer, han jævnligt sparede med om fx afgrænsninger.

Men arbejdet har været det hele værd, for efter et halvt år kunne Malte Bolding Evereth præsentere en analyse med konkrete bud på, hvilke faktorer der påvirker elevernes endelige karakterer i dansk og matematik. Fx har Malte Bolding Evereth fundet frem til, at ud over elevernes socioøkonomiske baggrund og opvækst, har det en betydning, om der er én eller to lærere til stede i undervisningen.

Analysen blev fulgt af en ekspertgruppe på ti forskere, der dykkede ned i analysen og kom med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at løse problemet med den høje andel, der ikke består dansk eller matematik. Også en følgegruppe af interessenter fulgte analysen og supplerede anbefalingerne med praktiske input. Anbefalingerne var de samme, som Malte Bolding Evereth var kommet frem til: Det har en positiv effekt på elevernes slutkarakterer, når der er to lærere til stede i undervisningen.

Og det er en viden, politikerne på landets største rådhus har taget til sig. Ved kommunens seneste budgetforhandlinger blev der afsat flere millioner af kroner til tolærerundervisning i dansk og matematik i 8. og 9. klasse i folkeskolen over de kommende fem år. Allerede i 2026 er der afsat 49 millioner kr.

Teamets eksistensberettigelse

Hverken Morten Eske Plesner eller Malte Bolding Evereth har tal på, hvor mange gange Myndighedsordningen er taget i brug i deres team. Faktisk får Morten Eske Plesner store øjne ved spørgsmålet, og man kan se, at hjernen arbejder på højtryk, før han svarer, at det kan han slet ikke svare på.

”Vi laver fem til seks større analyser om året, men derudover bruger vi også ordningen til mindre projekter. Og til fx besvarelser af politikerspørgsmål. Men der er høj efterspørgsel på vores analyser, og det er virkelig noget, vi prioriterer. Myndighedsordningen er hele teamets eksistensgrundlag,” siger han.

Og andre kommuner rækker ud til Københavns Kommune for at høre om brugen af data til analyser, kan Malte Bolding Evereth tilføje. Der er nemlig efterspørgsel på stærke datagrundlag, når der skal føres politik i landets kommuner.

”Vores analyser og adgang til data giver et fagligt, solidt grundlag til at føre politik og træffe beslutninger. Det gør, at man kan lave en bedre by til gavn for københavnerne i vores tilfælde,” siger Malte Bolding Evereth.

Det kræver et organiseret datamiljø

Trods begejstringen over Myndighedsordningen er både Morten Eske Plesner, Malte Bolding Evereth og Mikael Skovbo meget ærlige om, at det også kræver en vis statistikfaglighed at træde ind i junglen af data, som ordningen åbner op for.

For nok er myndighedsordningen en bred ordning, som stiller mange data til rådighed, men det betyder også, at du skal kunne begå dig på egen hånd.

”Vi forventer, at myndigheden har en klar myndighedsforpligtigelse og et datamiljø, hvor arbejdet med registerdata og mikrodata kan foregå. Dog kan DST Consulting støtte med kompetencer til dataanalyse, hvis det er nødvendig for at komme i gang eller komme i mål med analyserne,” siger Mikael Skovbo.

”Ordningen er relevant, hvis man skal lave analyser om mennesker. Men det kræver også, at man i sin organisation har medarbejdere med kompetencer til og erfaringer med at lave registerbaserede analyser, det vil sige medarbejdere, der kan programmere samt forstå og bearbejde data. Og gerne mere end én person, hvis man skal have noget ud af det. Men så får man også muligheden for indsigt i noget unikt på verdensplan,” siger Morten Eske Plesner supplerende.

På turné med resultaterne

At flere danske folkeskoleelever dumper i dansk eller matematik er ikke blot et problem i Københavns Kommune. Faktisk er det på landsplan hver tiende elev, der ikke kommer ud af dansk- og matematikeksamenen med minimum et 2-tal.

Så selvom eleverne i udskolingen i Københavns Kommune kan se frem til, at der fremover er to lærere i klasselokalet, når der står dansk og matematik på skemaet, stopper arbejdet for Københavns Kommune ikke her.

Malte Bolding Evereth har allerede været i Børne- og Undervisningsministeriet samt i Kommunernes Landsforening for et fortælle om analysen og resultaterne. Da analysen er baseret på folkeskoler i hele landet, er resultaterne nemlig ikke kun relevante i de københavnske folkeskoler.

”Det er helt unikt, at en analyse fra os er kommet så bredt ud. Det er aldrig sket før,” siger Morten Eske Plesner.

Når den ikke står på at turnere med tallene i den succesfulde analyse, har Malte Bolding Evereth allerede hovedet godt begravet i nye mapper og data.

”Vi kan blandt andet kigge videre på, om vikarforbruget, skemalægningen og lærer-elevrelationer har en betydning for udviklingen af højt fravær i folkeskolen. Og så er det jo oplagt at se på indskolingen, hvor der allerede er tolærerordning. Er det gavnligt for trivslen? Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan undersøge,” siger Malte Bolding Evereth afsluttende.

Ønsker du at vide mere om muligheden for at få en Myndighedsordning, så kontakt:

Asger Bjerre Mikkelsen - ami@dst.dk

Claus Flyger - cfl@dst.dk