Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Den store søgen efter sundhed

Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene.

14. januar 2021 kl. 9:00

Af Morten Andersen

Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne.

- Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen.

Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:

- Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt.

Behov for specialviden

Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret.

- Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren.

Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt.

Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet.

- Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen.

Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020

Figur angående sundhedsrelteret internetbrug fordelt på køn 2020

Kilde: Særkørsel baseret på data fra It-anvendelse i befolkningen 2020

Dataudtræk kræver varsomhed

Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:

- Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen.

- En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed.

- I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen.

Grundighed lever skjult

Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:

- Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag.

Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?

- Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!

Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere.

Fakta #1
Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven.

Læs mere i publikationen her

Fakta #2
Sundhedsdata

  • Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne sundhedsdata såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på Sundhed.dk. 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af Sundhed.dk forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over 11 mio. COVID-19 tests i Danmark.

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2020

Kim Normann Andersen

Kim Normann Andersen
Professor, Copenhagen Business School
Study Program Director for the Business IT Programs at CBS
Tlf. 2479 4328
andersen@cbs.dk
Foto: Fotograf Hannah Paludan Kristensen

Louise Rasmussen

Louise Rasmussen

Specialkonsulent
DST Consulting, Danmarks Statistik
Tlf.: 3917 3006 
lop@dst.dk
Foto: Danmarks Statistik

Kontakt

DST Consulting