Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Bedre grundlag for støtte til handicappede

Når kommunerne skal vurdere ydelser til borgere med nedsatte funktioner, ser de på , hvad der er normalt for en tilsvarende ikke-handicappet person. Her er statistik et væsentligt værktøj.

23. oktober 2018 kl. 9:00

Af Morten Andersen

Hvor mange gange ugentligt vasker en gennemsnitlig Svendborg-familie tøj, og hvor almindeligt er det, at en 35-årig singlekvinde i Greve går til fitness? Det lyder måske som spørgsmål fra et quiz-program, men for borgere med et handicap har svarene direkte betydning for dagligdag og privatøkonomi. For ifølge Servicelovens paragraf 100 kan en handicappet borger få dækket udgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, men ikke, hvis en tilsvarende ikke-handicappet person normalt har samme udgift. For eksempel kan man typisk ikke få tilskud til et fjernsyn, fordi stort set alle mennesker har et fjernsyn. Imidlertid er mange andre spørgsmål mere komplicerede at besvare. Derfor benytter kommunerne sig stadig oftere af muligheden for at bestille data fra Danmarks Statistik.

”Lad os sige, at en borger søger om tilskud til et fitness-abonnement med henvisning til, at det vil have en positiv indvirkning på helbredet. Her vil jeg måske umiddelbart tænke, at det kan borgeren ikke få tilskud til, fordi det er så almindeligt at gå til fitness nu om dage. Men er det nu også almindeligt for en person af den pågældende alder og køn, som bor det pågældende sted? Her er det godt at kunne trække på statistik. Ind imellem viser det sig, at vores umiddelbare fornemmelse er forkert”, forklarer teamleder Camilla Gro Brandt, Greve Kommune.

Hun tilføjer, at også i de tilfælde, hvor fornemmelsen er rigtig, har talmaterialet stor værdi:

”Det er centralt i dag, at vi kan dokumentere grundlaget for vurderingen objektivt.”

 

Bilsegment for kvinder, der lever i parforhold og bor i byer

Figur: Biltype for kvinder på 56-65 år i parforhold som bor i byområder i hele landet

Figuren viser hvor mange 18-65 årige kvinder, som lever i parforhold og bor i byer, der råder over en bil fordelt på bilsegmenter. Der er ca. 20.000 der råder over en bil i kategorien 'Small' og ca. 15.000  der råder over en bil i kategorien 'Mini'. Tabellen opgører Bilsegment for biler i hele landet. Dvs. biler hvor personen med rådighed over bilen bor i hele landet. Bilsegment er opgjort pr. 1. jan. 2018.


Kilde: Danmarks Statistik. Bil og bolig.

 

Forebygger langtrukne klagesager

I Svendborg Kommune giver teamleder Kamma Døssing et andet eksempel:

”Borgere med bestemte handicap kan have tendens til at spilde mere eller på anden måde snavse deres tøj mere til. Det kan give ekstra udgifter til vask, som borgeren søger om at få dækket. Her skal vi så vurdere, om der faktisk er tale om et behov, der ligger ud over, hvad en almindelig familie i området kan forventes at have.”

Ud over, at datamaterialet kan støtte kommunerne i at træffe rimelige afgørelser, er der en afledt gavnlig effekt for samfundet, forklarer økonom Anna Hviid Heickendorff, Danmarks Statistik:

”En borger, der er utilfreds med kommunens afgørelse, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Her har det stor betydning, at kommunen kan dokumentere, at afgørelsen er truffet på et objektivt grundlag. På den måde kan man ofte forebygge et langvarigt sagsforløb med skrivelser frem og tilbage.”
  

Særlig statistik om bil og bolig

Et af de spørgsmål, som fylder en del i kommunernes sagsbehandling, er biler. Det sker jævnligt, at borgere henviser til, at deres handicap gør det nødvendigt at have bil – og at de ikke ville have været nødt til at have bil, hvis de ikke havde haft et handicap. Imidlertid er der stor forskel på, hvor mange personer i forskellige befolkningsgrupper, der normalt har bil. Desuden er der store geografiske forskelle. For eksempel vil en 40-årig mand, der bor på landet, normalt have bil, mens en 20-årig kvinde i en storby sjældent vil have det.

”Området er desuden ekstra vanskeligt, når der er tale om par. Ofte står bilen registreret i mandens navn, mens konen måske har brugsret i et vist omfang. Og hvad, hvis parret ikke er gift, men kun samlevende? Det er et kompliceret område, hvor vi har stor gavn af at støtte os til statistik,” siger teamleder Kamma Døssing, Svendborg Kommune.

Samtidig er spørgsmålet om tilskud til bil naturligvis ekstra vigtigt, fordi biler er dyre. Det samme gælder boligforhold. Derfor har Danmarks Statistik udviklet et standardprogram, så de kan levere kombineret statistik for bil og bolig. Programmet blev udviklet efter en henvendelse fra Greve Kommune.

”Danmarks Statistik havde naturligvis i forvejen data om biler og boliger, men som socialrådgiver er det ikke altid let at gennemskue statistik og data lå i en form, der var vanskelig for os at bruge. Det er løst med den nye tjeneste,” siger Camilla Gro Brandt, Greve Kommune.

Udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd

Figur: Udlejningsforhold for ikke hjemmeboende unge mænd på 18-24 år i landområder i hele landet.

Figuren viser udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd i hele landet der bor i landområder.

Kilde: Danmarks Statistik. Bil og bolig.


Socialfaglig vurdering er fortsat nødvendig

Camilla Gro Brandt understreger samtidig, at statistikken aldrig kan stå alene, men skal suppleres af en socialfaglig vurdering.

I Svendborg Kommune er Kamma Døssing helt enig:

”Statistikken er til stor hjælp, men vi er også nødt til at anskue den med en vis skepsis. Især når vi ser på tyndt befolkede områder, er det klart, at det statistiske grundlag for at afgøre, hvad der er almindeligt for en typisk person i området, bliver svagere. Hvis vi kun hænger vores afgørelse op på statistik, risikerer vi desuden at træffe en afgørelse, der formelt set ikke er lovlig. Der er sjældent to sager, som er fuldstændigt ens. Derfor er det vigtigt, at vi altid foretager en konkret vurdering i den enkelte sag.”

 

FAKTA #1 Bil og bolig

Bil og bolig er et standard produkt Danmarks Statistik har udviklet efter henvendelser fra Kommuner der ønskede et bedre datagrundlag ved behandlingen af ansøgninger og tildeling af midler til handicappede i henhold til Serviceloven. 

Produktet indeholder oplysninger om:

  • Bilrådighed og type af bil for personer på 18-65 år i kommunen og hele landet fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst.
  • Bilernes første registrering i Danmark for biler i hele landet og kommunen for personer på 18-65 år fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst.
  • Boligform og udlejningsforhold for ikke hjemmeboende unge på 18-24 år i kommunen og i hele landet fordelt på køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst.

Læs mere om produktet her

FAKTA #2 Camilla Gro Brandt

Foto: Camilla Gro Brandt

Teamleder
Rådgiverteam
Center for Job & Socialservice
Greve Kommune
Foto: Greve Kommune

FAKTA #3 Kamma Døssing

Teamleder
Svendborg Kommune
Socialafdelingen

FAKTA #4 Anna hviid Heickendorff

Foto: Anna Hviid Heickendorf

Fuldmægtig, DST Consulting
tlf.: 3917 3513
consulting@dst.dk
Kilde: Danmarks Statistik

Ansvarlig for siden

DST Consulting