Arbejdsomkostningerne steg mest i Danmark

23. september 2015

I årets andet kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time 2,2 pct. i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal året før, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 2,0 pct. I euroområdet alene var stigningen på 1,6 pct. i samme periode. Stigningen i arbejdsomkostningerne i USA var i perioden på 1,9 pct. Sammenlignes der med årets første kvartal, var stigningen i andet kvartal i Danmark øget med 0,9 procentpoint, hvor imod stigningen på årsbasis i EU samlet set var aftaget med 0,5 procentpoint og i euroområdet med 0,3 procentpoint. I USA var årsstigningen i andet kvartal 0,9 procentpoint lavere end det foregående kvartal.

Danske arbejdsomkostninger stiger mindre end de engelske og tyske

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,5 pct. i Storbritannien og 3,2 pct. i Tyskland. Begge lande havde i perioden dermed en markant højere stigning end Danmark. I Sverige var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i andet kvartal 1,8 pct. og dermed 0,4 procentpoint lavere end stigningen i Danmark.

Højest stigning i Letland, fald i Grækenland

Letland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,8 pct., umiddelbart efterfulgt af Rumænien og Bulgarien med en årlig stigning i perioden på 7,6 pct. og 7,3 pct. Også Estland havde med 5,0 pct. en høj vækst i arbejdsomkostningerne. Især i Grækenland, men også i Cypern, Italien og Spanien, faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis i andet kvartal derimod. De græske arbejdsomkostninger pr. time faldt i perioden med hele 7,3 pct., efterfulgt af Cypern med et fald på 1,3 pct. I Italien og Spanien aftog arbejdsomkostningerne på årsbasis pr. time, i begge tilfælde med 0,3 pct. i samme periode.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen.