Delmål 14.b: Støt små fiskere
Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.
Indikatorer
14.b.1: Småfiskeres adgangsrettigheder
Fremskridt i forhold til graden af indførelse af juridiske/regulative/policy-/institutionelle rammer, der anerkender og beskytter småfiskeres adgangsrettigheder
Forklaring
SDG-indikator 14.b.1 måler, i hvilken grad et land har love, politikker og institutionelle rammer, der sikrer småskalafiskeres adgang til fiskeressourcer og markeder. Indikatoren ser blandt andet på, om småskalafiskere har anerkendte rettigheder, mulighed for at deltage i forvaltningen af fiskeriet og adgang til at sælge deres fangst på fair vilkår. Læs mere om indikatoren her.
Danmark opnåede den højeste score på 5 ud af 5 i både 2022 og 2024. Det betyder, at Danmark i høj grad har implementeret de nødvendige rammer for at understøtte småskalafiskeres adgang til ressourcer og markeder.
Kilde: FN’s globale SDG database.