Gå til sidens indhold

De danske målepunkter

De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.

Hvordan anvendes data om verdensmålene i Danmark?

Danmarks Statstik udarbejder en baggrundsrapport om udvalgte verdensmål, som udgør datagrundlaget for 2030-Panelets årlige Verdensmålsrapport.

Læs 2030-Panelets Verdensmålsrapport 2023/2024

 

For henvendelser skriv til: verdensmaal@dst.dk

Om målepunkterne

De danske målepunkter er en konkretisering af FN's 17 Verdensmål i dansk kontekst. De 197 danske målepunkter skal bidrage til at måle status for den bæredygtige udvikling i Danmark. Danmarks Statistik belyser samtlige 197 målepunkter, og vi vil frem til 2030 vise den statistiske udvikling for dem. 

I rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" kan du læse om de 197 danske målepunkter, og begrundelser for, hvorfor de er udvalgt.

Rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" (pdf)

Læs mere om kriterier for udvælgelse og udarbejdelse af målepunkterne.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
Mål 1: Afskaf fattigdom
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden.
1.1.1
Hjemløse

Hjemløse i Danmark

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Senest opdateret: 21-09-2024
1.2.1
Personer under fattigdomsgrænse

Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som relativ fattigdom, men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen.

Senest opdateret: 27-11-2024
1.2.2
Materielle afsavn

Andel af befolkningen med materielle afsavn

Download data

Forklaring
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har råd til bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Senest opdateret: 15-09-2023
1.2.3
Personer i lavindkomstgruppen

Andel af personer i lavindkomstgruppen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Senest opdateret: 27-11-2023
1.3.1
Offentlig forsørgelse

Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse

Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Senest opdateret: 28-07-2023
1.3.2
Længerevarende offentlig forsørgelse

Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse.
Senest opdateret: 28-07-2023
1.4.1
Fordeling af nettoformue

Fordeling af nettoformuen for befolkningen over 18 år

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser.
Senest opdateret: 04-12-2024
1.5.1
Medlem af a-kasse

Andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse.
Senest opdateret: 28-07-2023
Verdensmål 2: Stop sult
Mål 2: Stop sult
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
2.2.1a
Under- og overvægtige - køn

Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Opgørelsen stammer fra Sundhedsstyrelsens data og vil blive opdateret i 2025 i forbindelse med udgivelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Nyere data fra 2023 kan dog findes i "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023", hvor der dog ikke skelnes mellem under- og normalvægt. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.2.1b
Under- og overvægtige - skolebørn

Andel børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang

Download data

Forklaring
Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.2.2
Kostmønstre

Kostmønstre fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år. Kilde: Syddansk Universitet, Danskernes Sundhed 2023, samt Den Nationale Sundhedsprofil.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.2.3
Dårligt fysisk helbred

Andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder

Download data

Forklaring
Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.3.1
Afkastningsgrad for landbruget

Afkastningsgrad for landbruget

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter.
Senest opdateret: 03-10-2024
2.4.1
Landbrugets bæredygtighed

Udvikling i landbrugets bæredygtighed

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) kvælstof, diffus udledning (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Senest opdateret: 05-10-2024
2.4.2
Dyrevelfærd i landbruget

Andel af tilmeldte producenter efter dyrevelfærdsmærkets tre niveauer fordelt på svine-, malkekvæg-, kvæg- og slagtekyllingebesætninger

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Senest opdateret: 24-09-2024
2.4.3
Antibiotika i landbruget

Forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg i aktivt stof

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin og kvæg, målt i 1.000 kg aktivt stof. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Senest opdateret: 21-03-2023
2.5.1a
Udnyttelse af genressourcer - antal

Henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank
Senest opdateret: 17-10-2024
2.5.1b
Udnyttelse af genressourcer - pct.

Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: Nordisk Genbank
Senest opdateret: 17-10-2024
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Mål 3: Sundhed og trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
3.1.1
BMI blandt gravide

BMI blandt gravide ved graviditetens start

Download data

Forklaring
Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.2.1
Fødselsvægt

Fødselsvægt for levendefødte

Fødselsvægt for levendefødte

Download data

Forklaring
Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Senest opdateret: 10-07-2020
3.2.2
Gravide rygere

Andel af gravide, der er aktive rygere

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.3.1
Sygehuserhvervede infektioner

Antal sygehuserhvervede infektioner

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.3.2
Influenzarelaterede dødsfald

Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 21-03-2023
3.4.1
Anvendelse af psykofarmaka

Antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.4.2
Fravær på grund af egen sygdom

Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Senest opdateret: 04-12-2024
3.4.3
Kræftramte, der overlever kræft

Andel af kræftramte, der overlever kræft

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 04-07-2023
3.5.1
Forbrug af illegale stoffer

Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år

Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år. LSD står for lyserg-syre-diethylamid, GHB står for gamma-hydroxy-butyrat. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.5.2
Behandling for stofmisbrug

Antal personer i behandling for stofmisbrug

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Senest opdateret: 13-06-2024
3.5.3
Højrisikogrænse for alkoholindtag

Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.5.4
Alder ved alkoholdebut

Alder ved alkoholdebut

Download data

Forklaring
Tallene viser alderen for elevers alkoholdebut fordelt på drenge og piger. Kilder: Den Danske Health and Behaviour in School Children-styregruppe og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.6.1
Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art

Download data

Forklaring
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Senest opdateret: 25-03-2024
3.6.2
Færdselsuheld

Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Senest opdateret: 28-06-2024
3.7.1
Forekomst af sexsygdomme

Forekomst af sexsygdomme blandt 15-24-årige fordelt på type og køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.7.2
Juridisk kønsskifte

Antal tildelinger af nyt personnummer i sager om juridisk kønsskifte

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Kilde: Det Centrale Personregister.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.7.3
Førstegangsfødende kvinder

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Senest opdateret: 12-02-2024
3.7.4
Provokerede aborter

Antal provokerede aborter efter aldersgruppe

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.8.1a
Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - antal

Antal uddelte HPV1 vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe

Download data

Forklaring
Tallene viser antallet af uddelte vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.8.1b
Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - pct.

Andelen af drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen

Download data

Forklaring
Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der er vaccineret med HPV1 vaccinen. Bemærk, at målgruppen er defineret som drenge der fylder 12 år 1. juli 2019 eller senere. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 08-12-2021
3.8.2
Indløste recepter på antibiotika

Antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.8.3
Privatpraktiserende læger

Antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner.

Senest opdateret: 10-07-2020
3.8.4
Middellevetid for 0-årige

Middellevetiden for 0-årige i Danmark fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark.
Senest opdateret: 12-02-2024
3.9.1
Arbejdsulykker som følge af forgiftning

Antal anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning fordelt på alder

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af anmeldte arbejdsulykker omhandlende forgiftning fordelt på alder. Kilde: Arbejdstilsynet.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.9.2
For tidlige dødsfald grundet luftforurening

Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.a.1
Tobaksrygning

Forekomsten af tobaksrygning fordelt på køn og rygningens omfang

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af personer, der ryger, fordelt på køn og rygningens omfang. Data er fra Sundhedsstyrelsens rapporter om Danskernes Rygevaner. Rapporterne indeholder ikke data på andelen af tidligere rygere og aldrig-rygere før 2017. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.a.2
Rygere, som deltager i et rygestopforløb

Andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Senest opdateret: 10-07-2023
3.b.1
Personer vaccineret mod sæsoninfluenza

Andel af befolkningen, der bliver vaccineret mod sæsoninfluenza

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 10-07-2023
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
4.1.1
Gennemført uddannelse

Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.1.2
Kompetencedækning i folkeskolen

Kompetencedækning i folkeskolen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 03-08-2022
4.1.3
Trivsel i folkeskolen

Elevernes trivsel i folkeskolen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle trivselsparametre. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 17-06-2022
4.2.1
Pædagogisk personale

Andel af pædagogisk personale med en pædagogisk uddannelse efter stillingsbetegnelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Senest opdateret: 28-07-2023
4.3.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse

Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Download data

Forklaring
Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.3.2
Frafald på uddannelse

Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andel af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald.

Senest opdateret: 28-07-2023
4.4.1
ICILS-undersøgelsen blandt elever

Resultater fra ICILS-undersøgelsen blandt elever i 8. klasse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år. Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 03-12-2021
4.4.2
Voksen- og efteruddannelse

Antal af kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Senest opdateret: 26-02-2024
4.5.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse

Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Senest opdateret: 07-05-2024
4.7.1
Gennemsnitskarakter i 9. klasse

Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 03-08-2023
4.a.1a
Ensomme studerende

Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig ensomme

Download data

Forklaring

Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Senest opdateret: 14-09-2022
4.a.1b
Stressede studerende

Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig stressede

Download data

Forklaring

Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Data er fra 2018, hvilket var første gang undersøgelsen blev lavet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Senest opdateret: 14-09-2022
4.a.2
Trivselsscore for elever i gymnasiet

Gennemsnitlig trivselsscore for elever på de gymnasiale uddannelser

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 06-08-2022
4.a.3
Folkeskoleelever, der er blevet mobbet

Andel af folkeskoleelever, der er blevet mobbet i det igangværende skoleår

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 06-08-2022
4.a.4
Elevers brug af it i undervisningen

Elevers oplevelse af brug af it i undervisningen fordelt på formål

Elevers oplevelse af brug af it i undervisningen fordelt på formål

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af elever i 8. klasse, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. Data er fra ICILS-undersøgelsen fra 2018. Der er ikke inkluderet referencepunkt fra ICILS-undersøgelsen i 2013, da det grundet lærerkonflikten i foråret 2013 kun lykkedes at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen. Derfor regnes Danmark ikke for fuld deltager af ICILS 2013. Kilde: Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 03-12-2021
4.b.1
Udviklingsbistand anvendt på uddannelse

Andel af udviklingsbistand anvendt på uddannelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
5.1.1a
Kønsdiskrimination - antal sager

Antal sager i alt og antal sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.1.1b
Kønsdiskrimination - procent

Andel af sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.2.1
Ophold på kvindekrisecentre

Antal ophold på minimum et døgn på kvindekrisecentre fordelt på herkomst

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i løbet af kalenderår. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen.

Senest opdateret: 26-06-2024
5.2.2
Henvendelser til kvindekrisecentre

Antal henvendelser til kvindekrisecentre

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Senest opdateret: 05-04-2022
5.2.3
Chikane, fysisk vold og trusler på arbejdspladsen

Andel, der angiver at have oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 18-05-2022
5.2.4
Ofre for seksual- og voldsforbrydelser

Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype.
Senest opdateret: 21-03-2024
5.3.1
Pigers giftemål og familien accept

Andel, der er helt enig eller delvis enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af personer med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
5.4.1
Barselsdagpenge

Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Senest opdateret: 18-04-2024
5.4.2
Fravær ved barns sygdom

Gennemsnitlig antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat ved barns sygdom

Download data

Forklaring
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Senest opdateret: 04-12-2024
5.5.1a
Kvinder i ledende politiske roller mv.

Andel af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner.

Senest opdateret: 15-03-2019
5.5.1b
Kvinder i bestyrelser og direktioner

Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner

ERROR:Ikke et gyldigt pxsid

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner.

Senest opdateret: 28-11-2024
5.5.1c
Kvindelige professorer, lektorer og adjunkter

Andel kvindelige professorer, lektorer og adjunkter

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.6.1a
Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - antal

Antal folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.6.1b
Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - procent

Andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 14-09-2022
5.a.1
Pensionsformue

Den gennemsnitlige samlede pensionsformue fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Senest opdateret: 04-12-2024
5.a.2
Selvstændige

Andel selvstændige blandt beskæftigede personer fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år.
Senest opdateret: 28-07-2023
5.b.1
IKT-specialister og digitale færdigheder

Kønsfordeling blandt IKT-specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Senest opdateret: 05-04-2022
5.c.1
Lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet

Andel af lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Kilde: Folketinget.
Senest opdateret: 18-05-2022
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Mål 6: Rent vand og sanitet
Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.
6.1.1
Udgift til vand og spildevand

Udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Senest opdateret: 08-02-2024
6.1.2
Kvaliteten af drikkevandet

Kvaliteten af drikkevandet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i kvaliteten af drikkevandet. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 27-01-2024
6.1.3
Boringsindtag, der overskrider kravværdier

Andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau. Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-01-2024
6.1.4
Drikkevand, der er type 3-behandlet

Andel drikkevand, der er type 3-behandlet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Senest opdateret: 26-01-2024
6.2.1
Rene toiletforhold i grundskolen

Andel af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i grundskolen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Senest opdateret: 20-01-2023
6.3.1
Næringsstoffer udledt fra renseanlæg

Mængden af næringsstoffer udledt fra renseanlæg

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-12-2023
6.3.2a
Pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier

Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-12-2023
6.3.2b
Pesticider hos husholdninger

Forbrug af pesticider hos husholdninger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider hos husholdninger med og uden mosmidler. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-12-2023
6.3.2c
Pesticider på offentlige arealer

Forbrug af pesticider på offentlige arealer

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 18-01-2024
6.4.1
Vandforbrug

Vandforbrug fordelt på forsyningskilder

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Senest opdateret: 26-11-2024
6.4.2
Vandtab i vandforsyningen

Udvikling i vandtab i vandforsyningen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017. Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 09-02-2024
6.5.1
Kvælstof og fosfor udledt i danske farvande

Mængde af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande. Kilde: Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 09-01-2024
6.6.1
Areal af § 3-beskyttede områder

Areal af § 3-beskyttede områder

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i arealet af beskyttede områder. Der er i perioden tilført cirka 12 procent ny hektar § 3-beskyttede områder, og for en dels vedkommende er der tale om præciseringer af beliggenhed og afgrænsning af naturområderne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 11-01-2024
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
Mål 7: Bæredygtig energi
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
7.1.1
Boliger med oliefyr

Andel boliger opvarmet med oliefyr som primær opvarmningskilde

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Senest opdateret: 28-07-2023
7.1.2
Afbrydelser i elforsyningen

Antal afbrydelser i elforsyningen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet.
Senest opdateret: 31-01-2024
7.2.1
Vedvarende energi

Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Senest opdateret: 28-07-2023
7.2.2
Samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi

Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter formål

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Kilde: Eurostat.
Senest opdateret: 11-12-2023
7.2.3
CO2-udledning per kilowatt-time

CO2-udledning per kilowatt-time

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas. Kilde: Energistyrelsen og Energinet.
Senest opdateret: 12-01-2024
7.3.1
Endeligt energiforbrug

Endeligt energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 11-01-2024
7.a.1
Klima- og energiforskning

Private midler anvendt til klima- og energiforskning

Download data

Forklaring
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Senest opdateret: 17-02-2024
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
8.1.1
Arbejdsproduktivitet

Væksten i arbejdsproduktiviteten for Danmarks totale økonomi

Download data

Forklaring

Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time.

Senest opdateret: 28-06-2024
8.1.2
Real disponibel bruttonationalindkomst

Real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.1.3
Real disponibel nettonationalindkomst

Real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2010-priser.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.1
Nystartede virksomheder

Andel af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelse

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder, som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.2
Tilgang og afgang af virksomheder

Rate for tilgang og afgang af virksomheder

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.2.3a
Erhvervsklimaet i Danmark

Vurdering af erhvervsklimaet i Danmark baseret på Verdensbankens Ease of Doing Business

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks placering i forhold til erhvervsklimaet blandt 189 af verdens økonomier. Scoren 4 betyder, at Danmark ligger nummer 4 ud af de 189 lande, når det kommer til Ease of Doing Business. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.2.3b
Danmarks score vedrørende erhvervsklima

Danmarks score på udvalgte områder vedrørende erhvervsklima

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks score blandt 189 af verdens lande for et udvalg af de forskellige områder, som indgår i den samlede vurdering. Ved at samle alle scores for de enkelte lande opnås den samlede placering i det samlede indeks. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.3.1
Vækstiværksættere

Andel af vækstiværksættere fordelt på regioner

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.3.2
Vækstvirksomheder

Andel af vækstvirksomheder fordelt på regioner

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.4.1a
Arealforbrug i hektar pr. indbygger

Arealforbrug i hektar pr. indbygger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger. Kilde: Global Footprint Network.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.4.1b
Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger

Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt. Kilde: Global Footprint Network.
Senest opdateret: 20-01-2023
8.5.1
Job som er støttet beskæftigelse

Andel job som er støttet beskæftigelse fordelt efter sektor og virksomhedsstørrelse

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvis der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne.

Senest opdateret: 15-09-2023
8.5.2
Beskæftigelsesfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Senest opdateret: 28-10-2024
8.6.1
Nyuddannede, der er ledige

Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype

Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i dimittendledigheden to kvartaler efter endt uddannelse. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.1a
Arbejdsulykker efter branche

Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branche

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker i forhold til fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branchebeskæftigelse. En arbejdsulykke defineres som en anmeldt arbejdsskade til arbejdsgiver, der resulterer i minimum en dags sygefravær. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.8.1b
Arbejdsulykker efter køn

Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal arbejdsulykker per 100 fuldtidsbeskæftigede opgjort efter køn i perioden 2015-2018. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.
Senest opdateret: 28-07-2023
8.8.2
Medarbejderes vurdering af arbejdsmiljø

Medarbejderes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.3a
Oplevet stress

Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.8.3b
Vigtigste kilder til stress

Vigtigste kilder til stress for personer, der føler sig stressede hele tiden

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der har svaret, at de føler sig stressede hele tiden. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Senest opdateret: 15-12-2021
8.9.1a
Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - antal

Antal af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Senest opdateret: 22-10-2024
8.9.1b
Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - procent

Andel af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned.
Senest opdateret: 28-07-2023
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
9.1.1
Samlet elproduktion

Samlet elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel

Download data

Forklaring
Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 12-01-2024
9.1.2
Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog

Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis. Kilde: Banedanmark.
Senest opdateret: 06-01-2024
9.1.3
Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur

Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur

Download data

Forklaring
Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Kilde: World Economic Forum.
Senest opdateret: 15-12-2021
9.2.1
Erhvervsbeskæftigede

Andel af erhvervsbeskæftigede fordelt efter branche

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark.
Senest opdateret: 11-01-2024
9.2.2
Beskæftigede inden for grønne varer og tjenester

Andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenester

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Senest opdateret: 11-01-2024
9.3.1
Virksomheder, ansøgt om finansiering

Andel af små og mellemstore virksomheder, der har ansøgt om finansiering efter finansieringsform og opnåelse

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andel af SMV’er, der har søgt og opnået forskellige typer af finansiering. Lånefinansiering omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er midler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerandel i virksomheden. Andre former for finansiering omfatter udover overtræk og kassekredit bl.a. leasing og handelskreditter fra leverandører. SMV’er er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte.

Senest opdateret: 31-10-2019
9.4.1
Udledning af CO2e

Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher

Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse.
Senest opdateret: 01-08-2023
9.4.2
Udledning af CO2e fra transport

Årlig udledning af CO2e fra transport

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning.

Senest opdateret: 13-09-2024
9.5.1
Erhvervslivets udgifter til forskning

Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher.
Senest opdateret: 15-09-2023
9.5.2
Innovative virksomheder

Andel af innovative virksomheder fordelt på branche

Download data

Forklaring
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Senest opdateret: 14-12-2023
9.5.3
Specialisering inden for miljørelaterede teknologier

Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD.
Senest opdateret: 17-01-2024
9.c.1
Bredbånd i Danmark

Dækning af bredbånd i Danmark

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 08-12-2023
9.c.2
E-mærkede netbutikker

Antal e-mærkede netbutikker

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket.
Senest opdateret: 09-01-2024
Mål 10: Mindre ulighed
Mål 10: Mindre ulighed
Vi skal reducere ulighed i og mellem lande.
10.1.1
Palmakoefficienten

Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen.
Senest opdateret: 01-08-2023
10.2.1
Kandidater til valg - køn

Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn

Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.2
Kandidater til valg - herkomst

Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst

Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.3
Kandidater til valg - uddannelse

Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse

Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse

Download data

Forklaring
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Senest opdateret: 10-01-2023
10.2.4
Medlemmer af en forening

Andel af befolkningen, der er medlem af en forening, fordelt efter herkomst

Download data

Forklaring
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
10.3.1
Indkomst som barn og voksen

Sammenhæng mellem indkomstdecil i barndomshjemmet og indkomstdecil for 35-årige

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Senest opdateret: 27-11-2023
10.3.2
Timefortjeneste

Gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste fordelt på køn

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Senest opdateret: 28-11-2024
10.7.1
Indvandring - arbejde

Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark.

Senest opdateret: 22-03-2024
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
11.1.1
Boligbyrde

Oplevet økonomisk boligbyrde ved boligudgiften

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Senest opdateret: 12-12-2023
11.1.2
Økonomisk boligbyrde

Økonomisk boligbyrde

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Senest opdateret: 05-01-2024
11.2.1
Prisudvikling for udvalgt transport

Relativ prisudvikling for udvalgte transporttjenester

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015.
Senest opdateret: 11-11-2024
11.2.2
Personer, der uden besvær kan bruge bus og tog

Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, også når der er mange passagerer

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap. Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Senest opdateret: 20-01-2023
11.3.1
DGNB-certificerede bygninger og byområder

Antal DGNB-certificerede bygninger og byområder i Danmark fordelt på ejendomstyper

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. Kilde: Green Building Council Danmark.
Senest opdateret: 14-01-2024
11.3.2
Indeksscore for energimærkning

Gennemsnitlig indeksscore for energimærkning på tværs af bygningskategorier

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 19-01-2024
11.3.3
Grønne arealer

Grønne arealer opgjort som procent af det samlede areal fordelt på regioner

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner.

Senest opdateret: 16-01-2023
11.4.1
Fredede bygninger

Antal fredede bygninger på landsplan og i de fem regioner

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Senest opdateret: 06-05-2024
11.6.1
Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger

Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger opdelt på landets regioner

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 15-01-2024
11.6.2a
Genanvendt husholdningsaffald

Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 15-01-2024
11.6.2b
Affald opdelt efter behandlingsform

Andel affald opdelt efter behandlingsform i Danmark

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede mængde genanvendt affald. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt.
Senest opdateret: 05-01-2024
11.6.3
Eldrevne personbiler og busser

Eldrevne personbiler og busser i forhold til det samlede antal personbiler og busser

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser.
Senest opdateret: 01-08-2023
11.6.4
Eldrevne person- og varebiler efter sektor

Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat.
Senest opdateret: 10-08-2023
11.7.1a
Oplevet tryghed i det offentlige rum

Oplevet tryghed i det offentlige rum

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen der i det offentlige rum føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet.

Senest opdateret: 21-12-2023
11.7.1b
Oplevet tryghed i det offentlige rum - udsatte boligområder

Oplevet tryghed i det offentlige rum i særligt udsatte boligområder

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen i særligt udsatte boligområder, der føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet.

Senest opdateret: 22-12-2023
11.a.1
Uddannelsespladser

Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Senest opdateret: 09-02-2024
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
12.1.1
Overskridelser af grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer

Andel overskridelser af maksimalgrænseværdier for sundhedsskadelige stoffer i fødevarer

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af overskridelser af maksimalgrænseværdier i fødevarer. Andelen er opgjort som gennemsnittet af andelen af overskridelser for henholdsvis konventionel og økologisk frugt, grønt, cerealier (korn, ris og majs), babymad, forarbejdede vegetabilske fødevarer og animalske fødevarer. I kontrollerne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, så der undersøges flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst, og hvor restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Kilde: Fødevarestyrelsen.
Senest opdateret: 02-07-2022
12.2.1
Økologisk og pløjefrit drift

Andel af danske landbrugsarealer udlagt til økologisk og pløjefrit drift

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift.

Senest opdateret: 01-08-2023
12.2.2
Fødevaresektorens udledning af CO2e

Fødevaresektorens udledning af CO2e pr. 1 mio. kr. i markedsværdi

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer.
Senest opdateret: 05-10-2023
12.2.3
Jordkloder danskerne forbruger på et år

Antal jordkloder danskerne forbruger på et år

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 11. april i 2017, 28. marts i 2018, 29. marts i 2019, 28. marts i 2020, 26. marts i 2021 og 28. marts i 2022. Kilde: Verdensnaturfonden og Global Footprint Network.
Senest opdateret: 21-02-2024
12.3.1
Madspild pr. person pr. uge

Gennemsnitlig madspild pr. person pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige mængde madspild i kilo pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 09-01-2024
12.3.2
Madspild i danske sektorer

Madspild i danske sektorer

Madspild i danske sektorer

Download data

Forklaring
Tallene viser mængden af madspild i forskellige sektorer. Husholdninger: 2021, Detailhandlen og anden fødevaredistribution: 2019 og Primærproduktion, Forarbejdnings- og fremstillingssektor samt Restaurationsbranchen og -tjenester 2022. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 06-12-2024
12.4.1
Eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt

Andel eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 14-09-2022
12.5.1
Produceret affald

Produceret affald fordelt på brancher

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Senest opdateret: 27-04-2024
12.5.2
Behandling af affald

Total mængde genanvendelse, forbrænding og deponering af affald

Download data

Forklaring

Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering.

Senest opdateret: 18-09-2024
12.5.3
Tilgangen af emballage

Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 08-02-2024
12.6.1
Grønne job

Antal grønne job

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Senest opdateret: 22-11-2024
12.7.1
Udgifter til økologiske varer

Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Senest opdateret: 21-12-2023
12.8.1
Restaffald i husholdningerne

Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Senest opdateret: 04-01-2024
Verdensmål 13: Klimaindsats
Mål 13: Klimaindsats
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
13.1.1
Forventede omkostninger i forbindelse med oversvømmelse og erosion

Antal kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader for mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og erosion i 2065

Download data

Forklaring
Tallene viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader på mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelser og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade omfatter skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og virksomheder. Det vil først være muligt at opdatere disse tal i slutningen af 2025 i forbindelse med nye beregninger udgivet af Kystdirektoratet.
Senest opdateret: 16-12-2021
13.1.2a
Erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr

Antal erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Senest opdateret: 05-10-2024
13.1.2b
Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr

Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension.
Senest opdateret: 05-10-2024
13.1.3
Score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr

DMI's symmetric extreme dependcy score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS. Scoren er beregnet ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Senest opdateret: 04-07-2023
13.2.1
Drivhusgasser

Danmarks samlede udledning af drivhusgasser

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Senest opdateret: 13-09-2024
13.3.1
Befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet

Udviklingen i befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Kilde: CONCITO.
Senest opdateret: 04-07-2023
13.a.1
Udledning af drivhusgasser i Danmark

Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 04-07-2023
Verdensmål 14: Livet i havet
Mål 14: Livet i havet
Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
14.1.1a
Kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.1b
Silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

Niveau af silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.2
Solgte dæk i Danmark

Solgte dæk i Danmark

Download data

Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Senest opdateret: 14-09-2022
14.1.3
Metaller i havets sediment i de danske farvande

Koncentration af metaller i havets sediment i de danske farvande