Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af BNP-tal

3. oktober 2019 kl. 15:00

Revisioner er en naturlig del af statistikproduktion, og på langt sigt er de med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik. Men for brugerne af tallene er revisioner naturligvis generende, hvilket er baggrunden for at jeg tidligere har adresseret emnet i klummen BNP revisioner - hvad kan der gøres

Baggrunden for nogle af revisionerne i nationalregnskab og betalingsbalancestatistik er danske virksomheders stigende globalisering, som blandt andet kommer til udtryk i at såkaldt processing og merchanting har været stærkt stigende over de seneste 10-15 år. Der er her tale om virksomheders internationale aktiviteter, der resulterer i vareeksport, som aldrig har krydset den danske grænse. Der er imidlertid også andre former for international organisering, som kan påvirke fx opgørelsen af BNP og betalingsbalancen.

For virksomhederne ligger indenlandsk og udenlandsk aktivitet i forlængelse af hinanden, og koncerninterne handler med både intellektuel ejendom, råvarer, og færdigvarer kan gøre det vanskeligt at opdele værdiskabelsen i en indenlandsk og en udenlandsk del. Hvis man alligevel prøver, og her gælder alle mulige forbehold, så er bidraget fra de ekspanderende udenlandske processing og merchanting aktiviteter vokset fra i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 til mere end 4 pct. i 2018.  

Få virksomheder fylder meget

Det er i høj grad de meget store virksomheder, der står for den stærke globalisering. Danmarks Statistik har derfor etableret en selvstændig overvågning af de 25 mest betydende koncerner - i vores egen jargon omtaler vi dem som forretningskritiske virksomheder. Her prøver vi at danne os et overblik over virksomhedernes organisering og at forstå bedre, hvordan sammenhængene er mellem forskellige aktiviteter i ind- og udland. Vi kan også sammenligne virksomhedernes indberetninger til forskellige statistikker, som på forskellig vis føder ind i vores nationalregnskaber. På den måde kan vi identificere mulige uoverensstemmelser, som vi derpå kan diskutere med virksomhederne.

Vi har generelt oplevet en meget positiv indstilling fra virksomhederne omkring dette arbejde. Men det er også klart, at det i sin natur er noget som tager tid. Det betyder igen, at vores første opgørelser for en given periode typisk vil have brug for at blive revideret, når vi sammen med virksomhederne er blevet klogere og er nået frem til de rigtige tal. Ofte fører denne proces til, at vi får ny viden om virksomhedernes udenlandske aktiviteter, hvor vi ikke har god information på den helt korte bane. Dette har nogle gange ført til betydelige opadgående revisioner af BNP, økonomisk vækst og betalingsbalance.

Ingen klare tendenser i udviklingen

Kunne vi så ikke bare lave et tillæg til vores første estimater som et gæt på effekten af den information omkring virksomhedernes globale aktiviteter, som vi først får senere?  Her viser erfaringen desværre, at udviklingen varierer rigtig meget fra det ene år til det næste. Og selv om et historisk mønster kunne findes, er det jo ikke givet, at det vil gælde fremadrettet. Det gælder måske specielt i en tid, hvor reglerne for international kommerciel aktivitet er under politisk beskydning i nogle lande.

Intellektuel ejendom skaber nye udfordringer for statistikproduktionen  

Ud over den effekt fra globalisering, som vedrører virksomhedernes handel med varer, bliver statistikkerne også potentielt påvirket af handel med intellektuel ejendom og de tjenestestrømme, som de giver anledning til. Det hidtil grelleste eksempel på dette resulterede i en irsk BNP vækst på over 25% i 2015. 

Heldigvis har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Men i 2017 fandt en engangsbetaling sted for udnyttelse af nogle patentrettigheder. Betalingen bidrog med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2017. Normalt ville vi have spredt betalingen ud over den periode, som rettighederne vedrørte. På daværende tidspunkt havde vi dog ikke nok oplysninger til at fastsætte perioden, blandt andet på grund af verserende retssager. Vi valgte derfor at bogføre hele betalingen i 1. kvartal 2017. På den måde blev vores væksttal kun påvirket i et enkelt kvartal, og vi kunne fortælle vore brugere, hvad det handlede om. Nu har vi efterhånden fået tilstrækkeligt mange oplysninger til at lave en statistisk robust fordeling af betalingen over en længere periode. Den revision alene kommer til at betyde en nedadgående revision af BNP og betalingsbalance i 2017 og en opadgående revision i 2018. Dertil kommer naturligvis revisioner fra andre igangværende undersøgelser, som nævnt ovenfor.

Vi er fuldt bevidste om, at vores brugere ikke holder af revisioner. Det gør vi heller ikke. Men i en situation, hvor globaliserede aktiviteter udvikler sig meget dynamisk og på kort sigt er vanskelige at opgøre i vores kildestatistikker, er de desværre svære at undgå. Det er vigtigt, at fortolkningen af vores tal sker i bevidsthed om dette forhold.