Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal.

26. august 2019 kl. 14:00

De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling.

Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel).

Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU

Enhed: procent

Samlet

Medicinalindustri

Transportmiddelindustri

Maskinindustri

Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19)

-      EU-28

-1,7

11,8

-5,6

-2,5

-      Danmark

8,6

20,3

-14,8

14,2

Bidrag til vækst i samlet industriproduktion

-      EU-28

0,6

-0,8

-0,3

-      Danmark

4,1

-0,2

2,0

Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag)

3,5

0,5

2,3

En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske.  Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU.

En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau.  Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien.

Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen.

Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.