Gå til sidens indhold

Indvandrere og efterkommeres karaktergennemsnit

Weekend Avisen har de seneste uger i flere artikler beskæftiget sig med Danmarks Statistiks nyeste publiceringer om indvandreres og efterkommeres karaktergennemsnit, herunder om der sker en positiv udvikling i karaktergennemsnit over generationer. Der er tale om to forskellige publiceringer, der udkom med tre dages mellemrum.

5. januar 2018 kl. 12:38

Først udgav vi Indvandrere i Danmark 2017, der giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i samfundet. I publikationen, som er udkommet årligt siden 2007, indgår en samlet opgørelse over karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for indvandrere og efterkommere sammenholdt med resultaterne for børn af dansk oprindelse. I et særligt afsnit sidst i publikationen beskriver vi også de ikke-vestlige efterkommeres børns karakterer på samme vis, som vi i tidligere udgivelser har beskrevet karaktererne for ikke-vestlige efterkommere. Opgørelserne viser, at ikke-vestlige efterkommere får højere karakterer end ikke-vestlige indvandrere, men at børn af ikke-vestlige efterkommere ligger på samme niveau som de ikke-vestlige efterkommere.

Forskellen i opnåede karakterer i forhold til børn af dansk oprindelse er betydelig. Derfor fandt vi det relevant at se lidt nærmere på de bagvedliggende faktorer. I analysen ”En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares”, går vi derfor tættere på udviklingen i karaktergennemsnit for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn med oprindelse i Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan.  Gruppen af børn er efterkommere er endnu ret beskeden, men for disse tre oprindelseslande har vi efterhånden tilstrækkeligt datamateriale til at sammenligne resultater for generationer med samme oprindelsesland. Metoden, der er anvendt i analysen, er almindelig anerkendt – og er også blevet anbefalet af fagekspertise uden for Danmarks Statistik. Den forsøger at rendyrke udviklingen over generationer ved at eliminere de effekter som skyldes en ændret økonomisk og social sammensætning af befolkningsgrupperne og ved at betragte grupper med forskellige oprindelseslande hver for sig.

Analysen viser, at en række sociale baggrundsforhold kan forklare en del af forskellen på resultaterne for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn i sammenligning med børn af dansk oprindelse. Analysen viser også, at der er tale om en udvikling, hvor karaktergennemsnittet udvikler sig i positiv retning henover generationer fra de tre nævnte oprindelseslande – om end udviklingen er behersket.  Såvel publikation som analyse viser meget klart, at børn af efterkommere generelt ikke klarer sig godt i folkeskolen i sammenligning med børn af dansk oprindelse.

Der er således ikke tale om to publiceringer, der ’stritter i hver sin retning’, men om to forskellige metoder. I den første beskriver vi, hvordan karaktererne ser ud for den samlede gruppe af henholdsvis indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere – i tråd med de tidligere opgørelser.  I den anden viser vi udviklingen over tid for sammenlignelige grupper fra tre oprindelseslande, hvor dette er fagligt forsvarligt, og tager højde for gruppernes socioøkonomiske baggrund. Set i bagspejlet vil jeg gerne medgive, at vi kunne have været bedre til at forklare dette, da vi udgav de to publiceringer. 

Der er heller ikke tale om, at vi i Danmarks Statistik forsøger at få en udvikling til at tage sig bedre ud, end den er. Det har vi ingen interesse i, da det ville underminere den troværdighed, som er afgørende for vores virke. Vi forholder os til, hvad tallene viser. Både analysen og årspublikationen er frit tilgængelige på vores hjemmeside.

Indlægget har været bragt i Weekend Avisen 5. januar 2018.