Gå til sidens indhold

Indkomstfremgang i 2019

Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling

I 2019 var den gennemsnitlige disponible indkomst på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder.

Ændring i den gennemsnitlige disponible indkomst. Faste priserKilde: Beregnet på tal fra www.statistikbanken.dk/indkp201

Godt år for de selvstændige

Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen.

Færre personer på kontanthjælp og dagpenge

På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og flere ældre. Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år.

Store formueindkomster

Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr.

Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr.

Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018.

Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser

 

2017

2018

2019

Årsændring

 

 

 

 

2017-2018

2018-2019

 

1.000kr.

Indkomst i alt, før skatter mv.

325,1

328,5

338,1

3,4

9,6

Erhvervsindkomst

224,8

228,9

234,5

4,1

5,6

Offentlige overførsler

62,9

62,2

63,1

-0,7

0,9

Private pensionsudbetalinger

22,3

23,0

23,2

0,7

0,2

Formueindkomst, brutto

13,3

12,5

15,3

-0,8

2,8

Renteudgifter

11,4

10,7

10,3

-0,7

-0,4

Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter

105,6

106,3

110,2

0,7

3,9

Disponibel indkomst

233,5

237,1

243,4

3,6

6,3

 

1.000 personer

Indkomst før skat

 

 

 

 

 

1 mio. kr. eller derover

90,7

92,2

99,9

1,5

7,8

500.000 - 999.999 kr.

578,6

612,7

642,3

34,1

29,6

300.000 - 499.999 kr.

1464,6

1480,9

1502,8

16,3

21,9

200.000 - 299.999 kr.

1038,2

1035,5

1045,2

-2,7

9,7

125.000 - 199.999 kr.

802,4

796,3

784,2

-6,2

-12,0

Under 125.000 kr.

770,1

756,7

724,3

-13,4

-32,4

Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken.
Kilde: www.statistikbanken.dk/indkp201 og indkp221.

Valget af ulighedsmål har stor betydning

Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på gini-koefficienten, som stiger fra 29,1 til 29,8. Ser man derimod på andelen af personer i lavindkomstfamilier, der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019.

Udvikling i indkomstulighedKilde: www.statistikbanken.dk/ifor41 og ifor12p.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. november 2020 - Nr. 440

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

Indkomststatistikken blev mellem 2015 og 2016 fremrykket fra december til september. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere og lidt mindre komplet udtræk fra SKAT. Virksomhedsoverskud påvirkes mest og måles omkring 1 pct. lavere efter overgangen til det tidligere udtræk.
Der mangler fortsat nogle komponenter til endelig beregning af lejeværdi af egen bolig, disponibel indkomst og ækvivaleret disponibel indkomst, som benyttes til beregning af indkomstulighed. Disse ventes offentliggjort sammen med en Nyt fra Danmarks Statistik om indkomstfordeling 13. november 2018. Herudover mangler information om fx sorte indkomster og skattefri indtægter fra deleøkonomi.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Folketal

Anden information

Seneste nyt om Indkomster