Lidt færre konkurser i aktive virksomheder

Konkurser februar 2021

Der var 212 erklærede/kundgjorte konkurser i februar blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 7,2 pct. færre end i januar. Konkurserne medførte 773 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 4,6 pct. færre end i januar. Antallet af konkurser i aktive virksomheder i perioden december-februar var 14,9 pct. højere end september-november, mens jobtabet var 3,6 pct. lavere. Det totale antal konkurser i januar og februar er ekstraordinært højt og kraftigt præget af en forskydning i tvangsopløsningerne fra august til oktober sidste år. Forholdet gør sig især gældende for konkurserne i nulvirksomhederne, mens konkurserne i de aktive virksomheder kun er påvirket i mindre omfang. Udviklingen i og omfanget af tvangsopløsninger er behandlet nærmere nedenfor.

Tvangsopløsninger og konkursbegæringer indikerer kommende konkurser

Et IVS, ApS, A/S eller P/S kan lukkes på tre måder: Med betalingserklæring, ved frivillig (solvent) likvidation eller ved tvangsopløsning. Mens de to første er en lukning i 'god ro og orden', udtrykker den sidste et eller flere problemer i forhold til lovgivningen eller virksomhedens økonomi, fx manglende indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Hvis forholdene ikke bliver bragt i orden, anmoder Erhvervsstyrelsen skifteretten om at foretage en tvangsopløsning.

Tvangsopløsninger resulterer relativt ofte i en konkurs. Af de de 59.000 tvangsopløsninger, der er foretaget i perioden 2015-2020, er 26.000 endt med en konkurs, og det svarer til 44 pct. Størstedelen af tvangsopløsningerne vedrører nulvirksomheder - ca. 52.200 - mens kun 6.800 vedrører aktive virksomheder. Det skal bemærkes, at en konkurserklæring ikke forudsætter en forudgående tvangsopløsning. Der var således i alt ca. 38.300 erklærede konkurser i perioden 2015-2020.

Tvangsopløsningernes forekomst og tid til konkurs

Tvangsopløsningerne er meget ujævnt fordelt over året med en normal 'peak' i au-gust. I nogle år, bl.a. sidste år, har de fleste dog ligget senere. Set over hele perioden er halvdelen af konkurserne efter en tvangsopløsning erklæret efter tre måneder, dvs. at tallene for de erklærede konkurser først påvirkes på dette tidspunkt. I et 'normalt' år ses der derfor et 'peak' i de erklærede konkurser i november-december. Konkursbegæringerne har et tilsvarene 'peak' med to til tre måneders forsinkelse, dvs. lidt tidligere i forløbet. Det store antal konkurser i januar og februar i år af især nulvirksomheder er altså i høj grad en følge af sidste års forskydning i tvangsopløsningerne. Figuren nedenfor viser den tidsmæssige forskydning af konkursbegæringerne og konkurserne i forhold til tvangsopløsningerne.

De erklærede konkurser i februar i faktiske tal

Danmarks Statistik har i alt modtaget data om 1.194 konkurserklæringer i februar, hvoraf de 215 er i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning over 1 mio. kr. De resterende 979 konkurser er i de såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning.

Færre tabte job i februar

Der blev tabt 773 job ved de 1.194 erklærede konkurser i februar mod 810 tabte job i januar. 38 pct. af de tabte job i februar var i Region Hovedstaden, 39 pct. i Region Midtjylland og 5 pct. i Region Syddanmark. Region Nordjylland stod for 4 pct. af de tabte job, mens Region Sjælland stod for 14 pct.