Gå til sidens indhold

Fremgang i bilsalget i november

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
18.200
November 2020
9,4 %
Oktober-november 2020

Nyregistrerede motorkøretøjer november 2020

Der blev solgt 18.200 nye personbiler i november opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 9,4 pct. flere end i oktober. Tilgangen, dvs. summen af køb og leasing, steg i begge sektorer; til husholdningerne med 11,4 pct. og til erhvervene med 6,7 pct. Det samlede salg i perioden september-november var uændret i forhold til juni-august. Tilgangen til husholdningerne faldt med 9,0 pct., mens erhvervenes steg med 17,0 pct. Den samlede salgspris for de nye biler i november var i faktiske tal på ca. 4,3 mia. kr. mod ca. 3,5 mia. kr. i oktober. Den nye aftale om grøn omstilling af vejtransporten, Markant afgiftslettelse sikrer 775.000 grønne biler, er omtalt nedenfor sammen med den aktuelle udvikling i elbilsalget.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudviklingKilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten

Den nye aftale om grøn omstilling af vejtransporten, Markant afgiftslettelse sikrer 775.000 grønne biler, som Regeringen indgik i sidste uge med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, sigter ved hjælp af bl.a. en række ændringer i skatter og afgifter på bilområdet mod, at der i 2030 skal være 775.000 nul- og lavemissionsbiler. Det svarer til ca. 23 pct. af den forventede bestand på 3,4 mio. personbiler. Resten vil dog stadig være fossildrevne, og det svarer til 2,63 mio. mod 2,71 mio. i dag.

Bestanden af elbiler er i dag 27.700, mens der er 25.500 plugin hybrider, og de udgør tilsammen 2 pct. af dagens bestand på 2,71 mio. personbiler. Hvis det alene er elbiler, der skal udgøre de 775.000 køretøjer i 2030, skal der 28 gange flere elbiler på vejene end i dag.

Andelen af elbiler og plugin hybrider steg igen i november

Med 1.700 stk. udgjorde elbilerne i november 9,5 pct. af de nye biler opgjort i faktiske tal mod 7,3 pct. i oktober. Husholdningerne stod for 1.300 biler, og det svarer til 12,1 pct. af deres tilgang af nye biler mod 8,8 pct. i oktober. De tilsvarende andele i erhvervene er 5,9 pct. i november og 5,1 pct. i oktober.

Plugin hybriderne med 2.200 biler i november udgjorde 12,2 pct. af den samlede tilgang mod 10,7 pct. i oktober. 1.200 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 11,3 pct. af deres tilgang mod 9,6 pct. i oktober. De resterende 1.000 biler gik til erhvervene svarende til 13,4 pct. af deres tilgang i november, og det er en lidt større andel end de 12,4 pct. i oktober.

Tilgangen af nye personbiler fordelt på drivmiddelKilde: www.statistikbanken.dk/bil51.

Leasing stod samlet set for 46 pct. af de nye biler i november

Den samlede tilgang af nye biler i husholdningerne i november var på 10.700 i faktiske tal, og det er 5,6 pct. flere end i november sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.200 købte og 2.500 leasede biler. Antallet af købte biler er 9,7 pct. højere end i november 2019, mens antallet af leasingbiler er 6,1 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 7.500 biler, og det er 5,2 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 1.600 købte og 5.900 leasede biler. Antallet af købte biler er 19,7 pct. højere end sidste år, mens der er 10,4 pct. færre leasede biler. Leasing stod samlet set for 46 ud af 100 af de nye biler i november. Selv om leasing ligger lavere end sidste år, er antallet af leasingbiler i november dog det højeste i år.

Leasing af nye personbiler, faktiske talKilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 14,4 pct.

Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 191.700 eller 14,4 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 12.700 til 119.000 biler, mens den faldt med 19.700 i erhvervene til 72.700. De fossildrevne biler - benzin og diesel - gik 21,9 pct. tilbage, mens elbilerne steg med 112,6 pct. og plugin hybriderne med 274,2 pct.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2020

 

2020

 

Juni
 

Juli
 

Aug.
 

Sept.
 

Okt.
 

Nov.
 

 

Sept.-nov./
juni-aug.

Nov./
okt.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

14672

19825

18540

18204

16644

18210

 

0,0

9,4

I husholdningerne

9838

12832

11915

11094

9636

10733

 

-9,0

11,4

I erhvervene

4835

6993

6625

7110

7008

7477

 

17,0

6,7

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og bil55.

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

November

Æn-
dring

 

Dec. 2018
- nov. 2019

Dec. 2019
- nov. 2020

Æn-
dring

 

2019

2020

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

18087

18238

0,8

 

224060

191697

-14,4

Benzin

12732

9028

-29,1

 

154979

122357

-21,0

Diesel

4889

3379

-30,9

 

60722

46048

-24,2

El

328

1097

234,5

 

4668

9922

112,6

Plugin hybrid mv.

422

1623

284,6

 

3533

13219

274,2

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

7512

8239

9,7

 

103648

90332

-12,8

Privatleasing

2619

2459

-6,1

 

28020

28631

2,2

Samlet tilgang

10131

10698

5,6

 

131668

118963

-9,6

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

10575

9999

-5,4

 

120412

101365

-15,8

Ikke-leasingbiler (a)

1359

1627

19,7

 

20088

16621

-17,3

Til leasing

9216

8372

-9,2

 

100324

84744

-15,5

Erhvervsleasing (b)

6597

5913

-10,4

 

72304

56113

-22,4

Samlet tilgang (a+b)

7956

7540

-5,2

 

92392

72734

-21,3

Erhvervskøretøjer i alt

3447

3219

-6,6

 

38532

34263

-11,1

Varebiler

2995

2871

-4,1

 

33012

30253

-8,4

Lastbiler

192

187

-2,6

 

2266

1975

-12,8

Sættevognstrækkere

170

134

-21,2

 

2330

1561

-33,0

Busser

90

27

-70,0

 

924

474

-48,7

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
18.200
November 2020
9,4 %
Oktober-november 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

8. december 2020 - Nr. 455

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. januar 2021

Kontakt

Kilder og metode

Trenden i den månedsopgjerte figur er beregnet af sæsonkorrek-tionsprogrammet jDemetra, som benytter modellen X12-Arima.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation