7 pct. af danskerne angiver, at de har brugt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites fx Single.dk, Senior.dk, Tinder eller Happn. Det svarer til ca. 320.000 personer i alderen 16-89 år. Der er lidt flere mænd end kvinder at vælge imellem, når man forsøger at finde en 'date' via nettet. Det er især de yngre aldersgrupper, der bruger netdating: tre ud af fire aktive brugere er mellem 16 og 44 år. Hver tredje er mellem 16 og 24 år.
Mænd mellem 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel på netdating (18 pct.). Mænd mellem 25-34 år (14 pct.) er på en delt andenplads med kvinder mellem 16-24 år (14 pct.). Hver tiende kvinde i aldersgruppen 25-34 år svarer, at de bruger netdating apps eller sites.
Ser man på familietype, er langt de fleste brugere singler (73 pct.) dvs. enlige uden (61 pct.) eller med børn (12 pct.). 27 pct. er i parforhold. Uanset om vi ser på singler eller personer i parforhold, angiver en højere andel af mænd end kvinder, at de bruger netdating.
Netdating er mest udbredt i Region Hovedstaden (8 pct.), og mindst i Region Sjælland (5 pct.) Forskellen hænger sammen med en højere andel af yngre indbyggere i Hovedstaden. 6 pct. af nordjyderne er på netdating, det samme gælder region Syddanmark. Andelen er 7 pct. i region Midtjylland.
I modsætning til alder og køn synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til brug af netdating. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, der søger en 'date' via nettet.
Tallene viser, at brugere af netdating er flittige i at bruge internettet til en række andre aktiviteter. Hele 96 pct. er på sociale netværkstjenester. Til sammenligning er det ca. 70 pct. af befolkningen som helhed, der anvender sociale netværks-tjenester. Internetkøb er også mere udbredt blandt de personer, der dater online. Ni ud af ti søger informationer om varer eller tjenester online. Ca. 45 pct. søger arbejde online.
Andelen, der bruger internettet dagligt, er steget med 15 procentpoint fra 73 pct. i 2011 til 88 pct. i 2017. 70 pct. af befolkningen er på sociale medier i 2017 mod 51 pct. i 2011. Den stigende popularitet af sociale medier kan have medvirket til, at udbredelsen af netdating via dedikerede dating apps eller sites er uændret i forhold til 2011.
|
Mænd |
Kvinder |
Alle |
16-24 år |
25-34 år |
35-44 år |
45-54 år |
55-64 år |
65-74 år |
75-89 år |
|
pct. af befolkningen |
|||||||||
Internetbrug hver dag eller næsten hver dag |
89 |
86 |
88 |
98 |
97 |
97 |
94 |
86 |
74 |
50 |
- Heraf internetbrug flere gange om dagen |
76 |
73 |
74 |
91 |
92 |
89 |
82 |
67 |
47 |
27 |
Internetbrug fra mobilen |
80 |
78 |
79 |
97 |
95 |
95 |
88 |
75 |
51 |
23 |
Brug af online dating |
8 |
6 |
7 |
16 |
12 |
5 |
6 |
4 |
1 |
1 |
Brug af sociale netværkstjenester |
69 |
72 |
70 |
97 |
93 |
86 |
76 |
60 |
38 |
16 |
Informationssøgning om varer eller tjenester |
78 |
72 |
75 |
81 |
88 |
89 |
83 |
74 |
59 |
30 |
Internetkøb seneste tre måneder |
65 |
64 |
65 |
70 |
77 |
80 |
74 |
63 |
46 |
20 |
Internetkøb seneste tolv måneder |
76 |
75 |
76 |
85 |
89 |
88 |
84 |
74 |
57 |
27 |
Jobsøgning på nettet |
21 |
22 |
21 |
36 |
40 |
26 |
21 |
15 |
2 |
0 |
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. januar 2018
Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret.
Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden.
26. januar 2018
1. juni 2017
27. november 2020