Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Øget salg af biler, der bruger mere brændstof

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2018

Det gennemsnitlige energiforbrug for nye biler, der bruger fossilt brændstof har i perioden december-august, dvs. efter afgiftsændringerne i efteråret 2017, været 4,46 liter/100 km. Det er 3,6 pct. højere end i perioden januar 2016 - juli 2017 og svarer til en energieffektivitet på 22,4 km/liter, opgjort efter den såkaldte NEDC-metode. Benzindrevne bilers forbrug er 3,8 pct. højere, mens dieselbilernes er 3,2 pct. højere. Opgjort efter den nye WLTP-metode er forbruget 5,41 liter/100 km svarende til 18,5 km/liter, dvs. en del større, men mere realistisk. Se mere om overgangen fra NEDC til WLTP i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:309

Energiforbrug for nyregistrerede fossildrevne personbiler opgjort efter NEDC

Afgiftsændringer og ændret købsadfærd

Det større gennemsnitlige energiforbrug er en følge af de ændringer i registreringsafgiften, der blev kendt sidst i august 2017, og som trådte i kraft i begyndelsen af oktober. Et væsentligt element var, at de små biler skulle betale en højere afgift, mens de større biler en mindre. Ændringerne fik stort set omgående effekt på hvilke køretøjer, der blev solgt.

Med udsigt til dyrere små biler steg salget af disse kraftigt i september, mens salget af større biler afventede de faldende afgifter. Bilsalget, og især den segmentmæssige sammensætning i perioden august-november, var derfor kraftigt påvirket af hhv. fremskudte og udskudte køb. I perioden herefter er sammensætningen af bilsalget blevet mere stabil, men med flere større køretøjer og færre af de små.

De stigninger i energiforbruget, som de større biler har givet anledning til efter afgiftsændringerne, er også kommet til udtryk i indbyrdes sammenhængende ændringer i bilernes vægt, motorstørrelse og -effekt samt udslip af CO2.

Større CO2-udslip fra de nye fossile biler efter nyt afgiftssystem

Det gennemsnitlige udslip af CO2 (kuldioxid) fra de nye fossildrevne biler ligger efter afgiftsændringerne på ca. 111 gram/km (NEDC), og det er 3,4 pct. større end niveauet i 2016-2017. Opgjort efter WLTP ligger niveauet nu på ca. 134 gram/km, svarende til en stigning på 2,8 pct.

De nyeste benzindrevne bilers CO2-udslip er ca. 113 gram/km (NEDC) og dermed 3,7 pct. større end før afgiftsændringerne. De nye dieselbiler ligger på 107 gram/kilometer eller 2,7 pct. mere end i 2016-2017.

Det samlede CO2-udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug

Det understreges, at ændringerne i det gennemsnitlige CO2-udslip ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. Beregningerne heraf foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug, hvilket indebærer, at en ændring i det samlede CO2-udslip først fremkommer i det øjeblik, et givet trafikarbejde (bil × km) fordrer en større mængde brændstof, hvilket er tilfældet, hvis bilerne bliver mere tørstige. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP tages i brug til beregning af udslippet i stedet for NEDC.

Emissioner af CO<span class='nedetekst'>2</span> fra nye fossildrevne personbiler opgjort efter NEDC

Sammenhængende ændringer i bilernes vægt, motoreffekt og -størrelse

Den gennemsnitlige egenvægt for de nyeste biler er med 1.254 kg 5,3 pct. højere end i perioden før afgiftsændringerne. Benzinbilerne er med 1.161 kg 7,8 pct. tungere, mens dieselbilerne med 1.424 kg er 2,2 pct. tungere.

Den gennemsnitlige motoreffekt for de nyeste biler er med 90 kW/122 hk 8,4 pct. højere end i perioden før afgiftsændringerne. Benzinbilernes effekt er steget 14,7 pct. til 86 kW/117 hk, mens dieselbilerne er steget 2,1 pct. til 98 kW/133 hk.

Motorerne i de nyeste biler har et gennemsnitligt slagvolumen på 1.457 cm3 og er 2,5 pct. større end i perioden før afgiftsændringerne. Benzinmotorerne er steget 4,4 pct. til 1.301 cm3, mens dieselbilerne kun er steget 0,7 pct. til 1.741 cm3.

Karakteristika ved nye fossile biler. Januar 2016 - juli 2017 (før) og december 2017 - august 2018 (efter)

 

Liter/km, NEDC
 

Liter/km, WLTP
 

CO2, g/km,
NEDC

CO2, g/km, WLTP
 

Egenvægt, kg
 

Motoreffekt, kW
 

Slagvolumen,
cm3

 

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

I alt

4,31

4,46

5,24

5,41

107,2

110,8

130,1

133,8

1191

1254

83

90

1421

1457

Benzin

4,61

4,78

5,62

5,81

108,9

112,9

132,8

136,5

1077

1161

75

86

1246

1301

Diesel

3,86

3,98

4,65

4,78

104,2

107

125,4

128,7

1393

1424

96

98

1729

1741

Nyt fra Danmarks Statistik

21. september 2018 - Nr. 357

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. september 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte..

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information