Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Dømte unge tager erhvervsuddannelser

Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser

Der er stor forskel på hvilken type ungdomsuddannelse, som dømte unge og ikke-dømte unge gennemfører. De unge, som har fået en dom, tager typisk en erhvervsuddannelse, mens unge, som ikke har fået en dom oftest vælger en gymnasial uddannelse. Med dom henvises der til en afgørelse for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Type af gennemført ungdomsuddannelse på det fyldte 23 år. Personer født 1987-1991

Få dømte gennemfører en gymnasial uddannelse

Andelen, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er endda højere (23 pct.) blandt unge, der har modtaget en eller flere domme end blandt unge, der aldrig har modtaget en dom (19 pct.). Derimod er andelen, der har gennemført en gymnasial uddannelse (55 pct.), noget højere blandt unge, der ikke er dømte, sammenlignet med unge, der har en eller flere domme (19 pct.).

Type af gennemført ungdomsuddannelse på det fyldte 23 år for dømte og

ikke-dømte født 1987-1991

 

Ingen
domme

+ 1 dom

I alt

Ingen
domme

+ 1 dom

 

personer

andel i pct.

I alt

262694

36286

298980

100,0

100,0

Gennemført gymnasial uddannelse

143190

7069

150259

54,5

19,5

Gennemført erhvervsuddannelse

49614

8185

57799

18,9

22,6

Gennemført anden kompetencegivende uddannelse

687

40

727

0,3

0,1

Gennemført flere ungdomsuddannelser

7042

310

7352

2,7

0,9

Ingen ungdomsuddannelse

62161

20682

82843

23,7

57.0

Anm.: Se anmærkninger under første figur.

Hver fjerde uden ungdomsuddannelse har en dom

Generelt klarer dømte unge sig markant dårligere i ungdomsuddannelsessystemet end ikke-dømte. En meget højere andel, 74 pct., af de ikke-dømte 23-årige har således gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt dømte, er 42 pct. I alt 12 pct. af de 23-årige, eksklusive indvandrere, har en dom. Der er til sammenligning 14 pct., der har gennemført en erhvervsuddannelse, som samtidig også har en dom, mens det kun gælder for 5 pct. af dem, der har en gymnasial uddannelse. Blandt dem, der som 23-årig ikke har taget en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, udgør de dømte unge 25 pct.  Heraf er 13 pct. af i gang med et uddannelsesforløb. Tilsvarende er 7 pct. af de ikke-dømte i gang med et uddannelsesforløb.

Tidligt dømte klarer sig dårligst

Det er især unge, som har fået en dom inden de begynder på deres første ungdomsuddannelse, eller modtager deres første dom inden for de første tre år, der er i risiko for at ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt unge, der har en dom inden de påbegynder deres første ungdomsuddannelse, er der flere der afbryder end der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er en klar tendens mod, at desto længere tid der går fra de unge påbegynder det første uddannelsesforløb , før de modtager deres første dom, desto bedre klarer de sig, når man opgør uddannelsesstatus på det fyldte 23 år. I alle tre grupper er andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse høj. I gennemsnit afbryder omkring hver tredje (33 pct.) med dom en eller flere ungdomsuddannelser uden at genoptage en ny. Tilsvarende gælder for lidt mere end hver tiende uden dom (11 pct.).

Debutdom og status for ungdomsuddannelse på det fyldte 23 år. Personer født 1987-1991

Nyt fra Danmarks Statistik

14. december 2015 - Nr. 607

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Anmeldte forbrydelser

Statistik­dokumentation