Uligheden i indkomster vokser

Indkomster for personer 2014

Indkomsten er steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, og det er baggrunden for en stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet. Grænsen for at tilhøre de ti pct. med lavest indkomst var 125.100 kr. i 2014. Den er steget med omkring 10 pct. siden år 2000. Til sammenligning er grænsen for, hvor meget indkomst man skal have for at tilhøre de ti pct. med højeste indkomst, flyttet op med 28 pct. til 390.700 kr. i 2014. Indkomsten er opgjort som ækvivaleret disponibel indkomst, dvs. familiens disponible indkomst, korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Fx at parfamilier ikke betaler dobbelt husleje. Medianindkomsten er vokset med 18 pct. til 226.700 kr. i 2014.

Lille indkomstudvikling i bunden pga. flere studerende

Andelen af studerende blandt de ti pct. med lavest indkomst er siden 2000 vokset fra 25 til 34 pct. Denne stigning er et resultat af, at flere unge er under uddannelse. Det har bidraget til at dæmpe indkomstudviklingen for de ti pct. med lavest indkomst, fordi studerende typisk har de laveste indkomster. I opgørelser af indkomstulighed betragtes familiens indkomst. Hjemmeboende børn har altså samme indkomst, som deres forældre i opgørelsen. På trods af dette var 13 pct. af lavindkomstgruppen børn i 2014, et fald fra 18 pct. i år 2000.

Flere i risiko for fattigdom

Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,3 pct. af befolkningen i 2013 til 7,6 pct. i 2014. Risiko for fattigdom måles her som antallet af personer, der har en indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har en større indkomst. Risiko for fattigdom er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål.

Sådan beregnes indkomsten

I person og familieopgørelser bruges ofte begrebet disponibel indkomst. Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle med samme adresse, som er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser.

Størst stigning i erhvervsindkomst

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var i 2014 på 214.000 kr., svarende til 17.800 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2013 til 2014 vokset med 4.400 kr. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 2.900 kr. Samtidig har faldende renteudgifter og højere formueindkomst, primært i form af afkast på værdipapirer, også bidraget til udviklingen.

Private pensionsudbetalinger mere end fordoblet

Private pensionsudbetalinger yder også et bidrag til stigningen på 800 kr. fra 2013 til 2014. Pensionsudbetalingerne er her defineret som udbetalingerne af rate- og livrentepensioner, tjenestemandspensioner samt ATP. Siden årtusindeskiftet er de samlede udbetalinger fra disse private pensioner mere end fordoblet i løbende priser, dvs. ikke justeret for inflation. Den store stigning skyldes både, at antallet af ældre er vokset, og at de ældre, som i dag går på pension, har sparet mere op end tidligere generationer.