Gå til sidens indhold

Derfor inddeler vi verden i vestlige og ikke-vestlige lande

Danmarks Statistiks opdeling af indvandrere og efterkommere med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande har gennem længere tid været til diskussion. Danmarks Statistik overvejer løbende, om vores opgørelser bidrager med relevant databaseret viden, der understøtter den offentlige debat. Det er også tilfældet med landegrupperingen ”vestlige/ ikke-vestlige lande”, der indgår i en række sammenhænge, herunder direkte i lovgivning, og som derfor ikke alene har et statistisk udgangspunkt.

11. juli 2019 kl. 10:00

I Danmark lever der indvandrere og efterkommere, som har oprindelse i mere end 200 forskellige lande. Til statistisk belysning er det derfor relevant at gruppere indvandrere og efterkommere i mere overordnede landegrupperinger fremfor at publicere data for mere end 200 forskellige lande. Til det formål har Danmarks Statistik siden 2002 anvendt landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, som i al væsentlighed er en videreførelse af den tidligere FN-definition ”mere og mindre udviklede lande”. Definitionen er Danmarks Statistik egen, men der er også andre lande, der anvender lignende opdelinger. Norge har en gruppering, der groft sagt svarer til den, som Danmarks Statistik benytter. Og Hollands Statistikbureau inddeler også befolkningen i vestlig og ikke-vestlig baggrund.

Landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” er en opdeling af verdens lande, der i sagens natur repræsenterer en meget overordnet kategorisering. Grupperingen tager udgangspunkt i definitionen af "vestlige lande" som er EU og associerede lande samt de 4 angelsaksiske lande overfor resten af verden. Grupperingen er hovedsageligt afgrænset efter et metodisk hensyn, der beror på at vise landegrupper, der er så forskellige fra hinanden som muligt, samtidig med at der er en vis ensartethed indenfor den enkelte gruppe. Ellers giver opdelingen ingen forklaringsmæssig og analytisk værdi f.eks. i forhold til analyser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kategoriseringen har derfor ikke noget at gøre med, om landene i kulturel forstand tilhører den ene eller den anden gruppe. Det der derimod karakteriserer grupperingen er, at indvandrerne fra landene indenfor gruppen ligner hinanden på nogle helt overordnede demografiske og socioøkonomiske parametre, eksempelvis indvandrernes opholdsgrundlag og bidraget til samfundsøkonomien. Sekundært er der også lagt principper om bl.a. immigrationsmønstre og regional sammenhørighed til grund for grupperingen, hvilket bl.a. betyder, at Japan grupperes under ikke-vestlige lande.

De seneste år har Danmarks Statistik oplevet en stigende interesse for landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, der særligt har samlet sig om grupperingens oprindelse og definition. Danmarks Statistik besluttede derfor i efteråret 2018 at nedsætte en arbejdsgruppe med eksterne brugere for at undersøge, om grupperingen stadig levede op til sit formål samt at undersøge mulige alternativer. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2019, og Danmarks Statistiks konklusion var, at landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” fortsat er anvendelig til statistiske opgørelser samt at flere af de undersøgte alternativer ikke var anvendelige. Opdelingen i ”vestlige/ikke-vestlige lande” er desuden indskrevet flere steder i gældende lovgivning, og derfor vil der være et vedvarende behov for at foretage opgørelser med denne gruppering som udgangspunkt – og det kan vi som national statistikmyndighed ikke se bort fra. I forlængelse heraf vurderede arbejdsgruppen heller ikke, at det var realistisk at omdøbe grupperingen.

På baggrund af drøftelser med arbejdsgruppen fandt Danmarks Statistik også frem til, at det vil være en fordel med yderligere en landegruppering – ”EU/EØS” og ”Lande udenfor EU/EØS” - der kan supplere landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”. Denne gruppering har et stort overlap med grupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, idet 93,4 pct. af de vestlige indvandrere og efterkommere grupperes under ”EU/EØS-lande”. Danmarks Statistik har besluttet at den nye landegruppering vil blive lanceret fra årsskiftet. Det betyder, at Danmarks Statistik fremadrettet vil benytte begge landegrupperinger til statistiske formål.

Endelig skal det bemærkes, at Danmarks Statistik også stiller data til rådighed i Statistikbanken, der giver mulighed for at fordele indvandrere og efterkommere efter enkeltlande. Det giver brugerne mulighed for at lave egne grupperinger, og det hjælper også med at tydeliggøre, at de overordnede grupperinger er bredt sammensatte grupper.

Klummen har været bragt som kommentar i Dagbladet Information d. 11/7 2019.