Gå til sidens indhold

Det lille nummer gør en stor forskel

Påske er noget vi fejrer til minde om en skelsættende historisk begivenhed med et par tusind år på bagen. Men 2. påskedag 2018 kan vi faktisk også fejre en anden historisk – om end ikke helt så gammel og helt så skelsættende – begivenhed. Det handler om indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968, altså for 50 år siden.

27. marts 2018 kl. 12:30

Registret og vores CPR-numre opleves nok af de fleste, som noget der er så selvfølgeligt, at vi overhovedet ikke tænker på det. Men det har altså betydet en meget stor lettelse for os alle sammen som borgere i Danmark. Bare for at give et eksempel så behøver mange af os ikke at spilde tid på at lave en selvangivelse til SKAT, fordi SKAT takket være den systematiske anvendelse af CPR-nummeret allerede har alle de relevante oplysninger.

Billig og effektiv statistik

Den egentlige årsag til denne klumme er dog, at CPR-systemet har gjort, at vi i Danmark – og en del fortrinsvist nordeuropæiske lande som har lignende systemer – med få midler kan producere statistik af høj kvalitet og med en rækkevidde, man kun kan drømme om andre steder.

Man behøver bare at være sammen med statistikere fra andre lande i kort tid, før én af gevinsterne ved CPR-systemet bliver åbenbar. Samtalen falder før eller siden på emnet folketælling. Det opleves af mange af mine kolleger som en af deres mest krævende opgaver at gennemføre en folketælling, som typisk finder sted hvert tiende år. Det er de fleste steder en operation, der kræver, at man sender et meget stort antal interviewere ud for at tælle op, hvor mange der bor i de forskellige boliger, hvem de er, hvad deres baggrund er, osv.

Sidste gang USA havde en folketælling, var en halv million interviewere sat på opgaven, efter at de først var blevet oplært. Ser man på lange tidsserier for amerikansk beskæftigelse, kan man se, at kurven slår et ordentligt sving hvert tiende år, når man er ude og rekruttere interviewere til folketællingen. I Kina, hvor alle tal er store, krævede sidste folketælling omkring 10 millioner interviewere.

Stor nøjagtighed i registrene

I Danmark er ordet folketælling gået af mode. Sidste gang, vi havde en ”rigtig” folketælling, var i 1970. Nu trykker vi på nogle taster i Danmarks Statistik, hvis vi vil opgøre befolkningstallet. Og det er noget, vi kan gøre med kort varsel.  Når det er så let, skyldes det ikke bare, at vi har Det Centrale Personregister, men også at det i virkeligheden er stort set umuligt at leve i Danmark uden at havne i registret. Den store brug af CPR-nummeret i forbindelse med ansættelse, lønafregning, åbning af bankkonto og meget andet gør, at registret bliver en meget nøjagtig afbildning af befolkningen i Danmark. Formentlig væsentligt mere nøjagtig end nogen hær af interviewere nogensinde kan håbe på i et land uden et sådant register.

CPR skaber viden om årsager og effekter

Men der er mange andre fordele ved CPR-nummeret. Fordi det er unikt for hver borger, kan vi lave et samlet billede af folks livsforløb og derved danne grundlag for faktabaserede studier af årsager og effekter af sociale forhold og politiske tiltag. Vi kender den familiemæssige baggrund, når børn fødes. Vi kan følge deres vej gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Vi er i stand til at skelne mellem lavindkomst som et midlertidigt fænomen for nogle mennesker og et mere varigt fænomen for andre. Vi har netop udgivet en statistik, som viser, at halvdelen af en gruppe unge, som i 2008 hverken var i beskæftigelse, uddannelse eller jobtræning, stadig var i denne situation i 2016. Og vi kan følge, hvordan immigranter klarer sig over tid, og hvordan deres børn og børnebørn klarer sig i det danske skolesystem.

Ikke nok med det. Fordi vi i Danmark også har et centralt virksomhedsregister, og fordi de ansattes CPR-numre kendes, kan vi se, hvilken uddannelsesprofil medarbejderne i forskellige typer virksomheder har. Massevis af andre erkendelser kan også findes ved sammenstilling af oplysningerne.

Forskning i verdensklasse

Det giver sig selv, at alle disse oplysninger er en guldgrube for danske forskere, fx på det folkesundhedsmæssige område. Det er helt klart med til at sikre dansk forskning sin høje internationale position, at forskerne har adgang til data, deres kolleger i udlandet kun kan drømme om. Det er ikke kun forskningen, som høster gavn. Den økonomiske politik – hvad enten det handler om skattepolitik, tilbagetrækningspolitik, overførsler eller andet – kan formuleres med en langt større viden om de enkelte instrumenters virkning, end man kan andre steder.

Systemet kræver tillid

Er det bare win-win det hele? Hvis det er, hvorfor har andre lande så ikke for længst efterlignet os? Til det sidste kan man sige, at rigtig mange lande faktisk prøver.  Men når der også er mange, der ikke gør, så skyldes det ikke bare manglende administrativ og statistisk kapacitet, men også et bevidst fravalg. Systemet giver jo mulighed for at kombinere rigtig mange oplysninger om de enkelte borgere. Og det er ikke i alle lande, der er tillid til, at magthaverne kan modstå fristelsen til at udnytte den rige information til skadelige formål.

Vi passer godt på data

Det er helt afgørende for registersystemets bæredygtighed at bevare danskernes tillid til systemet. Det betyder også strenge krav til fx Danmarks Statistiks omgang med data. Selv om vi har oplysninger for de enkelte danskere, offentliggør vi kun statistik for befolkningsgrupper, som er tilpas store til, at man ikke kan identificere nogen enkeltpersoner.  Når vi giver forskere lov til at bruge vores data, bliver data først afidentificerede, og forskerne kan efterfølgende kun arbejde med tallene bag vores IT-brandmur og kan kun trække samlede tabelresultater, men ikke enkeltobservationer ud. Den europæiske statistiklov, der også gælder i Danmark, er meget eksplicit om, at data brugt til statistik ikke må udleveres til administrativt brug.
Så der er, og der skal være, meget stramme regler for anvendelsen af og tilgangen til data. På den baggrund kan vi så nyde alle de gevinster, der er i registersystemet. Omkring tredive år før de begivenheder, vi fejrer i påsken, drog Maria og Josef ifølge juleevangeliet til Betlehem, fordi ”alverden skulle skrives i mandtal”. Den slags er vi fri for i Danmark.