Månedslønnen var i gennemsnit 48.599 kr. i 2023
Lønstruktur 2023
I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 48.599 kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem 35.699 kr. og 55.009 kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end 35.699 kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end 55.009 kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed 19.309 kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lons20 og egen beregningStørst lønforskel i finansiering og forsikring
Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i finansiering og forsikring. Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor den lå på 13.915 kr. om måneden.
Det var også inden for finansiering og forsikring at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var handel og transport mv. med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i finansiering og forsikring tre gange større end antallet af højtuddannede i handel og transport mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lons40 og egen beregningLøn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion
Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for ledelsesarbejde og arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr.
Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper.
Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023
|
I alt |
|
Privat |
Stat |
Region |
Kommune |
|
|
kr. |
||||
I alt |
48599 |
|
50348 |
49443 |
48442 |
41995 |
Militært arbejde |
45562 |
|
.. |
45562 |
.. |
.. |
Ledelsesarbejde |
83021 |
|
85236 |
80462 |
82140 |
65684 |
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau |
55563 |
|
62072 |
53330 |
54023 |
45334 |
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau |
51198 |
|
52987 |
48038 |
41812 |
45824 |
Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde |
42328 |
|
42749 |
40749 |
35740 |
41366 |
Service- og salgsarbejde |
35649 |
|
34946 |
41982 |
38033 |
35329 |
Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri |
37153 |
|
37558 |
35700 |
.. |
37268 |
Håndværkspræget arbejde |
43147 |
|
43142 |
43592 |
43710 |
42540 |
Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde |
39619 |
|
39596 |
40303 |
45858 |
47840 |
Andet manuelt arbejde |
34895 |
|
35317 |
33149 |
32174 |
33321 |
Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år. |
Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner
Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde.
Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023
|
I alt |
Privat |
Stat |
Region |
Kommune |
|
kr. |
||||
I alt |
48599 |
50348 |
49443 |
48442 |
41995 |
Mænd |
51574 |
52337 |
50655 |
55177 |
43902 |
Kvinder |
45200 |
46740 |
48149 |
46313 |
41398 |
|
|
|
|
|
|
Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af overtidstillæg pr. præsteret time for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde) og lønkomponenten overtidstillæg pr. præsteret time. Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau.
Nyt fra Danmarks Statistik
30. september 2024 - Nr. 283
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. oktober 2025
Kontakt
- Bao Chau Do, tlf. 39 17 32 74
- Sam Blanch, tlf. 39 17 31 25
Kilder og metode
Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08.