Gå til sidens indhold

10.000 flere lønmodtagere i tredje kvartal

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 3. kvt. 2016

Antallet af lønmodtagere steg med 10.000 fra andet kvartal til tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I tredje kvartal havde 2.658.900 personer et lønmodtagerjob. Mens antallet af lønmodtagere steg i tredje kvartal, faldt lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid med 900. De seneste fire år har den gennemsnitlige arbejdstid haft en svagt faldende tendens. Faldet i 3. kvartal er dog markant større end normalt og kan skyldes et ændret feriemønster eller ændret registreringspraksis. Både antallet af lønmodtagere og fuldtidsbeskæftigelsen i denne offentliggørelse er korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Flere lønmodtagere i private virksomheder

Stigningen i antallet af lønmodtagere i det seneste kvartal skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder. I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 10.900 personer fra andet til tredje kvartal. Stigningen svarer til 0,6 pct. Det er hovedsageligt inden for private virksomheder, at der er forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere og fuldtidsbeskæftigelsen, idet fuldtidsbeskæftigelsen kun steg med 800 i denne sektor.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret. Udvikling fra 2. kvt. til 3. kvt. 2016

Stigning i erhvervsservice siden starten af 2011

Branchen erhvervsservice havde en stigning i antallet af lønmodtagere på 2.700, svarende til en stigning på 0,9 pct. Antallet af lønmodtagere har inden for erhvervsservice været støt stigende siden 1. kvartal 2011 og er siden da steget med 44.500, svarende til en stigning på 18,1 pct. Erhvervsservice omfatter bl.a. vikarbureauer, virksomhedskonsulenter, arkitekter og rådgivende ingeniører.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret

 

2. kvt. 2016

3. kvt. 2016*

3. kvt.2016*

 

antal

udvikling i pct.
i forhold til kvt. før

I alt

2648818

2658862

0,4

Private virksomheder

1689560

1700418

0,6

Private nonprofit-organisationer1

77529

77829

0,4

Offentlige virksomheder

57791

57033

-1,3

Offentlig forvaltning og service

823611

823262

0,0

Stat

198591

198472

-0,1

Regioner

132809

133531

0,5

Kommuner

490033

489056

-0,2

Sociale kasser og fonde

2178

2203

1,1

Uoplyst sektor

327

320

..

* Foreløbige tal.
1 Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret

 

2. kvt. 2016

3. kvt. 2016*

3. kvt. 2016*

 

antal

udvikling i pct.
i forhold til kvt. før

I alt

2648818

2658862

0,4

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40961

40829

-0,3

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

320936

322614

0,5

Bygge og anlæg

149594

150672

0,7

Handel og transport mv.

660160

664213

0,6

Information og kommunikation mv.

100671

101259

0,6

Finansiering og forsikring

79275

79035

-0,3

Ejendomshandel og udlejning

37868

38013

0,4

Erhvervsservice

287395

290064

0,9

Offentlig administration, undervisning og sundhed

860565

860173

0,0

Kultur, fritid og anden service

111004

111610

0,5

Uoplyst aktivitet

389

382

..

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. december 2016 - Nr. 524

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst.
Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på
eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation