Forbruget højst i Region Hovedstaden

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2011-2013

Landets højeste forbrug var i 2012 koncentreret omkring København. Husstandene i Region Hovedstaden havde i gennemsnit et forbrug på 329.300 kr., mens husstandene i regionerne Midtjylland og Sjælland havde et forbrug på hhv. 319.300 kr. og 318.700 kr. Landets laveste forbrug på 280.400 kr. pr. husstand var i Region Syddanmark, med et forbrug der var 31.700 kr. lavere end landsgennemsnittet på 312.100 kr. De regionale forskelle er vokset i den seneste opgørelse. I 2012 var forskellen mellem Region Hovedstaden og Region Syddanmark 17,4 pct., mens den i 2011 var 9,3 pct.

Københavnere og midtjyder har de største boligudgifter

En husstand i Region Hovedstaden brugte i gennemsnit 124.200 kr. eller 10.000 kr. mere på bolig, opvarmning mv. end en husstand i Region Midtjylland. Til sammenligning brugte en gennemsnitshusstand i Region Syddanmark 22.300 kr. mindre på bolig, opvarmning mv. end i Region Hovedstaden. To tredjedele af københavnernes udgifter til bolig, opvarmning mv. udgøres alene af udgifter til bolig-benyttelse. Til sammenligning udgjorde disse udgifter i Region Nordjylland 57,2 pct. af den samlede boligudgift. Forskellene skyldtes primært større udgifter til husleje og beregnet husleje i Region Hovedstaden.

Nordjyderne bruger færrest penge på mad og drikkevarer

En husstand i Region Nordjylland forbrugte i gennemsnit 51.600 kr. på fødevarer, beklædning mv., mens en husstand i Region Hovedstaden til sammenligning brugte 12.000 kr. mere pr. husstand.

Sjællændere og nordjyder brugte flest penge på køb af transportmidler

Region Sjælland og Region Nordjylland havde i 2012 de højeste udgifter til køb af transportmidler på mellem 21.000 kr. og 22.000 kr. Til sammenligning var udgifterne til denne post under det halve i Region Hovedstaden.

Revisionsanalyse af foreløbige tal

Danmarks Statistik offentliggør foreløbige tal fra Forbrugsundersøgelsen. I den foreløbige udgave er en del af stikprøvens baggrundsvariable baseret på foreløbige tal. Det gælder for fx husstandenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige status samt deres indkomster. Baggrundsvariablerne spiller en vigtig rolle i opregningen af stikprøven, som skal sikre, at statistikken er repræsentativ for alle danske husstande. Der foretages en ny opregning i den endelige version baseret på de endelige tal for disse variable.

En anden væsentlig grund til revisioner er, at husstande, der er inkluderet i det foreløbige materiale, udelades i den endelige udgave, hvis det viser sig, at materialet ikke har den ønskede sammenhæng mellem indkomster og forbrug.