Forbruget højst i Region Hovedstaden
Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2011-2013
Landets højeste forbrug var i 2012 koncentreret omkring København. Husstandene i Region Hovedstaden havde i gennemsnit et forbrug på 329.300 kr., mens husstandene i regionerne Midtjylland og Sjælland havde et forbrug på hhv. 319.300 kr. og 318.700 kr. Landets laveste forbrug på 280.400 kr. pr. husstand var i Region Syddanmark, med et forbrug der var 31.700 kr. lavere end landsgennemsnittet på 312.100 kr. De regionale forskelle er vokset i den seneste opgørelse. I 2012 var forskellen mellem Region Hovedstaden og Region Syddanmark 17,4 pct., mens den i 2011 var 9,3 pct.
Københavnere og midtjyder har de største boligudgifter
En husstand i Region Hovedstaden brugte i gennemsnit 124.200 kr. eller 10.000 kr. mere på bolig, opvarmning mv. end en husstand i Region Midtjylland. Til sammenligning brugte en gennemsnitshusstand i Region Syddanmark 22.300 kr. mindre på bolig, opvarmning mv. end i Region Hovedstaden. To tredjedele af københavnernes udgifter til bolig, opvarmning mv. udgøres alene af udgifter til bolig-benyttelse. Til sammenligning udgjorde disse udgifter i Region Nordjylland 57,2 pct. af den samlede boligudgift. Forskellene skyldtes primært større udgifter til husleje og beregnet husleje i Region Hovedstaden.
Nordjyderne bruger færrest penge på mad og drikkevarer
En husstand i Region Nordjylland forbrugte i gennemsnit 51.600 kr. på fødevarer, beklædning mv., mens en husstand i Region Hovedstaden til sammenligning brugte 12.000 kr. mere pr. husstand.
Sjællændere og nordjyder brugte flest penge på køb af transportmidler
Region Sjælland og Region Nordjylland havde i 2012 de højeste udgifter til køb af transportmidler på mellem 21.000 kr. og 22.000 kr. Til sammenligning var udgifterne til denne post under det halve i Region Hovedstaden.
Revisionsanalyse af foreløbige tal
Danmarks Statistik offentliggør foreløbige tal fra Forbrugsundersøgelsen. I den foreløbige udgave er en del af stikprøvens baggrundsvariable baseret på foreløbige tal. Det gælder for fx husstandenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige status samt deres indkomster. Baggrundsvariablerne spiller en vigtig rolle i opregningen af stikprøven, som skal sikre, at statistikken er repræsentativ for alle danske husstande. Der foretages en ny opregning i den endelige version baseret på de endelige tal for disse variable.
Revisioner af forbrug i alt
|
Foreløbig |
Revideret |
Forskel |
|
kr. pr. husstand i årets priser |
pct. |
|
2009 |
297445 |
289487 |
-2,7 |
2010 |
307121 |
305647 |
-0,5 |
2011 |
312054 |
309943 |
-0,7 |
En anden væsentlig grund til revisioner er, at husstande, der er inkluderet i det foreløbige materiale, udelades i den endelige udgave, hvis det viser sig, at materialet ikke har den ønskede sammenhæng mellem indkomster og forbrug.
Regionalt forbrug pr. husstand. 2012
|
Hoved- |
Sjæl- |
Syd- |
Midt- |
Nord- |
Hele |
|
kr. pr. husstand i årets priser |
|||||
Forbrug i alt, 2012 |
329323 |
318722 |
280439 |
319335 |
300220 |
312118 |
Fødevarer |
34804 |
33721 |
31218 |
33488 |
30000 |
33091 |
Drikkevarer og tobak |
11586 |
10384 |
9117 |
10216 |
8720 |
10285 |
Beklædning og fodtøj |
17182 |
12057 |
13398 |
14904 |
12904 |
14690 |
Boligbenyttelse |
83804 |
74720 |
62274 |
71383 |
61327 |
72810 |
Elektricitet, opvarmning |
22201 |
25627 |
23982 |
23626 |
27042 |
23891 |
Boligudstyr, husholdningstjenester o. l. |
18175 |
16920 |
15589 |
19132 |
18913 |
17732 |
Medicin og lægeudgifter |
7860 |
8115 |
7856 |
7229 |
6624 |
7627 |
Køb af transportmidler |
9832 |
21156 |
12107 |
17634 |
21887 |
14922 |
Anden transport og kommunikation |
38082 |
39943 |
35341 |
39017 |
37581 |
37918 |
Fritidsudstyr, underholdning og rejser |
32871 |
31054 |
27997 |
31537 |
31933 |
31177 |
Andre varer og tjenester |
52926 |
45026 |
41561 |
51169 |
43291 |
47976 |
|
|
|
|
|
|
|
Forbrug i alt, 2011 |
313419 |
321875 |
294364 |
314798 |
304575 |
309943 |
|
antal |
|||||
Husstande i undersøgelsen |
742 |
351 |
644 |
605 |
261 |
2603 |
Husstande (1.000) |
832 |
375 |
560 |
581 |
273 |
2621 |
Personer (1.000) |
1697 |
800 |
1165 |
1242 |
568 |
5472 |
Personer i husstanden |
2,0 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. september 2014 - Nr. 462
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. september 2015
Kontakt
- Solange Lohmann Rasmussen, tlf. 61 15 17 93
- Dorthe Jensen, tlf. 23 11 15 62
Kilder og metode
Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år.