Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv. Følgende områder belyses: online nyhedsforbrug og fake news, hjemmearbejde, internetkøb, digital kontakt til sundhedsvæsnet og til offentlige myndigheder, digitale færdigheder, cybersikkerhed, e-læring og en række udvalgte internetaktiviteter.

I 2021 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:

• Stort set alle er internetbrugere i dag, og den andel af de 16-74-årige, som aldrig har været på nettet, er faldet fra 9 pct. i 2010 til blot én pct. i 2021.
• Vores internetbrug er i samme periode blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder bl.a. online aktiviteter som brug af sociale medier, online handel, on-line læring samt brugen af offentlige tjenester.
• 95 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år er på nettet mindst en gang om dagen, og 83 pct. er online flere gange dagligt.
• Blandt de beskæftigede, der bruger computer, smartphone eller tablet i arbejdet, arbejder 37 pct. dagligt eller næsten dagligt hjemmefra.
• 85 pct. bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011.
• 85 pct. læser nyheder online, og 58 pct. mener, at de har set falskt indhold på sociale medier eller online nyhedsplatforme.
• Hver fjerde har tjekket troværdigheden af online indhold, som de mistænker for at være misvisende eller falskt.
• Fire ud af fem borgere handler online.
• 22 pct. af befolkningen har brugt online kurser til at lære nyt. Den tilsvarende andel var 5 pct. i 2010.
• Hver tiende har prøvet at bruge et programmeringssprog til at skrive et computerprogram.
• Næsten hver anden begrænser af sikkerhedsmæssige årsager adgangen til deres profil eller indhold, fx billeder på sociale medier eller delte cloud tjenester.

Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2021, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og ÆldreSagen.

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven.

I 2020 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:

• Der er 97 ud af 100 familier, der har internetadgang i hjemmet, 96 pct. har en mobiltelefon og 91 pct. har en pc.
• Fire ud af fem borgere handler online. I 2020 er der en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2019, hvilket er den højeste årlige stigning i de seneste syv år.
• 30 pct. af befolkningen mellem 16-89 år har købt varer online fra en anden privatperson.
• 35 pct. af befolkningen har brugt læringsvideoer, software eller e-bøger
• Der er 33 pct. mellem 16 og 89 år, der har været på internettet for at se testresultater, medicinkort, henvisninger.
• Hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af app, hver ottende bruger datingapps mens fire ud af ti lytter til podcasts.
• Velfærdsteknologi er blevet mere udbredt og 12 pct. har gjort brug af velfærdsteknologiske tjenester i 2020. Det samme gjaldt 8 pct. i 2019.
• Ni ud af ti er tilmeldt digital post og samme andel bruger NemID. Over halvdelen af befolkningen, der har brugt NemID som login, anvender NemID Nøgleapp.
• Der er 54 pct., der i nogen grad mener at have tilstrækkelig viden om it-sikkerhed og 17 pct. i høj grad. Det er især borgere over 64 år, der ikke mener de har tilstrækkelig viden om it-sikkerhed.
• Halvdelen af befolkningen genbruger deres kodeord til sociale medier på andre hjemmesider og apps, mens hver ottende bruger samme login på sociale medier og NemID.
• 85 pct. af befolkningen bruger en smartphone som privatperson, hvoraf halvdelen svarer, at smartphonen har sikkerhedssoftware installeret automatisk.
• To tredjedele af befolkningen har begrænset eller nægtet en app adgang til personlig data mindst én gang.
• 33 pct. af de 16-89 årige anvender ’smart home’-produkter. En ud af fem har prøvet stemmestyrede systemer og 14 pct. har prøvet smarte røgalarmer, alarmsystemer og overvågning.

Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2020. 

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven.

I 2019 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:

• Der er 3,8 mio. danske e-handlende i 2019, hvilket svarer til ca. 80 pct. af befolkningen mellem 16-89 år. I forhold til 2011 er der 900.000 flere e-handlende i 2019.
• Online køb er især steget i den ældre del af befolkningen, hvor den siden 2011 er tredoblet.
• Danmark og Storbritannien er de lande, hvor online køb er mest udbredt. Andelen af europæere mellem 16-74 år, der har handlet online inden for det seneste år, er 63 pct. Den tilsvarende andel i Danmark er 84 pct.
• ’Smart home’ produkter, også kaldt ’internet of things’ (IoT), blev anvendt af 10 pct. af EU-borgerne i 2019. De nordiske lande og Nederlandene topper listen over udbredelsen af internetforbundne ’smart home’ produkter i hjemmet. Danmark er med 23 pct. det land, hvor den højeste andel af borgere har betjent ’smart home’ produkter.
• Danmark er det land i EU, hvor den største del af befolkningen (81 pc.) mellem 16 og 74 år anvender sociale netværkstjenester fx Facebook eller Instagram.
• Til spørgsmålet ‘I hvor høj grad har du tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på dine personlige oplysninger?’ svarer de fleste ’i høj’ eller ’i nogen grad’ (henholdsvis 27 og 49 pct.). 17 pct. angiver ’i mindre grad’ mens yderligere 6 pct. mener, at de ’slet ikke’ har tillid til, at det offentlige passer godt på deres personlige oplysninger.
• I 2019 vurderer 48 pct. af danskerne, at de ’i nogen grad’ ved tilstrækkeligt om sikkerhed på nettet, og 15 pct. svarer ‘i høj grad.’ Hver fjerde mener, at deres viden ’i mindre grad’ er tilstrækkelig, mens 7 pct. svarer, at de ’slet ikke’ ved nok
• Falske mails er den mest udbredte form for it-kriminalitet, som 43 pct. af danskerne mellem 16-89 år har været udsat for i 2019.
• Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.).
• I 2019 svarer 8 pct. af danskerne i alderen 16-89 år, at de har anvendt velfærdsteknologi i forbindelse med sundhedsmæssig behandling, pleje eller omsorg

Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2019.

Publikationen beskriver it-anvendelse i befolkningen i bred forstand. Resultaterne af årets undersøgelse viser bl.a., at 88 pct. af befolkningen (16-89 år) enten har søgt information, hentet blanketter eller sendt oplysninger via offentlige myndigheders hjemmesider inden for det seneste år. Ni ud af ti svarer, at de primært er tilfredse med servicen. Det er desuden blevet lettere at komme i kontakt med offentlige myndigheder, mener 46 pct. af danskerne. Det er 11 pct. flere end i 2015.

Velfærdsteknologi klinger godt for de fleste danskere, og 82 pct. svarer, at de enten i ”høj” eller ”nogen grad” ser den som en god mulighed i fremtiden. Dem, der allerede har stiftet bekendtskab med teknologien, ser i højere grad potentialet end dem, der ikke har erfaringer med den.

Publikationen indeholder et temakapitel (kapitel 1), der handler om anvendelse af it på arbejdspladsen. Det gennemgår de ændringer, som de danskere, der er i beskæftigelse, har oplevet i arbejdsopgaver, -forhold og -tider som følge af den øgede digitalisering. Et stadig mere digitaliseret arbejdsliv stiller bl.a. krav til vores it-kompetencer. Det er 11 pct. af de danskere, der er i beskæftigelse, efter eget udsagn ikke klædt på til. Omvendt er der et uudnyttet potentiale blandt 23 pct., som mener, at de ville kunne klare mere krævende it-baserede opgaver på jobbet end dem, de løser i dag.

I publikationen kan man desuden læse:

• Internettet er blevet en fast del af danskernes daglige rutine, og 88 pct. svarer, at de er på nettet næsten hver dag eller hyppigere.
• Hver fjerde vurderer, at deres viden om cyber- og informationssikkerhed ”i mindre grad” er tilstrækkelig.
• 70 pct. af befolkningen mellem 16-89 år er på Facebook, og 35 pct. har Snapchat.
• I 2018 har 80 pct. af danskerne handlet online, hvilket er en stigning på 17 procentpoint sammenlignet med 2011.
• De tre mest udbredte aktiviteter på internettet er at sende og modtage e-mails (91 pct.), at bruge netbank (87 pct.) og at søge information om varer eller tjenester (84 pct.)

Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2018, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen.

I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel.

.

Publikationen ser også på, hvad befolkningen bruger internettet til. 90 pct. læser e-post, 87 pct. bruger netbank og 80 pct. læser nyheder. Særligt de unge bruger sociale medier og uploader egne billeder.

Den undersøgte aldersgruppe er udvidet med de 15-årige og personer mellem 75 og 89 år. Publikationen indeholder et temakapitel (kapitel 1), som går i dybden med forskellene på netop de unge og de ældre, når det kommer til internet-vaner. Kapitlet viser, at de unge (15-20 år) bruger internettet mere end de ældre (65-89 år), men at de ligesom de ældre kan have svært ved den digitale kommunikation med det offentlige.

I publikationen kan man desuden læse:

• Danske kvinder har indhentet mændene, og netshopper nu næsten lige så meget som danske mænd. I 2011 var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 76 pct. for mændene og 75 pct. for kvinderne.
• Billetter til oplevelser, tøj, sports- og fritidsudstyr samt rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste danskere køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er dog næsten fordoblet på seks år fra 2011 til 2017. Ca. 770.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2017.
• Danske ældre er europamestre i cloud computing. I 2017 brugte 55 pct. af befolkningen (16-74 år) cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Ser man alene på ældre mellem 65 og 74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel på 34 pct., hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017.

Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2017, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Ældre Sagen og Slots- og Kulturstyrelsen.

I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel.

Udvalgte resultater fra årets undersøgelse: 

Unge er massivt tilstede på sociale medier...
Kun tre pct. af de 15-18 årige fravælger at være på sociale medier. Til sammenligning er den tilsvarende andel 32 pct. blandt de 19-89-årige.

 …og bevidste forbrugere af sociale medier.
To ud af tre unge begrænser adgangen til deres profil eller indhold på de sociale medier. Blandt resten af befolkningen er begrænsning af andres adgang mindre udbredt: 53 pct. af de 19-89-årige reducerer andres mulighed for at se indhold eller profil på de sociale medier.

 Ældre bliver hastigt mere internetkyndige
44 pct. af de 65-89-årige brugte aldrig internet i 2011. Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. 

Blandt årets øvrige resultater: 

• 100 pct. af unge mellem 15-18 år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone.
• Facebook, Snapchat og Instagram er de mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. To ud af tre bruger Snapchat dagligt og hver anden er aktiv på Instagram mindst én gang hver eneste dag
• Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV.
• Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016.

I publikationen belyses danskernes brug af it og internet i bred forstand. Men mere specifikke emner , såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel, adresseres også.

Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse:

De ældre er bedre med på den digitale bølge
55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct.

Ældre køber især rejser på internettet
Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015.

Danskerne er vilde med nethandel
Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden.

Blandt årets øvrige resultater er følgende:

• 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015.
• 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige.
• 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct.
• Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerheds­mæssige årsager.

Undersøgelsen er foretaget i april 2014 og dækker følgende emner:

• adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd
• brug af internet og sociale netværkstjenester
• brug af cloud computing-tjenester
• anvendelse af mobiltelefon
• e-handel.

Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv.

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige
I publikationen kan man læse, at danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet. 

Bl.a. brugen af NemID er afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I publikationen fremgår det, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID.

It-anvendelse i befolkningen 2014 kaster desuden lys over at:

• 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager.
• 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.
• Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier.
• 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut.

Tal for de foregående år
Publikationen hed før 2011 Befolkningens brug af internet.

Undersøgelsen er foretaget i april 2013 og dækker følgende emner:

• adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd
• brug af internet, herunder brug af sociale netværkstjenester
• anskaffelse og deling af digitalt indhold - kontakt til offentlige myndigheder
• anvendelse mobiltelefon
• e-handel

Seks ud af ti går på nettet via mobilen
En af publikationens mange interessante konklusioner er, at det i dag er 63 pct. af alle 16-74-årige mobilbrugere, der går på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var 9 pct. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones.

Blandt de 16-89-årige smartphone-brugerne er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75 pct. af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet med en andel på 63 pct.

Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26 pct. af mobilbrugere mellem 16 og 89 år.

Kvinder har indhentet mænd i e-handel
Blandt andre markante konklusioner i publikationen finder man disse:

• Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone.
• 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter eller Instagram.
• Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78 pct. mænd og 77 pct. kvinder, som klikker sig til køb på internettet.
• Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat på fire ud af ti internetbrugere.

Tal for de foregående år
Publikationen hed før 2011 Befolkningens brug af internet.