It-anvendelse i virksomheder 2014
I år er det bl.a. også undersøgt, hvilke barrierer der er for virksomhedernes it-anvendelse, og hvilke fordele virksomhederne har opnået ved gennemførte it-projekter.
It-anvendelse i virksomheder 2014 er baseret på svarene fra 4.100 virksomheder med mindst ti ansatte.
Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing
38 pct. af virksomhederne i Danmark bruger i 2014 cloud computing - en fortsat stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet.
Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder.
Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services, mens 63 pct. køber lagring af e-mails.
Vanskeligt at rekruttere it-specialister
Men selvom brugen af it stiger på mange punkter, har det for mange virksomheder været vanskeligt at rekruttere it-specialister.
Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det. Det er især kompetencer relateret til it-systemarkitektur samt kombination af it- og forretningsudvikling, det har været svært at rekruttere til.
I 2014 er der it-specialister ansat i 27 pct. af virksomhederne
It-anvendelse i virksomheder 2014 kaster desuden lys over følgende:
- 53 pct. af virksomhederne angiver, at en for høj pris på de relevante it-løsninger er en barriere for deres brug af it. 50 pct. peger på manglende tid eller ressourcer.
- En stor del af virksomhederne bruger i dag forskellige former for datadeling. 42 pct. bruger såkaldt ERP-software. Denne andel var i 2013 på 33 pct.
- Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg står for en sjettedel af virksomhedernes omsætning.
Kolofon
It-anvendelse i virksomhederErhvervsliv
ISBN pdf: 978-87-501-2128-2
Udgivet: 3. december 2014 kl. 09:00
Antal sider: 38
Kontaktinfo:
Gitte Frej Pedersen
Telefon: