Gå til sidens indhold
Publikation

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2008

Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.

Statistikgrundlaget er 2008-regnskabets oplysninger om areal og husdyrhold samt regnskabsposterne. Ved hjælp af bl.a. regressionsanalyse har Fødevareøkonomisk Institut fastlagt en række nøgletal for henholdvis konventionelle og økologiske bedrifter, hvorefter det er muligt at fordele regnskabsposterne på produktionsgrene.

Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen.

Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende ca. 1.600 regnskaber, som repræsenterer en population på ca. 15.000 landbrug og gartnerier, der har standardarbejdstimer svarende til mindst 1 årsværk.

Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til omkostningsfordeling og Danmarks Statistik, der har bearbejdet regnskabsdataene.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Økonomien i landbrugets produktionsgrene
Erhvervsliv
ISBN: 978-87-501-1791-9
Udgivet: 29. juni 2010 kl. 09:30
Antal sider: 38
Kontaktinfo:
Henrik Bolding Pedersen
Telefon: 20 57 88 87

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig