Gå til sidens indhold
Publikation

Indkomster 2006

Publikationen belyser indkomsternes sammenhæng med en lang række faktorer.
 
Indkomsterne bliver analyseret ud fra bl.a.
  • familietype
  • uddannelse
  • beskæftigelse
  • herkomst
  • alder
  • boligform
  • bilrådighed.

Publikationen beskæftiger sig både med personers og familers indkomst. Tabellerne viser, hvordan indkomsten er sammensat af løn og en række andre faktorer:

  • frynsegoder
  • pensioner
  • efterløn
  • dagpenge
  • kontanthjælp
  • børnetilskud
  • formueindkomst
  • virksomhedsoverskud.

Indkomster 2006 viser, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. På 10 år er personer med en indkomst over 1 mio. kr. tredoblet.

Indkomster 2006 rummer en række andre interessante konklusioner, bl.a. disse:

  • Personer i aldersgruppen mellem 45 og 50 år har de højeste erhvervsindkomster.
  • Kvinders realindkomst er steget mere end mænds, og indkomsten nåede i 2006 op på 73 pct. af mændenes indkomst mod 71 pct. i 1996.
  • Kvindelige ledere i den offentlige sektor tjener mere end mændene i samme position.
  • Bankdirektører, bureaudirektører og lignende ligger helt i top med en gennemsnitsindkomst på 1,9 mio. kr.
  • Borgere i Hørsholm og Gentofte betaler mest til deres pension med over 90.000 kr. i gennemsnit pr. år.
  • Kontanthjælpsmodtagere sparer meget lidt op til pension.

Indkomster

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Indkomster
Arbejde og indkomst
ISBN: 978-87-501-1706-3
Udgivet: 10. september 2008 kl. 09:30
Antal sider: 133
Kontaktinfo:
Jarl Christian Quitzau
Telefon: 23 42 35 03

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig