Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Det er ikke muligt at give en kvantitativ vurdering af præcisionen for ressourceregnskabet for skov samlet set. Ressourceregnskabet for skov bygger på flere kilder, som hver har sine usikkerheder. I opstillingen af regnskabet videreføres disse usikkerheder, men der sker også gennem afstemningen en konsistenskontrol som gør at de primære kilder korrigeres hvis de leder til umulige resultater (fx negativ bruttotilvækst).

Størrelsen på de fysiske beholdninger (skovareal, vedmasse) må regnes for pålidelige og rimelig præcise, set over en årrække. Det er ikke muligt i praksis at foretage målinger i og af alle skovene på den 1. januar, og ændringerne fra et år til det næste kan derfor godt afspejle målefejl og andre usikkerheder. Men set over en periode vil man kunne regne med at tallenes størrelsesorden og udviklingen er retvisende.

Det er væsentligt at påpege at de dele af regnskabet som vedrører de fysiske beholdningers størrelse er mere præcise end den økonomiske del af regnskabet. Det skyldes at det økonomiske regnskab bygger på en række antagelser i selve metoden og på estimerede priser og skønnede størrelser. Estimatet for den økonomiske værdi af vedmasseressourcen har en høj følsomhed for ændringer i flere antagelser.

Stikprøveusikkerhed

Ressourceregnskabet for skov er ikke direkte baseret på en stikprøveundersøgelse, og man kan derfor ikke beregne en stikprøveusikkerhed for det samlede, konsoliderede regnskab. Men den væsentligste kilde til vedmassebeholdningen, den danske skovstatistik, er en stikprøvebaseret opmåling i de danske skove. Også hugststatistikken er stikprøvebaseret, se dokumentation vedrørende disse under 'Kilder'.

Anden usikkerhed

Usikkerheden i ressourceregnskabet for skov er beskrevet for hver af de tre hoveddele, da de har forskellige kilder og bagvedliggende metoder, som giver anledning til forskellige vurderinger af usikkerheden.

Den væsentligste usikkerhedskilde for skovarealet er at den regionale fordeling er beregnet med oplysninger fra den danske skovstatistik, som ikke har helt samme afgrænsning af skovareal. I det omfang der er regional variation i betydningen af den forskellige afgrænsning vil det påvirke præcisionen af de regionalt fordelte skovarealer. Den årlige udvikling før 2010 er beregnet ved lineær interpolation og kan derfor kun tages som gennemsnitlige størrelser.

Vedmassen i fysiske enheder beregnes ud fra målinger i felten på stikprøvefladerne i skovene. Udover stikprøveusikkerheden er der en usikkerhed knyttet til beregningen af træernes vedmasse, som sker via modeller som ud fra opmåling af stammens diameter, træets højde og træets art estimerer vedmassen (volumen). For yderligere information om dette emne henvises til dokumentationen af den danske skovstatistik, se under 'Kilder'. Generelt gælder at usikkerheden er større på det detaljerede niveau. Samtidig er opgørelsen af vedmassen ikke sket pr. 1/1 hvert år. Når ressourceregnskabet opstilles som et årligt regnskab er der således en usikkerhed knyttet til at oplysninger indsamlet over en periode bruges som mål for beholdningen på en bestemt dato. Af samme grund bør man ikke fortolke på udviklingen i et enkelt år isoleret, men bør betragte udviklingen over flere år.

Alle usikkerhedskilderne for det fysiske vedmasseregnskab indgår også i det økonomiske vedmasseregnskab, da det beregnes på basis af det fysiske. Derudover er der en række særskilte kilder til usikkerhed for den økonomiske del. Værdisætningsmetoden bygger på flere antagelser og skøn. Specielt er det nødvendigt at estimere årlige netto-på-rod priser for forskellige træarter, samt at anvende antagelser om størrelsen på det gennemsnitlige fældetab. Værdisætningen af vedmassen sker vha. den såkaldte 'stumpage value'-metode. Denne metode bygger på en antagelse om at diskonteringsraten er lig med den naturlige tilvækstrate. Metoden er bl.a. beskrevet hos FAO.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Ressourceregnskabet for skovs fysiske del bygger på og samler øvrig statistik om skovenes areal og vedmasse, og har således mindst samme gode kvalitet som de medgående kilder. Det er dog vigtigt at gøre klart at selvom regnskabet er opstillet som en tidsserie af år, så er det ikke i praksis muligt at måle skovene pr. en bestemt dato. Man skal derfor ikke fortolke for meget i beholdningsændringerne mellem enkelte år, men i højere grad se regnskabet over en periode.

For værdisætningen af vedmasseressourcen (den økonomiske del) er der store usikkerheder og den anvendte metode bygger på en række antagelser og skøn. Det gælder ikke mindst estimeringen af priserne. Dette skal i høj grad betragtes som eksperimentel statistik, snarere end et endeligt estimat.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ressourceregnskabet for skov revideres 2 år tilbage ved hver udgivelse af et nyt år. Det giver mulighed for at indarbejde endelige datakilder på alle områder. Ekstraordinære revisioner vil kunne komme på tale hvis der sker tilsvarende ekstraordinære revisioner i kildegrundlaget, fx den danske skovstatistik, for at sikre konsistens over tid.