Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikHeidi Sørensen
24 79 86 81
Hent som PDF
Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1990 for årlige tal og 2000 for månedlige tal. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat.
International sammenlignelighed
Statistikken udarbejdes efter Eurostats guidelines og er sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat.
Sammenlignelighed over tid
Statistikken er for de fleste variable fuldt sammenlignelig fra 1990 (årlige tal) og 2000 (månedlige tal).
På den specifikke rute Horsens-Endelave er rutens længde rettet, så den er ca. 10 km. kortere. Det har virkning fra 2025, men er ikke implementeret i tidligere tal. Det betyder et brud i de beregnede ton- og passagerkm for ruten.
Sammenhæng med anden statistik
Skibsfarten på større havne og Skibsfarten på mindre havne er beslægtede, da de opgør godstransporten med andre skibe end færger samt anløb af krydstogtskibe. De tre statistikker komplementerer hinanden og giver et samlet billede af passager- og godstransport med skibe i Danmark. De offentliggøres samlet i den årlige udgivelse Nyt fra Danmarks Statistik - Skibsfart
Intern konsistens
Statistikken består af indberetninger fra passager- og færgeruter, der anløber danske havne. Med undtagelse af nogle få af de allermindste færgeruter indgår alle og besvarer de samme spørgsmål. Data sammenkøres ikke med andre kilder. Der er således ikke konsistensproblemer mellem kilder eller i output.