Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Befolkning og uddannelse, Personstatistik
Iben Birgitte Pedersen
39 17 36 03

ipe@dst.dk

Hent som PDF

Ofre for anmeldte forbrydelser

Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem. Dog er antallet af ofre for drab undervurderet til og med 2009. FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab.

International sammenlignelighed

FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er udarbejdet på samme datagrundlag siden sin start i 2001 og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Antallet af ofre for drab er dog undervurderet til og med 2009 på grund af fejl i udtrækket fra POLSAS til Danmarks Statistik.

§ 265 i Straffeloven om tilhold afløstes i 2012 af ny lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

I 2013 blev straffelovens afsnit om sædelighedsforbrydelser ændret. Det betød ændringer i statistikkens gruppering af denne type lovovertrædelser. Med lovændringen skete der også en ændring af hvilke kategorier af seksualforbrydelser, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§ 216). Se mere herom i vedhæftede Notat om ofre for voldtægtsforbrydelser (2023).

Fra og med 2014 er Tricktyveri på gadeplan udskilt som selvstændig lovovertrædelse. Desuden er ofre for Menneskehandel medtaget i statistikken fra og med 2014.

Fra d. 1. januar 2021 trådte det nye samtykkebegreb vedr. voldtægt i kraft. I den forbindelse har politiet oprettet nye gerningskoder, som erstatter en række gerningskoder, som Danmarks Statistik definerer som voldtægt og gerningskoder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har defineret som voldtægt jf. ovenstående beskrivelse. En stigning i antallet af ofre for voldtægter skal således ses i lyset heraf.

Fra 2022 benyttes en udvidet metode til fejlsøgning af data om ofre for manddrab. Tallene før 2022 vil blive revideret med samme fejlsøgningsmetode og de reviderede tal vil ligge klar i Statistikbanken ved udgangen af maj 2023.

Sammenhæng med anden statistik

Justitsministeriet m.fl. gennemfører løbende interviewbaserede offerundersøgelser. Læs mere i den seneste offerundersøgelse Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2022).

Intern konsistens

Data er internt konsistente.