Statistisk behandling

Kilder

Hovedparten af kilderne til Økonomien for jordbrugssektoren kommer fra statistikker produceret i Danmarks Statistik, særligt i kontoret for Fødevareerhverv. Det er Anvendelsen af korn, Jordbrugets prisforhold, Regnskabsstatistik for jordbrug, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Slagtedyr og kødproduktion, Mælk og mejeriprodukter, Kvægbestanden, Svinebestanden, Animalske landbrugsprodukter, Ægproduktion, Produktion af foderblandinger og Landbrugs- og gartneritællingen. Yderligere, anvendes data fra statistikkerne over Offentlige finanser og Nationalregnskabet til beregningerne af de indirekte bankomkostninger, direkte bank- og kreditomkostninger, samt skatter og afgifter. Statistikkerne Udenrigshandel med varer og Industriens salg af varer anvendes til opgørelsen af foder. Der henvises til statistikkernes egne statistikdokumentationer for yderligere oplysninger om dataindsamling. Endvidere indhentes data på enkelte poster, fx frugt og grønt, juletræer, frø, halm, sukkerroer, direkte fra brancheorganisationer, enkelte virksomheder og fonde inden for jordbrugssektoren.

Endeligt anvendes administrative registerdata fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vedrørende udbetalinger af landbrugsstøtte.

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Indsamlingsmetode

Data til denne statistik hentes primært fra allerede offentliggjorte statistikker. Der henvises derfor til de individuelle statistikdokumentationer for oplysninger om indsamlingsmetode. De få enkelte mængder og priser eller værdier, som skal indhentes med det formål at anvendes i statistikken, og som kommer fra eksterne dataleverandører, indhentes gennem direkte kontakt eller via fx hjemmesider. Datamaterialet om tilskud modtages fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Datavalidering

Datavalideringen foregår i flere trin, først på mikroniveau, dernæst på makroniveau, hvor datakilderne er sammenkædet, og resultaterne beregnet. Data fra de primære statistikker er allerede fejlsøgt og valideret i de enkelte primærstatistikker, når data leveres til Økonomien for jordbrugssektoren. Der henvises derfor til statistikkernes statistikdokumentationer for yderligere oplysninger. Det gælder Anvendelsen af korn, Jordbrugets prisforhold, Regnskabsstatistik for jordbrug, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Slagtedyr og kødproduktion, Kvægbestanden, Svinebestanden, Animalske landbrugsprodukter, Mælk og mejeriprodukter, Ægproduktion, Produktion af foderblandinger og Landbrugs- og gartneritællingen.

I produktionssystemet for Økonomien for jordbrugssektoren opstilles data fra primærstatistikkerne i henhold til opbygningen af Økonomien for jordbrugssektoren. Her sammenlignes data med tidligere år. Fx sammenlignes mængderne på det solgte korn ud af jordbruget, som hentes fra Anvendelsen af korn, med tidligere års mængder fra samme kilde. På samme måde opstilles priserne på det solgte korn ud af jordbruget og sammenlignes med tidligere priser fra Jordbrugets prisforhold. Ved usædvanlige udviklinger konsulteres de statistikansvarlige på primærstatistikkerne. De data, som indhentes i forbindelse med udarbejdelsen af Økonomien for jordbrugssektoren fra brancheorganisationer og virksomheder, valideres ved at tjekke og sammenligne med foregående år. Indberetterne kontaktes ved behov.

Databehandling

Dataintegration: Dataintegration: Første trin i databehandlingsprocessen er integrering af data fra alle primærstatistikkerne og de enkelte andre data fra individuelle datakilder (fx brancheorganisationer). Det sker på årsbasis, da statistikken er en årlig opgørelse. Dataintegrationen følger statistikkens produktopdeling (eller opdeling i poster), som kan ses i statistikbanktabellen JOEK1 og som er enslydende med det endelige datasæt, som afleveres til EU (blot på engelsk). Se nedenstående tabel under afsnittet Kodning af data over en oversigt over produkter (poster). Dataintegrationen foregår enkeltvis, dvs. databehandlingssystemet består af en række separate moduler til afgrøderne under Korn, afgrøderne under Industriafgrøder osv. Det betyder, at næste skridt i databehandlingen (fejlsøgning mv.) også foregår på produktniveau. På omkostningssiden er flere produkter slået sammen, da de anvender samme datakilde, og databehandlingen er identisk for disse produkter. Hvis data indsamles på et endnu mere detaljeret niveau end det offentliggøres, integreres data på et endnu lavere niveau. Det er fx tilfældet med produktet Frø til udsæd, som her følger som et eksempel på dataintegration og databehandling: Modulet linker til data på niveauet af græstyper, dvs. fx rødkløver, rødsvingel og spinatfrø. For hver af disse græstyper indsamles mængder og priser fra de relevante datakilder. I modulet opstilles mængde og pris, og salgsværdien for hver græstype udregnes, hvorefter der foretages summering af de enkelte salgsværdier til en samlet salgsværdi for Frø til udsæd.

Kodning af data: Økonomien for jordbrugssektorens kodning følger EU’s koder for Economic Accounts for Agriculture. Kodningen sker i databehandlingssystemet. Dermed er hvert produkt tildelt samme kode, som optræder med i det datasæt, som leveres til EU. Kodningen er hierarkisk opbygget, således at alle salgsprodukter begynder med ”1” og alle produkter på omkostningssiden begynder med ”2” og så videre.

Fejlsøgning af mikrodata: Efter dataintegrationen gennemføres en fejlsøgning på produktniveau, dvs. en kontrol af mikrodata. Formålet er at sikre, at der er linket korrekt til de relevante datafelter fra primærstatistikkerne. Fejlsøgningen består primært i at vurdere udviklingen og sammenligne med foregående år (se også Datavalidering). Da data allerede er kvalitetssikret i primærstatistikkerne, foretages der ikke yderligere fejlsøgning i denne sammenhæng.

Rettelse og imputering af data: Rettelser foretages kun, hvis der konstateres fejl i primærstatistikkerne, som efterfølgende korrigeres – hvilket sker yderst sjældent. Derimod opdateres data løbende fra foreløbige til endelige ved hver offentliggørelse i oktober, hvor de to seneste år altid betragtes som foreløbige. Dette skyldes, at visse oplysninger endnu ikke er tilgængelige på offentliggørelsestidspunktet, eller at de kun foreligger som estimater. Eksempelvis er priser på frø til udsæd ikke klar til oktober. Derfor anvendes enten priserne fra året før eller estimerede priser. Estimaterne anvendes, når der er viden om, at prisudviklingen adskiller sig væsentligt fra året før.

Opregning af data: Data fra Regnskabsstatistik for jordbrug opregnes, da stikprøven dækker færre jordbrugsbedrifter (inkl. gartnerier) end den fulde population i Økonomien for jordbrugssektoren, som også omfatter små bedrifter. Opregningen sikrer, at aktiviteter i små bedrifter medregnes for de poster, hvor Regnskabsstatistik for jordbrug er kilde. Tillægget beregnes ud fra Regnskabsstatistikkens Standard Output (SO) og udgjorde frem til 2020 3 pct., men er herefter reduceret til 1,5 pct. som følge af en ny SO-bundgrænse, samt strukturudviklingen med færre bedrifter.

Beregning af værdier i løbende priser: Samtidig med gennemgangen og fejlsøgningen af mikrodata, beregnes værdier i løbende priser, som anvendes i Økonomien for jordbrugssektoren, opgjort som løbende priser i JOEK1. Beregningen sker som udgangspunkt efter metoden ”mængde gange pris”, hvilket giver værdien i løbende priser. Den anden metode til beregning af værdier anvendes, når Regnskabsstatistik for jordbrug leverer værdier, og hvor der derfor ikke foreligger særskilte oplysninger om mængder og priser. Her er værdierne i Regnskabsstatistik for jordbrug angivet i kroner pr. bedrift. Første trin i databehandlingen består i at beregne den gennemsnitlige værdi pr. bedrift om til mio. kr. for alle bedrifter. Dette sker ved at multiplicere den gennemsnitlige værdi i kroner pr. bedrift med det samlede antal bedrifter i populationen og derefter dividere med én million. I andet trin opregnes den samlede værdi til jordbrugssektorens fulde population ved at tillægge 1,5 %, jf. afsnittet Opregning af data.

Udarbejdelse af værdier i faste priser: Som en del af databehandlingen skal de beregnede værdier i løbende priser omregnes til faste priser, i sidste års priser. Værdiansættelse til faste priser betyder, at man opgør de økonomiske bevægelser (såkaldte strømme), der finder sted i et givet år, ud fra priserne i et tidligere år. Formålet er at kunne adskille, hvor stor en del af ændringerne over tid der skyldes prisændringer, og hvor stor en del der skyldes ændringer i mængderne. Værdiansættelsen i faste priser er begrænset til transaktioner med varer og tjenester, samt til de elementer, der indgår i værdiansættelsen af disse transaktioner (udbyttet af produktionen, forbrug i produktionen, forbrug af fast realkapital, bruttoværditilvækst, nettoværditilvækst, bruttoinvesteringer). Dvs. at produkterne efter 13 Nettoværditilvækst i statistikbanktabellen JOEK1 ikke opgøres i faste priser (fx aflønning af ansatte). I Økonomien for jordbrugssektoren følges logikken for Laspeyres mængdeindeks (også kaldet volumenindeks), jf. EU-forordningen for statistikken. I de fleste tilfælde, hvor både priser og mængder er tilgængelige i statistikken, anvendes formlen Q(t)*P(t-1), hvor: Q(t) = mængden i det aktuelle år (t, fx 2024), P(t–1) = prisen fra forrige år (t–1, fx 2023). Ved at multiplicere mængden i 2024 med prisen i 2023 får man den 2024 mængden målt i 2023 priser, altså værdien i faste priser.

Der anvendes også denne formel, hvor værdien i løbende priser (som er beregnet jf. afsnittet Beregning af værdier i løbende priser) og prisindeks er tilgængelige: V(t)/Ip(t)Ip(t-1), hvor: V(t) = værdi i det aktuelle år (t, fx 2024), Ip (t) = prisindeks i det aktuelle år (t, fx 2024), Ip(t-1) = prisindeks i det forrige år (t-1, fx 2023). Når man dividerer 2024 værdien med 2024 prisindeks og ganger med prisindeks 2023, deflaterer man værdien til faste priser (sidste år) og får samme resultat som Q(t)P(t-1). Denne sidstnævnte metode til beregning af faste priser anvendes i tilfælde, hvor mængder ikke er tilgængelige i statistikken, dvs. i de tilfælde, hvor Regnskabsstatistik for jordbrug danner kildegrundlaget.

Aggregering af data: Når data er integreret, fejlsøgt, opregnet og beregnet på mikrodataniveau, overføres de til modulet, som samler alle oplysninger til Økonomien for jordbrugssektoren, og som anvendes til datatransmissionen til EU og til offentliggørelse. Modulet giver et samlet overblik over Økonomien for jordbrugssektoren og danner grundlaget for beregningen af de aggregerede poster og nøgletal. På dette trin i databehandlingen aggregeres de detaljerede oplysninger til overordnede kategorier, og nøgletal udledes.

De øverste aggregerede poster omfatter: 1 JORDBRUGSSEKTORENS SAMLEDE PRODUKTION AF VARER OG YDELSER I ALT (2 + 7) 2 JORDBRUGETS PRODUKTION I ALT (3 + 6) 3 JORDBRUGETS SALGSPRODUKTER I ALT (4 + 5) 4 VEGETABILSK PRODUKTION 5 ANIMALSK PRODUKTION 8 FORBRUG I PRODUKTIONEN I ALT 10 FASTE BRUTTOINVESTERINGER

De underliggende aggregerede poster er: 4.1 Korn 4.2 Industriafgrøder 4.3 Foderafgrøder og halm 4.4 Grøntsager og prydplanter 5.1 Kød og levende dyr 5.2 Produkter fra husdyr 8.2 Energi 8.6 Foderstoffer 10.1 Bruttoinvesteringer i faste aktiver 10.2 Bruttoinvesteringer i beplantninger og husdyr 24 Kapitaloverførsler

Nøgletallene er: 9 BRUTTOVÆRDITILVÆKST (1 - 8) 11 NETTOINVESTERINGER (10 - 12) 13 NETTOVÆRDITILVÆKST (9 - 12) 17 FAKTORINDKOMST (13 - 15 + 16) 18 NETTOVERSKUD AF PRODUKTIONEN (13 - 14 - 15 + 16) 22 VIRKSOMHEDSINDKOMST (18 - 19 - 20 + 21).

Fejlsøgning på aggregeret niveau. Når alle data fra primærstatistikker og øvrige kilder er samlet og beregnet til de værdier, der offentliggøres og indrapporteres til EU, gennemføres en overordnet fejlsøgning på aggregeret niveau. Her sammenlignes årets resultater, inkl. nøgletal, for Økonomien for jordbrugssektoren med de foregående år for at identificere eventuelle uregelmæssigheder. Derudover foretages sammenligninger med andet relevant materiale, såsom analyser, rapporter og artikler om jordbrugssektorens økonomiske udvikling — både på sektorniveau og mere detaljerede områder som fx gartneriers omsætning eller prisudviklingen på frø. Regnskabsstatistik for jordbrug indgår som reference i denne sammenligning. Disse sammenligninger kan i enkelte tilfælde give anledning til yderligere kontrol af data fra de anvendte primærstatistikker.

Den regionale fordeling af Økonomien for jordbrugssektoren: En del af arbejdet med Økonomien for jordbrugssektoren består i at udarbejde en regional fordeling af resultaterne. Denne opgørelse offentliggøres i Statistikbankens tabel JOEK2, Økonomien i jordbrugssektoren efter region og produkt og indberettes til EU. Den regionale opgørelse udarbejdes udelukkende i løbende priser. Arbejdet med den regionale fordeling gennemføres som et af de sidste trin i databehandlingsprocessen – når de nationale resultater er færdigbehandlede, fejlrettede og aggregerede. Da processen følger efter de nationale opgørelser, er den ét år forskudt: I 2024 udarbejdes og offentliggøres fx den regionale opgørelse for 2023.

Metode: Den regionale fordeling følger en op-ned-fremgangsmåde (top-down approach). Det betyder, at de nationale værdier for hver post danner udgangspunktet for beregningerne og fordeles på regionalt niveau ved hjælp af forskellige primærstatistikker med regional dækning. Grundlaget for den regionale fordeling er mængder, arealer og værdier fra primærstatistikkerne.

Kilder til regional fordeling: Høsten af korn, raps og bælgsæd Landbrugs- og gartneritællingen Regnskabsstatistik for jordbrug.

Korrektion

Der foretages ingen korrektioner af data ud over det, der er beskrevet under Datavalidering og Databehandling. I Datavalidering er data allerede valideret i primærstatistikken. Ved usædvanlige udviklinger konsulteres de statistikansvarlige på primærstatistikkerne. Data indhentet fra brancheorganisationer og virksomheder valideres løbende ved sammenligning med tidligere år, og indberetterne kontaktes ved behov for afklaring. I Databehandling integreres data fra primærstatistikkerne i produktionssystemet for Økonomien for jordbrugssektoren, kodes og fejlsøges først på mikro- og derefter på aggregeret niveau. Rettelser foretages kun, hvis der opdages fejl i primærstatistikkerne. Data opdateres løbende fra foreløbige til endelige ved hver offentliggørelse i oktober, hvor de to seneste år altid betragtes som foreløbige.