Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Iben Birgitte Pedersen

Hent som PDF

Mindreåriges kriminalitet

Statistikken er en årlig opgørelse over antal registrerede lovovertrædelser begået af personer i alderen 10-14 år efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Antallet af registrerede overtrædelser opdeles efter lovovertrædelsernes art samt alder.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken om antal registrerede lovovertrædelser begået af mindreårige er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken omfatter opgørelser over kriminelle forhold fra anmeldelse via sigtelse til afgørelse samt anholdelser og fængslinger.

Anmeldte unge under den kriminelle lavalder omfatter unge, der har begået en lovovertrædelse, der er kommet til politiets kendskab. Ifølge straffelovens § 15 kan børn under 15 år (i perioden 1. juli 2010 til 1. marts 2012 under 14 år) ikke straffes, og der rejses ikke sigtelse mod dem. I de tilfælde, hvor politiets efterforskning viser, at en anmeldt lovovertrædelse er begået af en person under 15 år, registreres den unge imidlertid med oplysning om lovovertrædelsens art mv. i politiets systemer.

Mindreåriges kriminalitet er en sagsstatistik, der belyser antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge mellem 10-14 år, som har begået en lovovertrædelse efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene, og som ville være blevet sigtet for dette, såfremt de havde været over den kriminelle lavalder. Den enkelte sag er identificeret ved et éntydigt journalnummer og personnummer. Til den enkelte registrering er der knyttet oplysninger om type af lovovertrædelse, alder, køn, kommune, gerningsdato og - tidspunkt.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken grupperes efter politiets gerningskoder. Overordnede grupperinger er straffelov, færdselslov og særlove. Straffeloven er underopdelt i seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbrydelser. For ejendoms- og voldsforbrydelser offentliggøres der statistik på aggregerede overtrædelseskategorier samt udvalgte enkeltstående overtrædelser. Særlovene er for de vigtigste anført som enkeltlove, mens resten er samlet under 'Særlove i øvrigt'. Se den fulde oversigt over Overtrædelsestyper i kriminalstatistikken.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Anmeldt forbrydelse: En lovovertrædelse (et kriminelt forhold), der anmeldes eller på anden måde er kommet til politiets kendskab.

Enheder

Enheden i statistikken er registrerede lovovertrædelser.

Population

Registrerede overtrædelser af straffeloven, færdselsloven og særlovene i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) begået af personer i alderen 10-14 år, der er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv.

Geografisk dækning

Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2005 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal.

Referencetid

01-01-2025 - 31-12-2025

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik, § 6. Der findes ingen EU-regulering for denne statistik.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ikke nogen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.