Gå til sidens indhold

Mindreåriges kriminalitet

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Iben Birgitte Pedersen

Hent statistikdokumentation som pdf

Mindreåriges kriminalitet 2025

Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser begået af personer under den kriminelle lavalder (mindreårige). Statistikken omfatter personer, der har begået en lovovertrædelse efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene, og som ville være blevet sigtet for dette, såfremt de havde været over den kriminelle lavalder. Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og frem.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse over antal registrerede lovovertrædelser begået af personer i alderen 10-14 år efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Antallet af registrerede overtrædelser opdeles efter lovovertrædelsernes art samt alder.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt pr. mail med en zipfil, som indeholder 52 Excel-filer. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke-relevante registreringer frasorteres.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken bygger på politiets registreringer af anmeldte lovovertrædelser begået af 10-14-årige. Tallene dækker ikke lovovertrædelser, der ikke kommer til politiets kendskab. Der kan desuden forekomme forskydninger mellem gerningstidspunkt og registreringstidspunkt. Der offentliggøres kun endelige tal, som ikke senere revideres.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Statistikbanken under emnet Anmeldte forbrydelser.

Læs mere om tilgængelighed