Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Peter Rørmose Jensen
39 17 38 62

prj@dst.dk

Hent som PDF

Miljømultiplikatortabeller

Multiplikatortabellerne er organiseret således, at de for det første indeholder en reproduktion af visse miljødata, som også findes i det grønne nationalregnskab, og dernæst en opgørelse af direkte effekter ved at se på det relative forhold mellem disse miljødata og udvalgte nationalregnskabsdata (typisk produktionsværdi). Endelig indeholder en tabel nogle beregninger med en input-output model af både de direkte effekter (én branche) og indirekte effekter (alle påvirkede brancher) af forskellige typer af efterspørgsel.

Indholdsbeskrivelse

Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale effekt på alle brancher i økonomien af en ændring i den endelige efterspørgsel efter output fra én hvilken som helst branche, eller én type af endelige anvendelse. De totale effekter kan måles i fx genereret affaldsmængde, vandforbrug, CO2 emissioner eller andet. Statistikken kan fx fortælle hvor mange 1000 m3 vand der skal bruges, hvis eksporten fra slagterierne skal stige med 1 million kr., eller hvor meget CO2 det vil generere, hvis det private forbrug af fødevarer stiger med 1 mia. kr.

Der skelnes i tabellerne mellem direkte effekter og indirekte effekter. De direkte effekter er dels egentlig miljøstatistik, som allerede er offentliggjort i det grønne nationalregnskab, og dels simple relative forhold mellem miljøvariabler og økonomiske variabler. Indirekte effekter - eller multiplikatorer - opgøres som en enkel modelberegning af, hvor store effekterne er i alle brancher, som indirekte bliver involveret i at producere input enten til den betragtede branche eller i et dybere led til at producere input til brancher, som producerer input til den betragtede branche.

Tabellerne er opdelt i de 7 miljøtemaer, energi, emissioner, affaldsfraktioner, affaldsbehandlingsformer, affaldsfarlighed, vand og spildevand. Herudover er tabellerne for de enkelte temaer også opdelt i tre typer af tabeller, MU1, MU2 og MU3, hvilket giver i alt 21 tabeller.

Tabeller af typen MU1 koncentrerer sig om direkte og indirekte effekter forårsaget af efterspørgsel i hver enkelt branche isoleret set. Således indledes fx MU1 tabellen for affaldsmultiplikatorer med en gengivelse af samlede affaldsmængder fordelt på brancher. Når disse fysiske mængder i samme tabel sættes i forhold til branchernes produktionsværdi opnås den såkaldte direkte effekt, altså hvor meget affald genereres når branchen selv producerer enhed fx for 1 mio. kr. Dette mål kan også kaldes affaldsproduktivitet. Endelig viser MU1 tabellerne også de indirekte effekter på alle brancher af, at en branche har øget efterspørgsel.

Tabeller af typen MU2 er fokuseret på direkte og indirekte effekter på de endelige anvendelser frem for på brancherne. Det private forbrug af fødevarer produceres i nogle brancher, som dermed har en miljøbelastning. Det er den direkte effekt. Men alle de inputs, som disse fødevareproducerende brancher bruger, har miljøeffekter når de produceres i andre brancher. Fx er der emissioner af CO2 i el-branchen som følge af, at der i landbruget produceres smågrise, der senere via slagterierne bliver til dansk fødevareforbrug. Alle disse indirekte effekter indregnes i fødevareforbrugets miljømultiplikator.

Tabeller af typen MU3 er en ekstra dimension på MU1 tabellen, som angiver, hvilke direkte og indirekte miljømæssige effekter i de enkelte brancher, som kan henføres til forskellige typer af endelig anvendelse, herunder fx forbrug, investeringer eller eksport. Her kan man for eksempelvis landbrugsbranchen se, hvor stor en del af landbrugets samlede vandforbrug, som kan henføres til dansk forbrug, eller til eksport.

Grupperinger og klassifikationer

Det grønne nationalregnskab er udviklet til at være et satellitregnskab til nationalregnskabet, og er derfor baseret på de samme klassifikationer og grupperinger som her. Det samme gælder for input-output tabellerne.

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen.

Det endelige nationalregnskabs 117-branchegruppering svarer - med få afvigelser - til 127-standardgrupperingen og nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. Nationalregnskabstal kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Husholdningernes forbrug såvel som den individuelle del af det offentlige forbrug findes i input-output tabellerne opdelt efter COICOP klassifikationen, mens den kollektive del af det offentlige forbrug er opdelt efter COFOG klassifikationen.

Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret brancheniveau vil dog ofte vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet.

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne

Sektordækning

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen. Disse grupperinger er i nationalregnskabet tilpasset let, så der er tale om grupperinger af brancher på 117, 69, 38, 21 og 13. Heri indgår fx transportsektoren eller fødevaresektoren, som begge kan dannes ved at samle visse brancher. Sektorer i nationalregnskabsmæssig forstand, herunder fx husholdningssektoren eller den finansielle sektor går på tværs af nationalregnskabets brancher. Der er ikke opgjort specifikke multiplikatorer for nationalregnskabets sektorer.

Begreber og definitioner

Det grønne nationalregnskab: Formålet med det grønne nationalregnskab er at identificere den betydning natu-ren har for de økonomiske aktiviteter, hvordan de økonomiske aktiviteter påvirker miljøet, og hvordan naturen er en del af vores nationalformue i bred forstand. Det er forhold, som er vigtige for at sikre en bæredygtig udvikling, og som er centrale i forhold til måling og opfølgning på bl.a. FN’s verdensmål for den globale udvikling.

Det grønne nationalregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i de internationale retningslinjer, som FN og andre internationale organisationer har fastsat i System of Environmental-Economic Accounting - Central Framework. Dette sikrer, at det danske grønne nationalregnskab er funderet på et anerkendt og afprøvet system, som også muliggør internationale sammenligninger.

Input-output tabeller: Input-output tabellerne er en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger og beskriver sammenhænge mellem produktion, import og anvendelser i økonomien for et givet år. En input-output tabel er en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Tabellerne udgør samtidig grundlaget for opstilling af en såkaldt input-output model, hvormed der kan foretages beregninger af direkte og indirekte sammenhænge i økonomien.

Miljømultiplikator: Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale miljømæssige effekt i alle brancher i økonomien af specifikke ændringer i den endelige efterspørgsel. Effekter kan måles i fx vandforbrug, CO2 emissioner eller andre miljøvariabler.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for.

Population

Alle enheder, der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

De enkelte multiplikatortabeller dækker ikke nødvendigvis samme tidsperioder. Den tidsmæssige dækning i tabellerne for energi og emissioner går tilbage til 1990 i overensstemmelse med det, der offentliggøres i de rene tabeller med emissionsregnskabet. Der er flere årlige opdateringer af såvel emissionsregnskaber som energiregnskaber. Opdateringen af multiplikatortabellerne følger såvel denne opdatering samt den årlige opdatering af nationalregnskab og input-output tabeller, så de nyest mulige data hele tiden er tilgængelige. Der vil typisk være en mere begrænset og mindre detaljeret dækning i det seneste år. Det hurtigere emissionsregnskab viser udslip af kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) fordelt på kun 21 brancher for det seneste år. Multiplikatortabellerne kan af denne grund ikke være mere detaljerede.

Tabellerne for vand, spildevand og affald dækker nogle færre år dikteret af, hvad der var muligt ved deres første udarbejdelse i årene 2016-2017. Dækningen afhænger først og fremmest af, hvor mange år det har været muligt at dække ud fra tilgængelige kilder. Opdateringen af vand- og affaldsregnskaber har været stoppet i 2018 på grund af manglende ressourcer, men er blevet genoptaget i 2019.

Basisperiode

Tidsserier for koefficienter og multiplikatorer tilbydes i såvel løbende priser som kædede værdier. De kædede værdier har 2010 som basisår.

Måleenhed

Statistikken indeholder såvel fysiske som økonomiske variabler. Derfor er der ikke en enkelt gennemgående måleenhed. Der kan være tale om fx mio. kr., tons, 1000 tons, m3, tons per mio. kr. osv. De enkelte statistikker er forsynet med angivelser af enhederne.

Referencetid

Multiplikatortabellerne refererer til kalenderår. Strømstørrelserne i tabellen dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året.

Hyppighed

Der er tale om en årlig statistik, men da de bagvedliggende statistikker opdateres flere gange om året, offentliggøres også nye versioner af multiplikatortabellerne flere gange om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der anvendes data i disse tabeller, som allerede er offentliggjort i andre tabeller, og der indsamledes således ikke specielle data til denne statistik. De anvendte data bygger på følgende lovgivning.

Lov om Danmarks Statistik §§ 6 og 8 - 12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger fra eksisterende statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik Input-output tabeller afledes af det endelige nationalregnskab.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.