Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk Statistik.
Sigrid Krogstrup Jensen
39 17 34 56

sij@dst.dk

Hent som PDF

Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i Lejeindeks for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt er det potentielt bias. Oplysningerne om leje indsamles på den første dag i den første måned af referencekvartalet. Dermed er der også usikkerhed knyttet til eventuelle ændringer i lejen i løbet af perioden som udviklingen i lejen måles for.

Samlet præcision

Leje for boliger ændrer sig normalt ikke markant inden for et kvartal eftersom den som oftest ændrer sig enten ved indgåelse af en ny kontrakt eller ved en regulering, som oftest, i januar. For de andre kategorierne er der større usikkerhed vedrørende den samlede præcision da lejen oftere er til forhandling. Samlet er præcisionen anset for at være god.

Stikprøveusikkerhed

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i Lejeindeks for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. For de boligerne består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. For de øvrige er dækningen knap så god, hvorfor nogen stikprøveusikkerhed må forventes. Sammensætningen af stikprøven sammenholdes med sammensætningen af populationen én gang om året med fokus på bl.a. geografi, anvendelse og udlejningsforhold.

Anden usikkerhed

Stikprøven bag lejeindekset for erhvervsejendomme holdes løbende op mod Bygnings- og Boligregisteret (BBR). I det omfang registreringer i BBR er fejlagtige, vil det kunne give dækningsfejl eftersom den afgrænsede populationen vil afvige fra målgruppen. For de tre kategorier ud over boliger er det ikke muligt at identificere, om lejemålet er udlejet eller ej, hvorfor populationen er sværere at afgrænse med korrekthed. Det er derfor vanskeligt at vurdere dækningen for disse kategorier. Forbedringer af det enkelte lejemål håndteres efter faste regler for såkaldt kvalitetskorrektion. Disse regler er baseret på skøn og kan give målefejl i forhold til den virkelige "rene" lejeudvikling, hvor forbedringers betydning for lejen er trukket ud af de beregnede lejeudviklinger.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men samlet vurderes der at være nogen usikkerhed i statistikken for kategorierne butik, kontor og industri.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foreligger kun endelige tal.