Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Henrik Bolding Pedersen
20 57 88 87

HPE@dst.dk

Hent som PDF

Jordbrugets investeringer

Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder.

Kilder

Regnskabsstatistikken har som mål at være repræsentativ for alle bedrifter samt indenfor de forskellige driftsformer. I statistikken indgår både enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter, hovedsageligt i form af I/S'er. Kilderne til opgørelsen er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i DLBR P/S samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er Landbrugs- og gartneritællingen (LGT) fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af undersøgelsespopulationen. Herudover anvendes oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Selektionsplanen er optimeret i henhold til Neumann-kriteriet, hvor der indgår tre målvariable. Neumann allokeringen er baseret på den observerede spredning indenfor strata, som er defineret ved kombination af EU bedriftstype og størrelse. De tre målvariable er driftsresultat, gældsprocent og bæredygtighed målt på størrelsen af grønne tilskud, og de vægtes med hhv. 40 pct., 30 pct. og 30 pct. Den nationale regnskabsstatistik betinger, at udvælgelsen er inddelt i seks hoved driftsformer; konventionelle heltidslandbrug, konventionelle deltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug, økologiske deltidslandbrug, heltidsgartnerier og deltidsgartnerier.

Den danske leverance af regnskaber til FSDN er forordningsbestemt til 1.450 bedrifter. Det kræves, at der leveres minimum 80 pct. heraf. Til den nationale statistik udvælges bedrifter, såfremt de har minimum 10 hektar dyrket areal.

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Regnskabskontorerne organiseret i DLBR P/S indberetter elektronisk fra regnskabssystemet Ø90, hvor regnskaberne suppleres med nogle nødvendige ekstra oplysninger. De private regnskabskontorer indberetter på et elektronisk spørgeskema. Hovedparten af gartnerierne indberettes af de private regnskabskontorer, mens hovedparten af landbrugsregnskaberne indberettes via Ø90. Oplysningerne fra Ø90 indhentes som system-tilsystem-indberetning. Endelig suppleres der med oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder.

Datavalidering

Før regnskaber kan indberettes, gennemgår de en række automatiske kontroller, herunder stopkontroller, i regnskabssystemet Ø90 eller i indberetningsskemaet for regnskaber, der ikke indberettes via Ø90. Efter modtagelsen hos Danmarks Statistik gennemgår hver indberetning en omfattende validitetskontrol på både bedriftsniveau og på tværs af regnskaber. Kontrollerne er særligt grundige, da afidentificerede bedriftsoplysninger videregives til EU's Farm Sustainability Data Network (FSDN) under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (DG-Agri). Den ensartede dataopsamling fra Ø90 kombineret med de omfattende kontroller bidrager til en høj kvalitet og pålidelighed af statistikkens detaljerede oplysninger. Efter Danmarks Statistik har videregivet de afidentificerede oplysninger videre til FSDN gennemgår de igen en datavalidering fra DG-Agri. På denne baggrund kan det ske, at der foretages revisioner af statistikken. Af denne årsag er data fra det seneste år foreløbig.

Databehandling

Der er fem forskellige typer af investeringer:

  • Kvægstalde
  • Svinestalde
  • Andre driftsbygninger
  • Maskiner og inventar
  • Plantager og grundforbedring

Kvægstalde, svinestalde og maskiner og inventar findes som identiske poster i regnskabsstatistikken, mens andre driftsbygninger er en sammenlægning af "andre stalde", "væksthuse" og "driftsbygninger i øvrigt" og plantager og grundforbedringer en sammenlægning af "grundforbedringer" og "jordbærplanter".

Ved offentliggørelsen sammenlægges kvægstalde, svinestalde og andre driftsbygninger til "driftsbygninger i alt", og samtlige poster sammenlægges til investeringer i alt.

Opregning fra regnskabsstatistikken stikprøve finder sted ved anvendelse af en opregningsfaktor for hver bedrift i stikprøven. Regnskabsstatistikken omfatter kun bedrifter på mindst 10,0 ha eller mindst 15.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer med 3,0 pct.

Beregningen i faste priser finder sted ved anvendelsen af tre forskellige prisindeks, som hentes her

  • Inventarinvesteringer i alt
  • Bygningsinvesteringer
  • Grundforbedring

Afskrivningerne er udtryk for værdien af den årlige nedslidning af kapitalapparatet og beregnes kun i løbende priser. For inventar antages en levetid på 12 år, mens bygninger antages at have en levetid på 100 år. For grundforbedringer er antages afskrivningerne at være lig 0.

Nettoinvesteringerne beregnes som investeringerne fratrukket afskrivningerne. Nettoinvesteringer kan være negative, hvis afskrivningerne er højere end investeringerne.

Korrektion

Der foretages ikke korrektioner, ud over hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.