Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik.
Asger Bromose Langgaard
39 17 30 33

ungdomsuddannelser@dst.dk

Hent som PDF

Erhvervsuddannelser

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om erhvervsuddannelser længere tilbage end dette. Reformer af erhvervsuddannelserne, senest i 2015, kan være en udfordring, når man sammenligner tallene over tid. Desuden kan det være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da erhvervsuddannelser defineres forskelligt fra land til land.

International sammenlignelighed

Statistikken er en del af grundlaget for data i OECD's publikation Education at a Glance, hvor der laves internationale sammenligninger af bl.a. til- og afgang fra uddannelsessystemet.

Udformningen af erhvervsuddannelser varierer meget mellem forskellige lande. Ved sammenligninger mellem lande skal man derfor tage højde for, at erhvervsuddannelser kan forstås forskelligt og at en uddannelse, der er en erhvervsuddannelse i et land måske ikke er det i et andet land.

Sammenlignelighed over tid

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005. Ved sammenligninger over tid skal man holde sig for øje, at der blev gennemført en reform af erhvervsuddannelserne i 2015.

Reform af erhvervsuddannelserne i 2015

På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. Før reformen i 2015 var der kun et grundforløb. Med erhvervsuddannelsesreformen blev grundforløbene opdelt i to: grundforløb 1 og grundforløb 2. I DISCED-15 ligger grundforløb 2 under samme hovedområde som hovedforløbene i Statistikbanken, idet man skal vælge sin konkrete erhvervsuddannelse inden grundforløb 2. Det er altså nu kun grundforløb 1, der ligger under grundforløb i Statistikbanken. Grundforløb 1 er desuden kun for elever, der er gået ud af 9. eller 10. klasse for mindre end et år siden, mens resten starter direkte på grundforløb 2 eller hovedforløbet, så mange elever kommer nu slet ikke ind under grundforløb tallene i Statistikbanken. Man skal derfor holde sig for øje, når man sammenligner tallene før og efter reformen, at eventuelle udsving kan skyldes ændringer ved reformen.

Arkiverede tabeller i Statistikbanken

De tidligste tal om erhvervsuddannelser i Statistikbanken er fra 1991. Derudover findes der to tidsserier som dækker hhv. perioden fra 1997 til 2006 og perioden fra 2005 til 2014. Databruddet i 2005-2006 skyldes dels kommunalreformen i 2005 og dels, at data efter 2005 ligger i Danmarks Statistiks moduldata og derfor ikke kan sammenlignes direkte med data før 2005. Disse er dog ikke direkte sammenlignelige med de aktive tabeller. For det første, er de gamle tabeller bygget på Danmarks Statistiks gamle uddannelsesklassifikation Forspalte1, som ikke længere benyttes. For det andet, er de gamle tabeller baseret på en ældre udgave af Elevregistret (elev2). Forskellene mellem udgaverne kan ses i appendiks 9 i Uddannelsesstatistikkens manual.

Historiske tal

I Statistisk Årbog fra 1985 blev der optaget en ny tabel om Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser (tabel 63).

Læs mere om erhvervsuddannelser historisk set i publikationen Erhvervsuddannelser i Danmark fra 2019.

Sammenhæng med anden statistik

Idet statistikken offentliggøres sammen med statistikken om øvrige uddannelsesområder i Elevregistret, er det muligt at sammenligne med statistikken for andre uddannelsesniveauer.

Intern konsistens

Fra og med 2019 stammer hovedparten af data fra samme datakilde, som er STIL's indsamling af data.