Gå til sidens indhold

Søgeresultat for TIMES

    Viser resultat 2881 - 2890 af 20697

    TIMES variabel - LEJEV_EGEN_BOLIG_AKKF

    Langt navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (LEJEV_EGEN_BOLIG) akkumuleret fra og med 1980 til og med aktuelt år. Det enkelte års overførsel er opregnet til aktuelt års prisniveau med forbrugerprisindekset. , Generel Beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (LEJEV_EGEN_BOLIG) akkumuleret fra og med 1980 til og med aktuelt år. Det enkelte års overførsel er opregnet til aktuelt års prisniveau med forbrugerprisindekset., Population er alle personer, som er i befolkningen ultimo året eller har haft en indkomst i løbet af året eller en formue registreret hos Skat., Detaljeret beskrivelse, Den imputerede lejeværdi LEJEV_EGEN_BOLIG (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. , For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014)., Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Imputering for årene 1980 til 1986., 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi., I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD., Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD. Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99, Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af _egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice49/lejev-egen-bolig-akkf

    TIMES variabel - NETOVSKUD_13

    Langt navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter) , Generel Beskrivelse, NETOVSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed og netto indtægt som medarbejdende ægtefælle. Fra 1987 inkl. nettoværdi af kapitalindkomster og udgifter i virksomheden. ved underskud i virksomheden, har variablen negative værdier., Virksomhedsindkomster er selvangivne b-indkomster, modsat løn og overførselsindkomster, som er indberettet til skat af udbetaleren., Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden fra 1987, se også vedlagte bilag "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx", Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber)., Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. En selvstændigt erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue (inkl. bolig), hvorimod en person med et Anpartsselskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet., I statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttypenummeret 5 og benævnes 'Virksomheds-overskud'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, NETOVSKUD_13 indeholder negative værdier som følge af underskud i virksomheden., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable NETOVSKUD_13 er del af erhvervsindkomsten. ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY, Hvor: LOENMV_13 er lønindkomst i alt HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag), ERVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision NETOVSKUD_13 er for årene 1980 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_GL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-) NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1980-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-) - , RNTUDREA+RNTUDBVK, Hvor: NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001) RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed- i 1987 er den opdelt på (RNTUDREA, RNTUDBVK og RNTUDIOV) Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13., 1980 - 1986 er NETOVSKUD_13 før tillæg af kapitalindkomster i virksomhed og før fradrag af renteudgifter i virksomhed(I Skats Slutligningssystem skelnes ikke mellem privat og virksomheds kapitalindkomster- udgifter før 1987- det kommer med skattereformen i 1987)., Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 1,3 pct. færre personer med overskud af selvstændig virksomhed sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer med over- eller underskud af selvstændig virksomhed er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice49/netovskud-13

    TIMES variabel - OFF_OVERFORSEL_13

    Langt navn, Offentlige overførsler , Generel Beskrivelse, OFF_OVERFORSEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Variablen er en sumvariabel. Variablen består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentlige inkl. dagpenge og efterløn, men ekskl. tjenestemandspension., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen som indkomsttype nr.7 og benævnes 'offentlige overførsler', Beløb er i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable OFF_OVERFORSEL_13=DAGPENGE_KONTANT_13+OVRIG_OVERFORSEL_13+OFFPENS_EFTLON_13, Hvor: DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp mv. i alt OVRIG_OVERFORSEL_13 er andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner, inkl. efterløn., Sammenhæng med variable før 2013 revision OFF_OVERFORSEL_13=QMIDYD+ANDOVERFORSEL+QPENSNY+QEFTLON-TBKONTHJ(1997-2013) - ADAGPAGN(2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) +GRON_CHECK(2010-2013) + VARMEHJALP(2008-2009), Hvor: QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) ANDOVERFORSEL er andre overførsler, og består af SU, boligstøtte og børnetilskud QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister QEFTLON er efterløn, overgangsydelse og (fra 2008) flexydelse TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger varierer over tid) ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger varierer over tid), vederlag for konkurrenceklausul mm. GRON_CHECK er grøn check VARMEHJÆLP er varmehjælp til folkepensionister., OFF_OVERFORSEL_13 består af midlertidige ydelser, folke-og førtidspension, efterløn mm. samt boligstøtte og børnefamilieydelser, De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., Ændringer over tid i OFF_OVERFORSEL_13, 1983 stipendier fra Statens uddannelsesstøtte opgøres særskilt og indgår fra dette år i variablen OFF_OVERFORSEL_13 (før 1983 ligger SU i variablen RESUINK_13)., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., I 1987 ændres reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13 (gælder specielt for 1986), I 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i offentlige overførsler før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster., Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af offentlige overførsler., juli 2004 trådte en ændring af folkepensionsloven i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. , Fra 1.januar 2014 og frem hæves efterlønsalderen gradvis- se også variablen EFTLOEN. Fra 1. januar 2019 og frem hæves folkepensionsalderen gradvis. Både for efterløn og folkepension gælder det for personer født 1.januar 1954 eller senere., Fra 2010 modtager personer med lave indkomster grøn check som kompensation for grønne afgifter. Det øger antallet af modtagere af overførselsindkomst med en million. Det er dog små beløb jf. variablen GRON_CHECK., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med offentlig overførsel sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer medoffentlig overførsel er 0,3 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., For yderligere detaljer vedr. offentlige overførsler se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne OFF_OVERFORSEL_13. Se også mere vedr. statistikken over folke- og førtidspension på http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension., For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice49/off-overforsel-13

    TIMES variabel - LEJEV_EGEN_BOLIG

    Langt navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Generel Beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07. LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice49/lejev-egen-bolig

    TIMES variabel - OFF_OVERFORSEL_13_AKKF

    Langt navn, Offentlige overførsler (OFF_OVERFORSEL_13) akkumuleret fra og med 1980 til og med aktuelt år. Det enkelte års overførsel er opregnet til aktuelt års prisniveau med forbrugerprisindeks , Generel Beskrivelse, Offentlige overførsler (OFF_OVERFORSEL_13) akkumuleret fra og med 1980 til og med aktuelt år. Det enkelte års overførsel er opregnet til aktuelt års prisniveau med forbrugerprisindekset., Population er alle personer, som er i befolkningen ultimo året eller har haft en indkomst i løbet af året eller en formue registreret hos Skat., Detaljeret beskrivelse, OFF_OVERFORSEL_13 består af midlertidige ydelser, folke-og førtidspension, efterløn mm. samt boligstøtte og børnefamilieydelser, De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer- dagpenge og kontanthjælpsydelser., Ændringer over tid i OFF_OVERFORSEL_13 1983 stipendier fra Statens uddannelsesstøtte opgøres særskilt og indgår fra dette år i variablen OFF_OVERFORSEL_13 (før 1983 ligger SU i variablen RESUINK_13)., Fra 1984 indgår boligstøtte og børnefamilieydelser, I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., I 1987 ændres reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13 (gælder specielt for 1986), I 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår således ikke i offentlige overførsler før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster., Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af offentlige overførsler., juli 2004 trådte en ændring af folkepensionsloven i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. , Fra 1.januar 2014 og frem hæves efterlønsalderen gradvis- se også variablen EFTLOEN. Fra 1. januar 2019 og frem hæves folkepensionsalderen gradvis. Både for efterløn og folkepension gælder det for personer født 1.januar 1954 eller senere., Fra 2010 modtager personer med lave indkomster grøn check som kompensation for grønne afgifter. Det øger antallet af modtagere af overførselsindkomst med en million. Det er dog små beløb jf. variablen GRON_CHECK., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med offentlig overførsel sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer med offentlig overførsel er 0,3 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice49/off-overforsel-13-akkf