Gå til sidens indhold

Søgeresultat for TIMES

    Viser resultat 1381 - 1390 af 21359

    TIMES variabel - PDGY

    Langt navn, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser , Generel Beskrivelse, PDGY angiver varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser. Y-diagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med kode '100' (Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose)., Der skelnes mellem varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (PDGY), varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (PDGS), og varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (PDGF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat., Bemærk at varigheden af indlæggelser kan være længere end 365 dage, da den udregnes fra indlæggelsesdatoen, som kan være i et tidligere år. Med hensyn til de ambulante kontakter angiver variablen antallet af dage med ambulante besøg i løbet af året., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006., Detaljeret beskrivelse, Variablen er summen af varigheden (målt i dage) af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter ifm. Y-diagnoser. , Variablen er beregnet som hhv. summen af IANTDG (indlæggelsesvarighed) for indlagte patienters indlæggelser med Y-diagnoser og summen af ANT_BES_AAR (antal ambulante besøg i kalenderåret) for ambulante patienters kontakter ifm. Y-diagnoser., Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: SYAP vedrører ambulante patienter SYHB vedrører indlagte patienter , Gennemsnittet angiver den gennemsnitlige varighed (målt i dage) af patienternes hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice10/pdgy

    TIMES variabel - PDOMD

    Langt navn, Personens dominerende diagnose , Generel Beskrivelse, PDOMD angiver den diagnose, jf. DIAG99 diagnosegrupperingen, for hvilken varigheden af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter har varet længst tid i løbet af et givent kalenderår., Den dominerende diagnose er baseret på DIAG99 diagnosegrupperingen, som er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases. DIAG99 grupperingen består af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Hvis flere diagnoser har samme varighed, så er personens dominerende diagnose valgt som diagnosegruppen med den højeste kodeværdi (dvs. højeste numeriske værdi)., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006., Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen, som variablen er baseret på. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: SYAP vedrører ambulante patienter SYHB vedrører indlagte patienter, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Gyldig fra, Gyldig til, Kode, Tekst, 17-12-1770, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice10/pdomd

    TIMES variabel - BARNMAK

    Langt navn, Barnemarkering , Generel Beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering., Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Gyldig fra, Gyldig til, Kode, Tekst, 01-01-2005, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/barnmak

    TIMES variabel - BRUHONAGG

    Langt navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Generel Beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken., Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011: Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person): Jan Apr Juli Okt 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/bruhonagg