Gå til sidens indhold

Søgeresultat for TIMES

    Viser resultat 1371 - 1380 af 21359

    TIMES variabel - BARNMAK

    Langt navn, Barnemarkering , Generel Beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering., Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Gyldig fra, Gyldig til, Kode, Tekst, 01-01-2005, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/barnmak

    TIMES variabel - BRUHONAGG

    Langt navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Generel Beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken., Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011: Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person): Jan Apr Juli Okt 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Værdisæt, Der findes ingen værdisæt til denne variabel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/bruhonagg

    TIMES variabel - SIKGRUP

    Langt navn, Sygesikringsgruppe , Generel Beskrivelse, SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører., Detaljeret beskrivelse, I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2. Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge. Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboere., I hele perioden har der været en stigning i antallet af sikrede i SIKGRUP='1' og et fald i antallet af sikrede i SIKGRUP='2', I 2011 var 99,4 pct. af de sygesikrede i sygesikringsgruppe '1', hvor lægehjælp normalt ydes uden betaling. 0,5 pct. af de sygesikrede er i sygesikringsgruppe '2', hvor sikrede betaler en del af udgiften. Antallet af gruppe 2 sikrede var mindre end 28.000 personer i 2011. Kun 0,1 pct. af de sikrede er i de øvrige sygesikringsgrupper., Værdisæt, D280450.TXT_SIKRGRP - Sygesikringsgruppe, Gyldig fra, Gyldig til, Kode, Tekst, 01-01-2005, X, Uoplyst, 01-01-2005, 0, Tidligere selvstændigt registrerede børn, 01-01-2005, 1, Sikringsgruppe 1, læge mv. uden betaling, 01-01-2005, 2, Sikringsgruppe 2, læge mv. mod betaling, 01-01-2005, 4, Institutionsanbragte, plejehjem mv., 01-01-2005, 5, Sikrede er værnepligtig (3 md. el. mere), 01-01-2005, 6, Institutionsbeboer, 01-01-2005, 7, Sikrede har bopæl i udlandet, 01-01-2005, 8, Uoplyst, 01-01-2005, 9, Afdød

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/sikgrup

    TIMES variabel - SPEC2

    Langt navn, 2-cifret speciale , Generel Beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret., Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Gyldig fra, Gyldig til, Kode, Tekst, 01-01-2005, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 31-12-2006, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/udenrigshandel-i-forskningsservice7/spec2