Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

'Hårdt Brexit' vil blandt andet kunne ramme dansk-britisk varehandel med medicin, køretøjer, motorer og kød

Storbritannien er et af Danmarks største markeder for import og eksport af varer. I 2019 udgjorde ti varegrupper over 60 procent af den samlede vareeksport til Storbritannien og for importen stod ti varegrupper for lidt over halvdelen af den samlede vareimport fra landet.

18. december 2020 kl. 10:30

Samhandel er et af de store samtalepunkter i forhold til Brexit, da et Brexit uden en handelsaftale mellem Storbritannien og EU kan betyde, at der vil kunne opstå toldmure mellem de to parter.
Værdien af Danmarks samlede eksport af varer, der krydser den danske grænse, var i 2019 på 734 mia. kr. Heraf var de 45 mia. kr. til Storbritannien.

Det svarer til, at eksporten af varer til Storbritannien udgjorde omkring seks procent af den samlede vareeksport i 2019. Niveauet ligner foregående år.
Vareeksporten består af flere varegrupper, men der er stor forskel på, hvor meget disse grupper udgør. I 2019 udgjorde de 10 største af de i alt 66 SITC-hovedgrupper, mere end 60 procent af den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien.

I kroner og ører betyder det, at lidt over 28 mia. kr. af de i alt 45 mia. kr., der blev eksporteret for i 2019, var fra varer i en af de 10 hovedgrupper.

Med en samlet værdi på over 15 mia. kr. stod de tre hovedgrupper ”kraftmaskiner og motorer”, ”kød og kødvarer” samt ”medicinske og farmaceutiske produkter” for mere end en tredjedel af den samlede eksport af varer til Storbritannien.

 

SITC-varegrupperinger

Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC). 
Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). 

 

Handel der ikke passerer grænsen

Denne opgørelse omfatter ikke den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet. Derfor vil der være dansk eksport til Storbritannien, som kommer fra andre EU-lande, som også vil blive påvirket af en eventuel toldmur mellem EU og Storbritannien. Den del af samhandlen er ikke belyst i artiklen. 

”Eksporten til Storbritannien varierer noget fra år til år. Noget af det, der har haft betydning for udsvingene er salg af vindmøller, da disse ofte sendes i bundter af høj værdi,” fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Kirstine Sewohl og fortsætter:

”Fra år til år er der dog ikke den store forskel på, hvilke varegrupper der eksporteres mest af, men nogle af grupperne er mere konstante end andre i forhold til værdien af det, der eksporteres. I 2019 lå eksport fra varegruppen ”Kraftmaskiner og motorer” for eksempel højt, fordi der var en stor eksport af vindmølledele i 2019”. 

FigurEksportUdklip

Handel med køretøjer fyldt mest i importen fra Storbritannien

I 2019 importerede Danmark varer fra Storbritannien for en samlet værdi på omtrent 25 mia. kr. Værdien af Danmarks samlede import af varer, der krydser grænsen, var i 2019 lidt over 648 mia. kr., hvilket vil sige, at importen fra Storbritannien udgjorde lidt under fire procent af den samlede import det år.  
Som med eksporten gælder det for importen, at relativt få varegrupper udgør en stor del af importen.

I forhold til eksporten er der dog mindre forskel på værdien af disse varegrupper. I 2019 udgjorde de ti største importvaregrupper lidt over halvdelen af den samlede værdi af importen fra Storbritannien. De tre største varegrupper i forhold til vareimporten fra Storbritannien var i 2019 køretøjer, diverse forarbejdede varer (bl.a. div. legetøj og bøger) og apparater til telekommunikation, lydoptagelse og –gengivelse.

”I den første del af 2010’erne var der en faldende tendens i værdien af importen fra Storbritannien, men fra 2016 til 2019 har importen ligget ret jævnt”.

”Med hensyn til de varegrupper, der fylder i vareimporten fra Storbritannien, har de ikke ændret sig væsentligt fra år til år,” siger Kirstine Sewohl. 

FigurImport#1Udklip

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Agnes Nansen Urup, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte hende på anu@dst.dk eller 39173183.