Gå til sidens indhold

Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret)

I denne oversigt kan du blandt andet se, hvor de danske drivhusgasser stammer fra, og hvor vi får vores energi fra.

6. december 2018 kl. 8:00 - Opdateret 19. oktober 2021 kl. 14:30

Artiklen er opdateret med de nyest tilgængelige tal.

Se også vores klimatema

På vores temaside kan du få overblik over Danmarks udledninger af drivhusgasser, hvor de kommer fra, og hvad vi som samfund gør for at nedbringe dem.

Gå til klimatema

Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det for første gang i ti år bl.a. pga. af en kold vinter og stigende aktivitet i international transport foretaget af danske virksomheder. Fra 2018 og frem faldt udledningen dog igen. I 2020 lå udledningen af drivhusgasser 3 pct. under niveauet fra 1990. Ser man bort fra udledninger fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udledningerne faldet 44 pct. siden 1990. 
Udledningerne i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om emissionsregnskabet og COVID19 i denne Nyt fra Danmarks Statistik.
Danmarks internationale reduktionsforpligtelser knytter sig til opgørelsen uden international transport, men i det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger. Alle tal i denne artikel er uden CO2-udledning fra afbrænding af biomasse.
Med få undtagelser har udledningen af drivhusgasser inklusive international transport udviklet sig modsat BNP siden 2009. Dermed er det i perioden lykkedes at skabe stigende økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til energityper med mindre CO2-udledning og energieffektivisering. Se mere i Green National Accounts for Denmark 2015-2016 (s. 80-82).

Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1990-2020

Klima2021Figur#1Udklip

Note – Denne figur inkluderer ikke CO2-udledning fra afbrænding af biomasse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHL2 og www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

Dansk aktivitet i udlandet står for stor del af udledningen

Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler. I 2020 udgjorde de 48 procent af de udledte drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. I det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger, ligesom danske virksomheders indtægter fra international transport medregnes i det traditionelle nationalregnskab og dermed i BNP. Inden for Danmarks grænser er det landbrug mv. og forsyningsvirksomhed, der udleder de største mængder af drivhusgasser.

Drivhusgasudledning fra danske økonomiske aktiviteter. 2020

Klima2021Figur#2UdklipKilde: www.statistikbanken.dk/drivhus

Dansk drivhusgasudledning per indbygger på niveau med EU gennemsnit

De danske drivhusgasudledninger var i 2019 på 8,1 ton CO2-ækvivalenter per indbygger, det er tæt på gennemsnittet for EU. Danmark er blandt de EU-lande som har reduceret sine drivhusgasudledninger per indbygger mest fra 2000 til 2019. Sverige er blandt de europæiske lande med lavest drivhusgasudledning per indbygger med 5,2 ton i 2019. Denne opgørelse er uden international transport.

Drivhusgasudledninger per indbygger, udvalgte europæiske lande. 2000 og 2019

Klima2021Figur#3UdklipNote: Drivhusgasudledninger efter UNFCCC’s metode, som er uden international transport.
Kilde: Eurostat

Energiforbruget er lavere end for ti år siden

I perioden fra 1990 til 2007 var der en stigende tendens i energiforbrug til den danske økonomi, og det toppede i 2007 med 1.423 petajoule. Herefter har tendensen været faldende og i 2020 var energiforbruget 1.144 petajoule. Udsvingene i energiforbruget i den undersøgte årrække skyldes især udviklingen i brændstof brugt til international transport primært af danske skibe men også fly og lastbiler. Husholdningernes og virksomhedernes energiforbrug herhjemme har været mere stabilt i perioden, men tendensen har været faldende. For husholdningerne var energiforbruget i 2020 13 pct. lavere end i 1990, og 22 pct. lavere end i 2010. Virksomhedernes energiforbrug (ekskl. inden for international transport) i 2020 var 21 pct. lavere end i 1990, og 19 pct. lavere end i 2010. Energiforbruget i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om energiregnskabet og COVID19 i denne Nyt fra Danmarks Statistik.

Energiforbrug 1990-2020

Klima2021Figur#4UdklipKilde: www.statistikbanken.dk/ene3h 
Note: Energiforbruget er opgjort inklusive konverteringstab (såkaldt bruttoenergiforbrug).

Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi

I Danmark blev der produceret 192 petajoule vedvarende energi i 2020 – det er tre gange så meget som i 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke fulgt med det stigende forbrug, og det er derfor nødvendigt at importere energi, der er klassificeret som vedvarende - især i form af træpiller, fra udlandet.

Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2020

Klima2021Figur#5UdklipKilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO

Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien

Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2019 udgjorde vedvarende energi 37 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget energiforbrug til international transport). I forhold til Norge (55 pct.) og Sverige (41 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft.

Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2019

Klima2021Figur#6UdklipAnm.: Energiforbruget i figuren er undtaget international transport.
Kilde: OECD, Det Internationale Energiagentur

Danmark under EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport

Vedvarende energi udgør 6,2 pct. af energiforbruget i dansk indenlandsk transport, hvilket er under EU gennemsnittet, som er 7,2 pct. Vedvarende energi til transport i Danmark er især biobrændstof. I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige var niveauet 23,1 pct. i 2019, mens det var 13,7 pct. i Norge. I Sverige benyttes biobrændstof til transport i højere grad end andre lande. Det højere niveau i Norge skyldes bl.a., at jernbanenettet er elektrificeret, og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden, ligesom Sverige, i højere grad end Danmark biobrændstof til transport.

Vedvarende energis andel af energi til transport. 2019

Klima2021Figur#7Udklip

Kilde: Eurostat, Anm: Opgørelsen er uden international transport

Halvdelen af vores energiproduktion er olie og naturgas

I 2020 var Danmarks samlede produktion af energi på 410 petajoule. Olie og naturgas udgjorde halvdelen (203 PJ), mens fast biomasse (flis, brænde, halm mv.) udgjorde 22 pct. (89 PJ). Vind-, vand- og solkraft udgjorde 15 pct. (63 PJ).

Produktion af primær energi, petajoule. 2020

Klima2021Figur#8UdklipKilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO

Mere om energiproduktion:

Bag Tallene: Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ
Bag Tallene: Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien
Publikationen Green National Accounts for Denmark 2015-2016, side 55-64

Kontakt: Leif Hoffmann, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 34 96, lhf@dst.dk

Kontakt

Ingeborg Vind
Telefon: 39 17 33 29