Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Højsæson for årsregn­skaber: Hvem ejer aktierne?

Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset.

2. februar 2017 kl. 11:20

Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne? 

Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor.

Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner.
Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen.

Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot.


De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:
Rudersdal 1.436.878 kr.
Gentofte 762.415 kr.
Lyngby-Taarbæk 488.124 kr.
Hørsholm
471.006 kr.
Fredensborg 403.689 kr.
De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:
Langeland 32.542 kr.
Albertslund 31.637 kr.
Læsø 29.686 kr.
Bornholm
29.502 kr.
Ishøj 28.836 kr.

Danmarks Statistik udgav i januar Formue og gæld 2015, der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.