Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder.

27. januar 2005 kl. 0:00

Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it.

Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter. 

Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet. 

Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it.


For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller mlu@dst.dk

Download publikationen Den offentlige sektors brug af it 2004www.dst.dk/it

Ansvarlig for siden

Presse