Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet.
De nyuddannede og arbejdsmarkedet fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle.

Uddannelserne bliver delt ind efter niveau:

  • erhvervsfaglige uddannelser
  • korte videregående uddannelser
  • mellemlange videregående uddannelser
  • bacheloruddannelser
  • lange videregående uddannelser
  • forskeruddannelser
Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002.

Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent.

Publikationen er delt i fire kapitler:

  • Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen
  • Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne
  • Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200
  • Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik.

Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:

Køn og arbejdsliv
De ældre og arbejdsmarkedet
Helbredsproblemer og arbejdsliv
Indvandrerne og arbejdsmarkedet


De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Kolofon

De nyuddannede og arbejdsmarkedet
Uddannelse og viden
ISBN: 87-501-1418-2
Udgivet: 1. november 2004 kl. 09:30
Antal sider: 55
Kontaktinfo:
Pernille Stender
Telefon: 39 17 34 04

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig