Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Strategi 2022 - revideret

Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem til 2022, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde.

Danmarks Statistik leverer viden, der underbygger beslutninger, debat og forskning. Målet for vores indsats i de kommende år er, at vi udvikler vores position som en udadvendt data- og vidensgenerator, der styrker forståelsen af samfundsforholdene.

Strategien giver vores svar på, hvordan vi vil takle de udfordringer, vi som central statistiskinstitution står overfor. Samfundet er i disse år karakteriseret ved en række udviklingstendenser, som stiller nye og øgede krav til statistikken. Det er især den digitale udvikling, der inden for forskellige områder sætter rammerne for de udfordringer, vi står overfor. Det gælder bl.a. det digitale mediebillede, den digitale økonomi og digitale processer.

Strategiens indsatsområder er opdelt i fem hovedtemaer: Ydelser, processer, datakilder, datasikkerhed og statistiksamarbejde. For hvert hovedtema opstiller vi i strategien en række målsætninger, og for hver målsætning giver vi eksempler på indsatser til at nå målet.

Strategien opdateres løbende i lyset af nyopståede krav og de fremskridt, vi har gjort med indfrielsen af målsætningerne. I de årlige arbejdsplaner beskrives de konkrete initiativer, vi vil tage for at indfri målsætningerne.

Strategi 2022 er justeret vedr. de leverancer, der indgår. Revisionen blev godkendt af Danmarks Statistiks bestyrelse 24. september 2020.


Strategi

Kolofon

Strategi
Tværgående
ISBN pdf: 978-87-501-2365-1
Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00
Antal sider: 13
Kontaktinfo:
Bo Johansen
Telefon: 39 17 37 03

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig