Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk Tiårsoversigt 2019

Statistisk Tiårsoversigt fejrer 60 års jubilæum i 2019. Derfor rummer årets udgivelse et særligt temakapitel, der dykker ned i historien og sætter ord og tal på ændringer på tværs af samfundet siden dengang. Artiklen belyser udviklingen på tværs af temaer som familie, kultur og bolig, uddannelse og forbrug, arbejde og økonomi.

Bogen giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning. Køb af bogen giver adgang til pdf-udgaven med Excel-regneark til alle figurer og tabeller.

Var alting bedre i gamle dage?

I 1948 levede et nyfødt barn 11 år kortere end i dag, de danske familier var gennemsnitligt fattigere og andelen af boliger, som var ejet af beboerne var markant mindre. Jubilæumsartiklen trækker tråde tilbage til 1948, som var udgangspunktet for den allerførste Statistiske Tiårsoversigt.

I temakapitlet kan du blandt andet læse at:

  • I 1948 var kun 22 pct. af de studerende på erhvervsuddannelser kvinder, mens de udgjorde 40 pct. i 2018.
  • Der er 45 biler pr. 100 indbyggere i dag, mens der kun var én enkelt i 1945.
  • I 1945 boede der en lejer i 78 pct. af boligerne, mens det gælder lidt over hver anden (51 pct.) i dag.
  • 54 pct. af vores babyer fødes uden for ægteskab i dag, og det er syv gange så stor en andel som i 1948.

Ti år sætter også spor

Ud over det historiske temakapitel behandler tiårsoversigten, som altid, årtiet der er gået. I bogens øvrige kapitler kan du blandt andet læse at:

  • Andelen af befolkningen mellem 30 og 64 år, der har en Ph.d. eller anden forskeruddannelse som højeste fundførte uddannelse, er fordoblet fra 0,6 pct. til 1,3 pct. af befolkningen fra 2010 til 2019.
  • Brugen af internetbank er steget. I 2008 brugte 61 pct. af 16-74-årige danskere netbank, i 2019 var denne andel steget til 89 pct.
  • Detailomsætningen af økologiske fødevarer er tæt på tredoblet fra 4,6 mia. kr. i 2008 til 12,9 mia. i 2018.
  • Trods stigende bevidsthed om klimaet steg antallet af afrejsende flypassagerer fra en dansk lufthavn med 39 pct. fra 2008 til 2018, hvor 18,2 mio. steg ombord i et fly.

I Statistisk Tiårsoversigt er der desuden en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2009 og frem. En anden sektion rummer forklaringer af ord og begreber i bogens tabeller og samfundeøkonomien – også inden for nationalregnskabet og de offentlige finanser.

Find flere tal bag bogen

Har du købt bogen, kan du hente pdf-udgaven med links til bogens tal i regneark her:


Adgangskoden finder du i bogens kolofon.

Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1959

Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt, som ligger i gratis pdf-udgaver fra den første fra 1959 til 2018-udgaven – inden 1964 med titlen Statistisk oversigt.


Statistisk Tiårsoversigt

Køb bogen hos Rosendahls

235 kr. + gebyr/porto

Køb pdf hos Rosendahls

160 kr. + gebyr/porto

Køb flerbrugerlicens til pdf

1250 kr. + gebyr/porto

Kolofon

Statistisk Tiårsoversigt
Tværgående
ISBN: 978-87-501-2337-8
Udgivet: 15. august 2019 kl. 08:00
Antal sider: 228
Kontaktinfo:
Marianne Kjær Mackie
Telefon: 39 17 31 69

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev